Leder: Venstres medlemmer skal opfatte formanden som en forfulgt uskyldighed. En sand martyr.

 Lars Løkke i sit nye fine tøj, der skal give Venstre et "professionelt" udtryk. I baggrunden Inger Støjbjerg, som støtter sin formand med smarte bemærkninger som "skal jeg så også fremlægge mit madbudget". Tøjet omfatter: ni jakkesæt, 28 skjorter, 21 slips, tre striktrøjer, et par jeans, 17 par sokker og otte par boxershorts. Sickpigs.dk kan med en intern kvindelig kilde i Venstre bekræfte, at Løkke på billedet bærer et par af de indkøbte boxershorts. Vi vil ikke røbe navnet, og det kunne derfor dreje sig om Inger Støjbjerg


Søllerød 16. maj 2014

Kære Venstre-medlem

Som det er fremgået af medierne i den forløbne uge, har Ekstra Bladet skaffet sig adgang til interne konteringsbilag fra Venstres Landsorganisation fra 2010 og 2011.

Det lyder næsten som om, at Ekstra Bladet har brudt ind i Venstres hovedkvarter eller hacket deres computere. Men sagen er, at en intern kilde har udleveret oplysningerne. Så det er mere præcist at sige, at Venstre har skaffet Ekstra Bladet adgang til oplysningerne. det skal se ud som om, at det er Venstre og formanden, der er udsat for urimelig hetz. Martyriet anslåes allerede i første afsnit.

Det har som bekendt allerede medført en række negative artikler om partiets formand.

Forventeligt vil det fortsætte med spektakulære skriverier om familieferier for partiets regning, hotelomkostninger, skatteunddragelse og så videre. Det er nok kun fantasien, der sætter grænsen, og det har alt sammen det formål, at sætte partiets formand i et moralsk dårligt lys.

Det ser ud til, at man er klar over, at kilden har udleveret en del andre bilag om formandens luksusforbrug for partiets penge. Men man anser ikke luksusforbruget for problemet, men derimod de forventelige ”spektakulære skriverier”, som altså er helt i overensstemmelse med sandheden. Men det plejer ”spektakulære skriverier” jo ikke at være. Så man forsøger altså her med et tendentiøst ordvalg at benægte fakta. Og man tager endnu et par skridt ned ad Via Dolorosa.

Presseomtalen giver os anledning til at slå nogle ting fast:

Vi betragter oplysninger vedrørende Venstres interne forhold for at være et organisationsinternt anliggende.

Ingen tvivl om at dette er sandt. Selvfølgelig er interne oplysninger i en organisation ”organisationsinterne”. det kan man ligesom sige sig selv. Men ordet ”organisationsinternt” er en sjov nyskabelse. Andre har ikke lov til at ”blande sig” i ”interne” anliggender, som det jo også gælder i diplomatiet. Så det er i sig selv odiøst, at stikke snuden i disse oplysninger. De er nemlig ”organsationsinterne”. Ikke en gang medlemmerne i organisationen må se dem. Så de er meget, meget interne.

I forhold til de konkrete angreb, Ekstra Bladet og andre medier har rettet mod Venstres formand, understreger vi, at formanden ikke har foretaget økonomiske dispositioner på egen hånd.

Det er udtryk for en udtrykkelig beslutning fra Venstres Landsorganisations organisatoriske ledelse at styrke og understøtte formanden i varetagelsen af hans hverv.

Man har fremlagt nogle kendsgerninger. Og man har spurgt eksperter, om Løkke var skattepligtig. Det er ikke et angreb. Det er reportage. Men det var den såkaldte skattesag imod Helle Thornings mand, Kinnock, derimod. Men uden et angreb, intet martyrium.

Formanden, som ikke benævnes ved sit ellers velbekendte navn i hele brevet, skal altså ikke have foretaget ”økonomiske dispositioner på egen hånd.” De er foretaget af ”Venstres Landsorganisations organisatoriske ledelse ”. Og her sidder formanden ikke med ved bordet? Hvis dette skal tages for pålydende, så har man altså hen over hovedet på Lars Løkke besluttet, at han skal have underbukser m.m. for 152.000 kroner, så han kan tage sig pænt ud på billeder, og efter at det så tilsyneladende mislykkedes, blev han sendt til Mallorca uden at have et ord at skulle have sagt i den anledniing. Han skulle restituere sig, skulle han, og det på Mallorca med kone og barn. Dette var landsorganisationens ”udtrykkelige” beslutning, hvordan sådan en så ellers tager sig ud.

Moderne politik er hårdt og opslidende i et omfang, de færreste nok for alvor gør sig begreb om, og varetagelsen af formandshvervet for Danmarks største parti kræver en uforholdsmæssig stor personlig indsats, der trækker store veksler på formanden selv og på hans familie.

Vi fatter vores medbragte Kleenex og tuder lidt, snøfter lidt, for det er vel nok synd for den stakkels formand.

