Forside Blog

Byttegyllebrev fra Bornholms Landbrug. Sådan fifler vi med kvælstoffet

0

Bornholmske landmænd får 18% mere kvælstof ud i afgrøderne ved at låne den til Biokraftanlægget.

Se brevet her, hvor man forklarer bønderne hvordan de får mere kvælstof ud på marken end der ryger ind på gødningsregnskabet

Byttegylle.pdf

Efter hvad teknisk forvaltning kalder “et mindre uheld” på biogasværket og manglende regn de seneste måneder ligger der stadig stinkende gylle i en offentlig grøft ved biogasanlægget ved Aakirkeby.

Rævekagen fra Kagerup. Økomark blev deponi for jord med byggeaffald

Udbyttet for Anni og Jørn Føns, der ejer Falkendal Økologi, er ukendt, men det har ikke været nogen dårlig forretning at modtage store mængder overskudsjord fra transportfirmaet SCT. Regionen påpeger, at der er udbragt jord på andre arealer, end de godkendte. Læs hele historien her

Også ved Stenlille har en økologisk kornavler skaffet sig en lille “ekstra indtægt” ved at aftage overskudsjord med indhold af byggeaffald på sine økologiske marker.

https://www.tv2east.dk/holbaek/tv-hold-fandt-forurenet-byggeaffald-pa-okologisk-mark

Økologisk vin indeholder PFAS fra pesticider

Undersøgelsen, der er foretaget af PAN Europe, har vist forekomst af nedbrydningsproduktet TFA i både konventionelle og økologiske vine fra tiden efter 2010. Før var der ingen pesticider med PFAS på markedet, men siden er indholdet i vin eksploderet.

Dette eksempel på, at forbrugerne trods merpris ikke får giftfri varer, vil på både kort og lang sigt føre til at det økologiske areal fortsætter det fald, som allerede er i gang i Danmark. Problemet er, at den økologiske godkendelse udelukkende omfatter krav til produktionsmetoder og ikke stiller krav til de økologiske produkter.

https://jyllands-posten.dk/livsstil/madvin/ECE18113995/maengden-af-pfas-i-vin-er-eksploderet-siden-2010-et-klart-wakeupcall-for-europa/

Tilbudsuge.dk fupper øko-kunder med falsk kilopris på kartofler.

Coop skriver i deres tilbudsavis ultimo april 2025, at økologiske kartofler koster 15 kroner pr. pose, og at kiloprisen er 23 kroner.

Klikker man ind på tilbudsugen.dk ser det ud til at kiloprisen er 15 kr. Fejlen er nok ikke Coops, snarere har de kvajet sig hos tilbudsugen.dk

Det røde økomærke betyder almindeligvis, at varen er “statskontrolleret økologisk”

Denne tekst forklarer ikke hvilken stat, der har kontrolleret de faldbudte kartofler, hvilket den fortravlede kunde næppe bemærker. Vi har bedt Coop om at se en kontrolrapport.

Efter en uge på skib og landevej lander kartoflerne i danske butikker. Ikke helt nye mere.

Øko mærke med tekst
Sådan ser økomærket almindeligvis ud

Biogasværk snød med miljøbelastningen

Et biogasværk i Vinkel i Jylland har i en årrække modtaget meget mere biomasse, end det var godkendt til i henhold til miljøgodkendelsen.

Finans.dk skriver, at det  i 2023 modtog 599.360 tons biomasse men var kun godkendt til 425.500 tons om året, en overskridelse på 40 procent. Også i 2021 og 2022 var der overskridelser. Energistyrelsen har endnu ikke modtaget indberetningen for 2024.

Ejeren, BioCirc, bekræfter overskridelsen, men siger, at det skete for at hjælpe landbruget med den grønne omstilling, og fordi en kommunal godkendelse af en udvidelse af biogasanlægget har trukket ud.

https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-biogaskoncern-forsoegte-at-holde-lovbrud-gennem-flere

Læs om den skandaleombruste biogaskoncern Biocirc her.

Ingeniøren: Statsstøtte fylder lommerne på fire biogasbaroner

0

Ingeniøren skrev bl.a. om de stenrige biogasbaroner:

Rigmanden Karsten Buchhave solgte sin andel af bigadan til udenlandske investorer med hjemsted i London. Bigadan havde i årenes løb opkøbt syv biogasanlæg i Danmark, som ifølge Ingeniøren hentede 1.2 mia. kroner i støtte fra de danske skatteydere.

På samme tide hentede ejerne af Bigadan mindst 470 millioner kroner ud i form af udbytte

Bo Bendtsen.

Rigmanden Bo Bendtsen, som ejer bl.a. Aalholm Gods, driver nu under koncernen Biocirc en række biogasanlæg.

