ForsideAntibiotika og resistensÅbenhedstinget bringer en grundig analyse af "Gult Kort" ordningen

Åbenhedstinget bringer en grundig analyse af "Gult Kort" ordningen

-

MIljøjournalist Kjeld Hansen skriver på Åbenhedstingets hjemmeside bl.a:

Allerede i juli 2010 advarede fødevareminister Henrik Høegh de 1249 største forbrugere af svineantibiotika om den kommende kampagne, men selve retsgrundlaget for at udstede påbud som led i kampagnen kom først på plads i slutningen af november.

Datagrundlaget for at udpege storforbrugerne er imidlertid så fyldt med fejl, at Fødevarestyrelsen selv vurderer, at i alt 669 besætninger af de 1116 ”Gult Kort”-modtagere er udpeget på et åbenlyst fejlagtigt grundlag.

De er derfor angivet i styrelsens liste med et overforbrug på 100 procent.

[…]

I et åbenhjertigt interview med landbrugsbladet Effektivt Landbrug i november i år har den Danske Dyrlægeforenings formand Arne Skjoldager indrømmet, at ordineringen af svineantibiotika er ude af kontrol. Dyrlægen tjekker ikke længere, om svinene rent faktisk er syge, før han udskriver medicin.

”Vi giver landmanden, det han beder om. Og de fleste er ærlige, for det er ganske enkelt ikke procedure at gå rundt til hver eneste so eller pattegris,” påstod Arne Skjoldager.

Dyrlægeformanden mente, at regeringens mange liberaliseringer af bl.a. dyrlægeloven har skabt de lovløse tilstande, og at politikerne skal tage ansvaret for den liberalisering af medicinforbruget, der er konstateret.

Kilde/link

Hele artiklen på Åbenhedstinget