Leder: Statsstøtte adresserer ikke landbrugets egentlige problem.

Landbrugets enorme gæld og manglende lyst og evne til at betale den tilbage har sendt en håndfuld pengeinstitutter til tælling, hvilket har kostet skatteyderne et milliardbeløb. Senest har Vestjysk Bank indset, at ingen vil købe den. Denne bank har for nyligt konverteret statslån i form af hybrid kernekapital til nu temmelig værdiløse aktier. Regningen løber op i næsten en milliard, som ender hos skatteyderne.

Den slags regninger bliver der flere af, hvis den statsejede Landbrugets Finansieringsbank mulighed for at stille statsgarantier overfor pengeinstitutter, for udlån, de ikke selv har lyst til at påtage sig, til et grundlæggende forældet, forgældet og urentabelt erhverv. Sandsynligvis går bankerne i gang med at konvertere deres rådne lån til statsgaranterede, hvilket kun vil belaste skatteyderne uden at den tilsigtede investeringer i landbruget bliver til noget.

Den nytiltrådte fødevareminister udtalte på er pressemøde den 16/12 2013 om sagen, at man nu ville give 45 mio. i tilskud til forsure gyllen, så den forurener mindre og er bedre for jorden. Han oplyste ikke, hvor mange tons svovlsyre, det danske agerland nu skal tilføres, og de klimamæssige og miljømæssige konsekvenser forblev også ufortalte. Og hvorfor landmændene ikke selv kan betale, ja det fik vi heller ikke noget at vide om.

Landbrugets problem er i al sin enkelhed, at man ikke har fornyet sig siden andelsbevægelsen fremmede såkaldt "forædling" af landbrugets produkter ved at anvende dem som dyrefoder. Man regnede med, at etablering af andelsmejerier og – slagterier kunne redde danske bønder i en situation, hvor konkurrencen fra udlandet blev skærpet. Siden har erhvervet haft behov for stadig større subsidier, toildbeskyttelse og statsgarantede mindstepriser, og alligevel er danske landmænd Europas, måske verdens mest forgældede. Satsningen på animalsk produktion har altså været en fejl. Uden en omlægning til lavere produktion af højkvalitets vegetabilske fødevarer vil dansk landbrug fortsætte sit dødsridt.

Færre grise, ikke flere, som Ida Auken nu tror på, vil måske hjælpe landbruget. Hendes påstand på pressemødet om, at landbruget forurener mindre på grund af større fodereffektivitet, forbliver udokumenteret. Og at veksle den til øget forureningsret er miljømæssigt en kæmpe dumhed. På den måde bliver miljøet jo aldrig bedre.

Helt paradoksalt er forslaget om, at slagteriarbejdere skal aflevere noget af deres løn til deres arbejdsplads. Danish Crown har i følge egne oplysninger aldrig tjent så mange penge. Men det ser ikke ud til at der udbetales julegratiale i den anledning. Snarere tvært imod.

Regeringens initiativ er aftalt med Axelborg og skeler overhovedet ikke til forslagene fra Natur- og Landbrugskommisionen. Man må undre sig over, at så mange gode mennesker skulle bruge både tid og penge på et stort og gennemarbejdet arbejde, når Axelborg kan mase sig ind i regeringskontorerne og få sin vilje, fordi landmændene ikke bryder sig om kommissionens forslag.

Regeringen har holdt vælgerne for nar. Det er den politiske skandale, som dagens pressemøde afslører