Biocirc har hentet 1,5 milliarder kroner i statsstøtte til otte anlæg. Ejerne har hentet over 200 millioner kroner til sig selv.

Jens Peter Lemmergaard Lunden.

Jens Peter Lemmergaard Lunden ejer delvist to biogasanlæg i Nordjylland. Hertil udbetalte staten mere end 200 millioner kroner fra 2019 til og med 2023. Ejerne hentede et udbytte ud på godt 100 mio.

Kurt Brusgaard Poulsen (mindst 135 millioner kroner i statsstøtte)

Kurt Brusgaard Poulsen ejer helt eller delvis hhv. Andekærgård og Flemløse Biogas. De modtog over 135 millioner kroner i statsstøtte fra 2019 til 2023. Selv hentede han 12 mio ud som udbytte.


biogas
Et stort anlæg ved Korskro

Her på redaktionen kan vi bare konkludere at hvad der begyndte som en strategisk projekt på Axelborg for år tilbage under slogans som “Gylle til Guld” og “Landbruget som energileverandør” er lykkedes over al forventning. Under dække af at levere “grøn energi” har biogaseventyret kostet skatteyderne mange milliarder i støtte allerede, og den rundhåndede støtte fortsætter i hvert fald til 2032. Disse exorbitante tilskud har kapitaliseret sig i salgsprisen og  har gjort biogasanlæggene meget profitable investeringsobjekter og mange, herunder hele Bigadans portefølge, er nu ejet af udenlandske kapitalinteresser.

Der foreligger ikke, så vidt redaktionen ved, ædruelige opgørelser over biogasanlæggenes nettotilskud til energiforsyningen på kort eller lang sigt. Egentlige livscyklusanalyser er ikke foretaget. I stedet praler biogasbranchen med at levere angiveligt “40 % af naturgasforbruget i Danmark”, hvilket lyder imponerende, men det svarer til ganske få procent af det samlede energiforbrug.  De kendte opgørelser ser hverken på  energiforbruget til opførelse af anlæggene, cement, stål, isoleringsmaterialer, bygninger og tankbiler m.v.  eller på driftens forbrug af diesel, strøm, gas osv. Energiforbruget til opvarmning af biomassen til ca. 50 grader i ugevis og gassens nedkøling for at fjerne vanddamp samt rensning for CO2, svovlbrinte m.v. ser man også bekvemt bort fra.

I praksis virker biogasanlæggene som gødningsfabrikker hvor aftagerne af den afgassede biomasse kan sprede mere kvælstof end de skal indberette i deres gødningsregnskab. Det sker ved, at man nedskriver udnyttelsesprocenten af den tilførte kvælstof til et urealistisk lavt niveau. Men selv økologiske aftagere kan drage fordel af denne kilde til ekstra meget kvælstof til afgrøderne, og desværre også til vandmiljøet.

Dyrt økologisk mel

Netto sælger både almindeligt og økologisk mel. Det sidste er 50% dyrere.

Mysteriet fra Snogebæk trækker læsere på Bornholm.

Mysteriet om hvordan to fordærvede flæskestege endte i køledisken i Snogebæk har taget en ny vending, der måske, måske ikke, forklarer sagen. Men først et resumé af de mærkelige hændelser i den lille landsby ved Østersøens bred.

Den 20. december pakker man i Dagli’ Brugsen i Snogebæk to flæskestege og giver dem stik imod almindelig praksis en holdbarhed på bare fire dage. Juleaften er sidste salgsdag. To dage senere køber en fast kunde to stege, som han lægger på køl i det lille hjem på Smedevej. Juleaften bliver julehyggen med duft af brunkager, gran og godter pludselig forstyrret. Kunden har åbnet pakkerne med flæskestegene, der skulle en tur i ovnen og have sprød svær, men en fæl stank af fordærvet kød fylder det lille hjem. Det er tydeligt at disse slimede stege fra Brugsen i Snogebæk er uspiselige og måske endda farlige at indtage. Den 26. december henvender kunden sig til butikken, der refunderer stegene og oplyser, at de er leveret af Hilton Foods i Hasselager, Jylland. Der klages til Fødevarestyrelsen, Coops kundeservice, Hilton Foods og uddeleren i Snogebæk Brugs, Kenneth Stryhn.

Alle ser den anden vej.

Alle nægter, selv efter flere rykkere, at oplyse hvorfra kødet stammer, selvom der er tydelige koder til sporing trykt på etiketterne. Dog oplyser Coops kundeservice, at stegene ikke kommer fra Hilton Foods, men fra Danish Crown. Kunden opdager noget senere at de har en klageservice, så han sender alle nødvendige oplysninger, herunder referencenummer og EAN-kode for at kunne kortlægge stegenes vej til sit køleskab. Der er af sikkerhedshensyn lovkrav om at alt kød skal kunne opspores lynhurtigt ikke bare i Danmark, men i hele EU.

