Kære Kundeservice.
Jeg har i min lokale Irmabutik hentet det sidste nummer af Irma Krydderiet (marts 2023). Dette nummer er viet til økologi. På side syv oplistes nogle grunde til at kunderne skal vælge økologi. Den sidste er:
Når du køber økologisk, er du med til at beskytte vores grundvand.
Jeg har forgæves søgt efter dokumentation for dette. Selv i ICROFS publikation “Økologiens bidrag til samfundsgoder” (2015) skriver forskerne bl.a:
“Der mangler konkret viden om brugen af økologisk jordbrug til grundvandsbeskyttelse i kommunerne både i forbindelse med indsatsplanlægningen og udpegning af boringsnære beskyttelsesområder.” (Kildeliste 1, s. 117)
Det ser ikke ud til, at der senere er foretaget videnskabelige undersøgelser, der har ændret på dette forhold. Jeg har hos lobbyorganisationen “Økologisk Landsforening” efterspurgt kendskab til bare en enkelt vandhane i Kongeriget, hvor vandet skulle være rent som konsekvens af økologisk landbrug, men denne synes ikke at findes, på trods af, at vi har haft økologisk landbrug i tre årtier her i landet. Ingen har kunnet oplyse, hvor og hvornår eller til hvilken pris, det vil være muligt at eftervise Irmas påstand. Det rene vand findes simpelthen ikke i den virkelige verden, men kun i kundernes fantasi.
Jeg vil mene, at Irma i henhold til markedsføringslovens §13 er forpligtet til at fremlægge dokumentation for sine påstande i markedsføringen. Denne udbedes venligst.
Det skal tilføjes, at fremstilling af en liter økologisk mælk forårsager forurening af 628 liter rent grundvand. Økologisk øksekød kræver 16.000 liter pr kilo. Der er lignende forbrug for en række økologiske mejeriprodukter. Dette synes at stride direkte imod Irmas påstand om, at det økologiske valg beskytter grundvandet. (Kildeliste nr. 7)
Desuden er det i praksis sådan, at landmænd, der driver konventionelt landbrug, afsætter gylle til økologer som gødning, hvorved de får mulighed for at intensivere deres bedrift med flere dyr og dermed større udledning af næringsstoffer, drivhusgasser m.v. Økologerne selv må gerne anvende afgasset gylle fra biogasanlæg, men får i den forbindelse lov til at anvende en lavere “udnyttelsesprocent”, som angiver hvor meget nitrat, der skal indgå i gødningsregnskabet. Denne er sat til 57, som beregnes af udnyttelsesprocenten af handelsgødning, som er 60, altså 60 / 100 x 57 = 34%. (Kildeliste nr. 6)
Hvordan kan man kalde det “beskyttelse af vores grundvand”, hvis økologiske landmænd kan sprede tre gange så meget gødning, som de indberetter i deres gødningsregnskab?
Der er samme norm for tildeling af nitrat for økologer som for almindelige bønder, nemlig 170 kg/ha på bedriftsniveau. Hvis man har meget græs, som kun kræver tilførsel af ca. 40 kg/ha må man altså sprede resten ud på de øvrige marker. Økologer har forholdsmæssigt større arealer med græs, så der er i hvert fald en teoretisk mulighed for at de kan udlede mere næringsstof til vandmiljøet end konventionelle.
Det hedder sig, at økologer ikke sprøjter, og dette var måske sandt en gang for længe siden. Nu må de anvende mange forskellige sprøjtemidler herunder det meget giftige Spinosad samt flere andre helt gængse pesticider. Så man kan ikke påstå, at økologerne beskytter grundvandet, fordi de ikke sprøjter med gift. (Kildeliste n. 2)
Det påstås at økologiske køer går ude, men hvis dette passer deponerer de store mængder næringsstoffer med stor risiko for udvaskning til dræn og overfladevand. Beskyttelse? Næppe.
Sidst skal det nævnes, at Irma sælger økologiske varer som er importeret fra udlandet. Her er der overhovedet ikke tale om beskyttelse af “vores grundvand”.