Derfor finder vi det eksempelvis ingenlunde hverken odiøst eller moralsk angribeligt, at partiet har betalt flybilletter for formanden og nære familiemedlemmer til et ophold på Mallorca efter valget med henblik på restitution og – for formandens vedkommende – tillige afholdelse af et strategiseminar, der skulle sætte kursen for Venstre i opposition.

Der skal nok en hel del til, før noget som helst forekommer ”odiøst eller moralsk angribeligt” for Claus Hjort Frederiksen og hans medunderskrivere. Hjorten havde i hvert fald ingen anfægtelser i forbindelse med at dække over, at han som beskæftigelsesminister havde snydt på vægten med hensyn til virkningen af en bestemt indsats. Han brød loven om aktindsigt igen og igen uden at dette påvirkede hans nattesøvn.

Tilsvarende finder vi det kun rimeligt, at formandens arbejdsvilkår lettes mest muligt, eksempelvis ved at booke rygerværelse på de benyttede hoteller, uanset der måtte være meromkostninger forbundet hermed, at de pågældende værelser er egnede til afholdelse af møder, og at der stilles chauffør til rådighed i forbindelse med kampagneaktiviteter.

Se, her snyder man. Kritikken har været af, at Lars Løkke har røget på værelser, der var forbeholdt ikke rygere. Ikke at man havde lettet hans arbejde ”ved at booke rygerværelse på de benyttede hoteller”. Og det medfører normalt ingen ekstraomkostninger. Det gør derimod rengøring af et ikke-rygerværelse, som Lars Løkke har siddet og pulset lystigt i uden hensyn til hotellets regler og de næste gæster.

Det er endvidere helt i tråd med Venstres personalepolitik at udvise den fleksibilitet, der forekommer rimelig i de konkrete situationer. Eksempelvis har vi tradition for, at nøglemedarbejdere blandt partiets ansatte efter en krævende valgkamp får en bonus i form af enten et kontantbeløb eller ekstra ferie.

Tradition for en bonus eller ferie til nøglemedarbejdere, hmmm. Men Lars Løkke er ikke nogen ”nøglemedarbejder”, han er valgt politiker og valgt formand og derfor er han heller ikke omfattet af denne påståede ”tradition”. Den slags kostbare traditioner skal fremgå af vedtægterne eller generalforsamlingsreferater. Og så ville medlemmerne og vi andre jo nok gerne vide, hvor langt denne "tradition" går tilbage, og hvem den har begunstiget i årenes løb.

Som det allerede er blevet udtrykt i medierne, lægger Venstre vægt på et professionelt udtryk i forbindelse med kampagner, konferencer og øvrige aktiviteter med medieeksponering.

Ekviperingen af Venstres formand efter hans tiltræden som formand og statsminister havde det sigte at styrke dette udtryk.

Den skete udelukkende på Venstres Landsorganisations foranledning, ikke efter formandens eget ønske. I det omfang tøj er udtaget til privat brug, påhviler omkostningerne alene ham.

OK, Lars Løkke bliver altså af Hjorten og et par andre mavesvære medarbejdere i organisationen slæbt hen i et tøjbutik meget mod sig vilje, strippet for alt, incl. underbukser, og så klædt på for at give Venstre ”et professionelt udtryk”. Og udgiften til eget tøj "påhviler" formanden. Men har han betalt?

Alle udgifter er afholdt inden for rammerne af de vilkår, der gælder i Venstre. Der gælder også i forhold til Venstres formand klare retningslinjer for afholdelse af udgifter.

Disse retningslinjer følger gældende lovgivning og indeholder godkendte rammer for omfanget og karakteren af de udgifter, der kan afholdes af Venstres Landsorganisation.

Der er tale om ”godkendte rammer”. Men hvem har godkendt dem? Og hvad går de ud på? Det fortæller man ikke noget om. Og hvad dækker ordet "vilkår" over?

I øvrigt kan vi oplyse, at vi i vores egenskab af henholdsvis partisekretær, landskasserer og formand for partiets økonomiudvalg har sikret, at Venstres økonomi forvaltes inden for vedtagne budgetrammer.

”budgetrammer”, ja tak, det har vist ingen anfægtet.

Vi gør os ingen forestillinger om, at medier og politiske modstandere dette til trods ikke vil fortsætte deres angreb på Venstre og i særdeleshed partiets formand frem mod i første omgang europaparlamentsvalget og senere folketingsvalget.

Interessant forventning. Helt anderledes end Anders Foghs standardsvar: ”Der er ikke noget at komme efter” eller ”Der er ikke fugls føde på den sag”. For det er der. Nok til et helt forårstræk. Og rigeligt til et velvoksent martyrium.

Vi håber dog, at vi med dette brev har givet dig et grundlag for mere nuanceret at kunne tage stilling til angrebene – og dermed også et afsæt til dit fortsatte politiske arbejde for Venstres sag.

Igen bruger man ordet ”angreb”. Martyriet skal på skinner. Så man kan fortsætte arbejdet for Venstres hellige sag.

Tak for kaffe.

Sidste.

Den 21. maj skriver jydskeVestkysten, at Løkke føler sig forfulgt. Martyriet forlder sig ud.

Læs her