Debat: Forskere på DMU springer badut

KJELD HANSEN journalist og forfatter, Tåstrupvej 31, Klippinge skriver d. 29.03.08 JyllandsPosten nedenstående indlæg, som er et svar på DMU direktørens svar på Kjeld Hansens angreb på DMU for at vurdere miljøeffekten af at genopdyrke store brakarealer til næsten ingen ting.

 

EN VRED DIREKTØR Henrik Sandbech har reageret voldsomt på min kritik af Danmarks Miljøundersøgelsers opbakning til årtiers største udvidelse af landbrugsdriften herhjemme.

Han kalder kritikken en »uskøn blanding af udokumenterede påstande, misinformation, mistænkeliggørelse og personangreb«.

 

Kernen i kritikken er imidlertid, at et hold anonyme forskere på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Aarhus Universitet på bare ni døgn kunne nå frem til, at det stort set ikke vil betyde en pind for miljø og natur, hvis Danmark udvider sit dyrkede landbrugsareal med op til 190.000 hektar eller 7 pct. fra i år. Denne vurdering – eller spådom, om man vil – har DMU fremsat i et bestilt notat til Fødevareministeriet.

Bestilt arbejde

HS er direktør for de kritiserede forskere. På DMU’s hjemmeside vedgår han, at der var tale om bestilt arbejde, men han afviser kategorisk, at der skulle have været tale om et »uacceptabelt tidspres«. HS fastslår, at det netop er kernen i DMU’s »forskningsbaserede myndighedsrådgivning«, at den kan leveres med ultrakort varsel.

 

Jo, tak – men desværre har DMU leveret flere eksempler på, hvor farligt dette hastværk kan være. Hvem husker ikke vandmiljøplanvurderingen i december 2000, hvori man voldtolkede midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II med de berømte ord: »Nu mangler der bare det sidste nøk for at nå målet«. Denne forhastede påstand kom aldrig til at gå i opfyldelse, men den gav de myndigheder, der betaler DMU for den »forskningsbaserede myndighedsrådgivning«, et tilforladeligt alibi for ikke at gøre noget.

 

Så sent som i december 2007 demonstrerede HS, hvor megen fortræd ukvalificeret DMU-rådgivning medfører, da han – på mindre end en uge – lod sine forskere blåstemple en genåbning af muslingefiskeriet i Vadehavet. Muslingebankerne og de dertil knyttede fuglebestande er i rivende tilbagegang. Siden begyndelsen af 1990’erne, da bestanden af muslinger blev opgjort til 117.000 tons, er den pga. rovfiskeri styrtdykket til omkring 10.000 tons i dag. Alligevel nåede forskerne fra DMU lynhurtigt frem til, at fiskeriet godt kunne genåbnes fra 1. januar med en kvote på 700 tons.

Banale fejl

Den rådgivning var lodret forkert. Efter en række indsigelser fra uafhængige forskere måtte HS bide i det sure æble og erkende, at DMU ikke havde haft tid til at gøre sit hjemmearbejde ordentligt. Forskerne havde dels overset en række elementære forskningsresultater og dels foretaget nogle helt banale regnefejl i deres iver efter at præstere en ultrahurtig vurdering. Denne »forskningsbaserede myndighedsrådgivning« var så ukvalificeret, at miljøministeren i februar måtte trække hele kvoten tilbage.

 

Hvis kvaliteten af HS’ forudsigelser om årtiers største udvidelse af landbrugsdriften er af samme standard, bør man nok snart se grundigt på, om Aarhus Universitets renommé kan blive ved med at holde til DMU-forskernes badutspring.