MRSA og fødevarer

Rullepølsemad, arkivfoto
Rullepølsemad, arkivfoto

Fødevarestyrelsen er beroligende på sin hjemmeside, hvor man bl.a. skriver

Der er ingen risiko for at få husdyr-MRSA ved at spise kød

Husdyr-MRSA kan findes i kød, men intet tyder på, at husdyr-MRSA overføres til mennesker via madvarer. Husdyr-MRSA regnes derfor ikke som fødevarebåren.
Der er ikke kendte tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med MRSA via fødevarer. Der er derfor ingen risiko forbundet med at spise kød med husdyr-MRSA – heller ikke fra svin.


 

Men holder denne tekst for en nærmere analyse? Når man for eksempel skriver:

Der er ikke kendte tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med MRSA via fødevarer

så kan det jo også skyldes, at man ikke har set efter disse tilfælde. Der er MRSA bakterier i 70% af alle slagtesvin og derfor sandsynligvis i næsten alt hakket kød. I teorien dræbes bakterien ved stegning, men nogen mennesker foretrækker deres krebinetter røde inden i, altså ikke gennemstegte.

Kan man gardere sig imod, at lidt kødsaft ryger med en kniv hen på salaten eller brødet? Hvad nu, hvis en hund eller en kat får fat i en bakke hakket svinekød og æder det? Så får kæledyret MRSA og kan smitte hele familien, når de lader sig slikke af dyret. Der er faktisk en del tilfælde af MRSA, hvor smittekilden ikke er kendt. Den kan være inficeret kød.

Derfor er der heller ikke hold i fortsættelsen

Der er derfor ingen risiko forbundet med at spise kød med husdyr-MRSA – heller ikke fra svin.

I 2010 skrev Ingeniøren bl.a:

Eksperter i Danmark tør nu ikke længere udelukke, at vi kan blive smittet med den multiresistente stafylokok-bakterie, MRSA, gennem mad. MRSA kan give bylder og børnesår hos ellers raske personer, mens i forvejen syge og svækkede personer kan blive alvorligt syge. Og i dag stiger antallet af danskere, der bliver inficeret.
Hidtil har myndigheder og forskere fokuseret på to smitteveje: Fra patienter inficeret med bakterien til andre patienter og sundhedspersonale og fra dyr – især svin – inficeret med MRSA typen ST398 til mennesker, der er i kontakt med dem.
Men dr. med. Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet og professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Food frygter, at der også er en anden smittevej.
»Min personlige holdning er, at der skal nok komme en infektion på et tidspunkt, hvor kontakten er sket gennem kødet,« siger Frank Møller Aarestrup.
Efter i mange år at have afvist at smitte gennem kød var muligt, så er forskere og myndigheder ikke afvisende i dag, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Hvis der kommer eksempler på smitte gennem kød, vil det være en bombe under hele det kødproducerende danske landbrug, og fødevareministeriet vil sætte alle kræfter ind på at bagatellisere faren eller helt tie den ihjel. Denne adfærd er allerede tydelig i den foreligge MRSA udvikling, hvor hverken “fem punkts Plan” eller gule, røde eller skotskternede kort har haft nogen virkning.

Problemet er høj grad, at smittede kan være raske smittebærere, der ikke går til lægen, men alligevel sender smitten videre til familie og omgangskreds. Mange kan derfor være smittet for hver gang man opdager et tilfælde af bylder, inficerede sår eller dødelig blodforgiftning.