Klimaargumentet
Det anføres i Irma Krydderiet, at
“Økolandmænd hjælper klimaet ved bl.a. at have færre dyr pr. ha og ved at bruge mindre kunstgødning.”
Klimaet belastes af antallet af dyr, uanset hvor store arealer de måtte færdes på, så argumentet holder ikke. I øvrigt ved ingen om økologerne reelt har færre dyr pr. ha. Der er tale om en regel, men det kan sagtes forekomme at konventionelle landmænd har færre dyr, end reglerne tilsiger. Men der er 230.000 økologiske stykker kvæg i Danmark, og de belaster ikke klimaet mindre end andre køer, selv hvis vi antager, at landmanden har lidt større marker.
Anvendelsen af gylle som gødning hos økologerne udleder mange tons klimagasser herunder de særligt farlige metan og lattergas.
Med hensyn til anvendelsen af kunstgødning efterlyser jeg også her dokumentation fra Irma.
Dyrevelfærd:
Irma anfører at økologiske dyr har “bedre dyrevelfærd, fordi dyrene har mere plads og adgang til udearealer”
Med hensyn til kvæg har en stor del af de konventionelle køer også adgang til udearealer (Kildeliste 3)
Men økologiske dyr har på mange områder dårligere dyrevelfærd. De angribes mere af parasitter, har væsentlig højere dødelighed, flere knoglebrud osv. Der er ingen evidens for, at økologiske dyr samlet set har det bedre end konventionelle. For eksempel har Dyrenes Beskyttelse trukket deres anbefaling af økologiske æg tilbage efter at et forskningsprojekt fra Københavns universitetet fastslog, at økologiske læggehøner oftere har smertefulde skader på deres skelet fordi de simpelthen er avlet til at være for små i forhold til deres æg. (Kildeliste nr. 5). En økologisk høne lægger 260 æg årligt og lever 13 måneder. Alle hanekyllinger gasses så de bliver bevidstløse hvorefter der males til en pulp, der så anvendes som dyrefoder. Det er et meget stressende og smertefuldt liv og der forekommer også forskellige stressreaktioner hos økologiske høner, fjerplukning m.v. Økologiske søer forhindrer landmanden bevidst i at udføre sin naturlige rodeadfærd ved at sætte en ring i trynen, så det gør rigtig ondt. Kalve brændes med glødende jern, så deres naturlige hornvækst stopper, og selv om der er bedøvelse, gør det rigtig ondt når denne fortager sig.
Det er vildledende markedsføring, når man påstår, at økologi giver bedre dyrevelfærd og ser bort fra de mange eksempler på det modsatte (se for eks. kildeliste 4)
Biodiversitet:
Irma påstår at der “På og omkring økologiske marker er registreret 30% flere vilde dyr og planter”
Jeg kender til en ældre undersøgelse fra Østrig, der sammenlignede et mindre antal økologiske bedrifter og fandt, at i nogen tilfælde var der en positiv forskel i andre var den negativ. Men der var ingen evidens for, at de positive forskelle kunne henføres til økologi. Det kunne lige så godt skyldes tilfældigheder eller at økologisk interesserede familier bosætter sig der, hvor der i forvejen er rigere natur. Jeg savner dansk dokumentation for denne påstand om bedre biodiversitet og ikke bare mere ukrudt. For jo, en økologisk mark er fuld af ukrudt, men det er vel næppe meningen med landbruget.
Kilder:
1. https://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Diverse_materialer_til_download/Vidensynte_WEB_2015__Fuld_laengde_400_sider.pdf
2. 292 Landbrugsstyrelsen / Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, januar 2022, side 292
3. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes
4. https://voresmad.dk/dyrevelfaerd/er-oekologi-dyrevelfaerd
5. https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/09/smertefulde-knoglebrud-store-aeg-presser-smaa-hoens-til-bristepunktet/
6. https://www.landmisbrug.dk/2016/11/26/myndighederne-kender-til-fifleriet-med-udnyttelsesprocenterne-i-biogasgyllen/
7. https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvilken-slags-maelk-er-mest-miljoevenlig/
Med venlig hilsen
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C 1 th.
2800 Lyngby