Kvælstofindsatsen sejler

Der er store usikkerheder på beregningerne af hvorvidt målsætningen om en halvering af udvaskningen i VMP II er opnået. Samtidig indeholder regnskabet over landets samlede kvælstofstab årligt en ”rest” på i gennemsnit 50.000 tons kvælstof, det ikke kan gøres rede for, hvor forsvinder hen og den hidtidigt gældende teori om at de i høj grad indbygges i dyrkningsjorden har ikke kunnet bekræftes. Betyder det at regeringen vil være med til at tillægge den faktiske naturtilstand stor vægt når det skal fastsættes hvilke indgreb der bliver nødvendige?

Svar på spørgsmål 31:

Målsætningen om en reduktion på 100.000 tons N i kvælstofudvaskning henfører til den oprindelige vurdering af kvælstofudledningen på 260.000 tons N i midten af 1980erne. Der er siden kommet ny viden, og i slutevalueringen vurderes udvaskningen at have været i størrelsesordenen 311.000 tons N midt i 1980erne. Med et reduktionsmål på 49% for landbruget svarer det til et reduktionskrav på 150.000 tons N.

I slutevalueringen vurderes det at der ved udgangen af 2003 er iværksat virkemidler som vil give en reduktion på ca. 48% i kvælstofudvaskningen. Der er naturligvis usikkerhed på dette tal, men uafhængige opgørelser over udviklingen i landbrugets totale kvælstofoverskud samt vandløbsmålinger i det nationale overvågningsprogram understøtter denne vurdering.

Når man sammenholder det totale kvælstofoverskud med opgørelse af de enkelte tabsposter fremkommer der en rest, som der ikke kan gøres rede for. Dette er et udtryk for at der er usikkerheder eller systematiske fejl på opgørelserne. Det kan skyldes at det totale kvælstofoverskud er overvurderet, at en eller flere af tabsposterne (denitrifikation, ammoniakfordampning, kvælstofudvaskning) er undervurderet eller at der har været en ophobning i jorden som ikke har kunnet måles.

I VMP III udredningsarbejdet er der gennemført et grundigt forsøg med at tage udgangspunkt i et individuelt områdes tilstand og vurdere hvilken effekt forskellige indsatser vil medføre. Det er konklusionen, at det ikke aktuelt er muligt at beskrive sammenhæng mellem ændringer i landbrugspraksis og den afledte effekt i form af ændret udledning til vandmiljøet. Det er således kun muligt at beskrive kvalitative sammenhænge mellem tilstand og ændret landbrugspraksis og ændret miljøpåvirkning. Der vil blive arbejdet videre med at udvikle metoderne til oplandsbaseret indsatsplanlægning. Det er et værktøj, som vil bidrage til arbejdet med at udforme vandplaner frem mod 2009, som et led i implementeringen af vandrammedirektivet.