Kronikforslag

  • Panik før lukketid

Kurt Skovsted, selvstændig rådgiver og cand. agro fra Allingåbro, har meldt sig i hylekoret, der synger om dansk landbrugs enorme betydning for landet. Med udokumenterede tal, grebet ud af den blå luft, bidrager han til myten om landbrugets uundværlighed.

Blandt meget vrøvl skriver han i en kronik, hvor Bæredygtigt Landbrug synes at have ført pennen, i Maskinbladet den 19. marts: ”Landbrug er den største nettobidragsyder til eksportindtægterne på samlet 56 milliarder kroner årligt. Der indbetales samlet 20-25 milliarder kroner til den danske statskasse i indkomstskatter årligt.”

Eksport er ikke en indtægt i sig selv, i landbrugets tilfælde, tvært imod. Da produktionen giver underskud, finansieres den med milliardstore lån, som bønderne aldrig kan betale tilbage. Bl.a. derfor fik den konkurstruede Danske Andelskassers Bank i 2012 af Finanstilsynet forbud imod at indgå engagementer med landmænd fremover. Sporene fra Fionia, Morsø, Tønder og Vestjysk bank skræmmer. De viser, at landbruget er en rygende ruinhob. Kollapset er i fuld gang. Desuden er gælden stadig stigende. For dansk landbrug er i virkeligheden en gældsfinansieret hobbyvirksomhed. Og på samme måde som lystfiskeri eller veteranbilløb ikke giver overskud, så gør landbruget heller ikke. Det er meget enkelt. Hvis landbruget tjente penge, så ville gælden gå ned. Men den stiger som sagt hvert eneste år.

Kurt Skovsted påstår videre, at landbruget indbetaler 20-25 milliarder i skat til statskassen. Der findes mig bekendt ingen brancheopdelt skattestatistik, så det må være noget, Kurt Skovsted har læst i Anders And og Co. Jeg har forgæves bedt om dokumentation for tallet. Først henviste Skovsted til en bog, der ikke findes, og så skrev han, at tallene kunne findes et sted på internettet. Det er jo helt ude i skoven.

Søren Gade bliver helt skinger, når han stemmer i med følgende vås om et formodet eksporteventyr til Kina (JP 28/4, der citerer en pressemeddelelse fra fødevareministeriet):

»Det betyder både eksportkroner til statskassen og fastholdelse af gode danske arbejdspladser,«

Søren Gade tror tilsyneladende, at han lever i DDR og at landbruget er en statsvirksomhed.

Staten modtager i bedste fald skatter af et overskud på landbrugsproduktionen, uanset om varerne eksporteres eller ej. Men da produktionen giver underskud, betaler landmændene heller ikke skat. Pengene fosser derimod den anden vej: fra statskassen til landbruget. Betalingsrettigheder, tilbageførte pesticidafgifter, forskningstilskud, diverse ”landbrugspakker”, landdistriktsstøtte, rente- og etableringstilskud, GUDP midler, månegrise og ca. hundrede andre støtte- og tilskudsordninger. Og når landmændene går konkurs koster det gældssanering, øgede bidrag til realkreditten, kursfald for bankaktierne. Mens der blev lavet svin i stinkende stalde, kostede det ødelagte veje, tabte friværdier for naboerne og omkostninger i sundhedsvæsenet på grund af MRSA og mange andre resistente bakterier.

Søren Gade fra Axelborg og Kurt Skovsted fra Bæredygtigt Landbrug ved begge, at dansk landbrug er en gigantisk udgift for det danske samfund. De ved godt, at erhvervet trods subsidier i verdensklasse er Europas dårligste til at tjene deres egne penge. De ved godt, at antallet af reelle arbejdspladser er under en procent af arbejdsstyrken. Men de lever selv fedt og godt på ryggen af dette parasiterhverv og derfor råber og skriger de om landbrugets velsignelser. Hvad skulle de ellers lave? Søren Gade er falleret politiker og Skovsted måtte opgive en karriere i erhvervslivet. Uden et job i dansk landbrug ville de være endt på gaden.