Desværre melder Danish Crown hus forbi. En fru Quality Coordinator¹ skriver til kunden:

”Ud fra vedhæftede billede kan vi se, at produktet ikke er vores. Det er slagteren i butikken, der har sat etiket på. Dvs. at stregkoden kan vi ikke finde et varenummer på. Batchnummeret (Ref. Nummeret) er heller ikke et vi kan identificere.:

Vi kan derfor ikke oprette din reklamation, men må henvise dig til Dagli’ Brugsen i Snogebæk. ”

Danish Crown vil ikke vedkende sig de rådne flæskestege. Og uddeler, Kenneth Stryhn bliver nærmest gal i skralden og skælder kunden ud. Han kunne da bare ha henvendt sig den 23, mener brugsuddeleren.

steg
Det mærkelige ref.nr, som ingen vil oplyse betydningen af

At se skoven trods alle træerne.

(Læsevejledning: Dele af dette afsnit er fiktion.) Selv om forklaringen på alle disse mærkelige forhold ligger lige for næsen, var den alligevel svær at få øje på. For hvem kan i sin vildeste fantasi forestille sig, at brugsuddeleren efter lukketid sniger sig om bag butikken, fisker de kasserede kødbakker ud af containeren, lister ind ad bagdøren for bag nedrullede gardiner i pandelampens skær at pakke kødet om og forsyne det med nye udløbsdatoer og forfalskede sporingsoplysninger (ref. nummer og EAN kode), før han lægger det tilbage, hvor det kom fra, i køledisken. (Fiktion slut). Men sådan må det hænge sammen.

Derfor er (forlængelsen af) holdbarheden kun fire dage.

Frk. Ina² COOPs kundeservice synger med på samme sang for at dække over snyderiet med en udflugt om, at der kan ”opstå afvigelser i duft, udseende eller smag – særligt når de skal bruges på sidste anvendelsesdag.”

Derfor kan Danish Crown ikke spore kødet via referencekoden. Den er nemlig opdigtet i Snogebæk og findes derfor ikke i de officielle databaser.

Derfor nægter COOP, brugsuddeler Kenneth Stryhn og trods gentagne forespørgsler endda Fødevarestyrelsen at udlevere sporingsoplysningerne. De kender sandheden. De ved godt, at koderne er forfalskede.

Derfor kommer fødevarestyrelsen først anstigende den 7. januar og accepterer blindt, at slagterafdelingen nu er lukket, hvorfor man intet kan kontrollere. Myndigheden lukker øjnene for de afslørende falske etiketter og den manglende sporbarhed. Dagen efter var der for øvrigt friske kødforsyninger fra egen slagterafdeling i køledisken.

Derfor er etiketterne både uklare, ulæselige og usande. Derfor bliver brugsuddeler Kenneth Stryhn mopset på kunden i stedet for serviceminded at finde fejlen og komme med en forklaring, ja en undskyldning ville nok være på sin plads, ikke mindst når familie måtte fejre jul uden flæskesteg på middagsbordet. Han ved godt, at lokummet brænder.

Og det gør det, fordi det er et alvorligt brud på fødevaresikkerheden at forlænge salgsperioden efter udløbet. Endnu værre at tilsløre sporbarheden. Det er en alvorlig overtrædelse af internationale regler, der skal sikre forbrugerne. Den slags oplysninger er omfattet af miljøoplysningsloven, og myndighederne er pligtige til at udlevere alt om kødets vej fra stald til tallerken.

Sagen bør føre til, at der ruller hoveder både i Fødevarestyrelsen, i COOPs kundeafdeling og i Dagli’Brugsen i Snogebæk. Det første sidder nok på den ansvarlige for butikken, brugsuddeler Kenneth Stryhn.³

Indlægget var i en periode det mest læste på Bornholms Tidendes hjemmeside

  1. Betegnelsen “fru Quality Coordinator” kan opfattes nedladende. Dette er ikke hensigten. Personens navn er redaktionen bekendt, men for at beskytte hendes privatliv har vi anonymiseret citatet.
  2. Betegnelsen “frk. Ina” kan virke nedladende. Dette er ikke hensigten. Vi betoner bare, at en medarbejder hos Coops kundeservice ikke har noget efternavn og dermed enten anslår en familiær tone eller optræder anonymt. Ingen af delene bryder vi os om i samtale med fremmede mennesker.
  3. Nej, vi ønsker ikke Stockholms blodbad genopført i Snogebæk. Men vi mener ikke at brugsuddeleren, der betegner sig selv som både direktør og endda CEO, er sin opgave voksen. Især er det graverende at han kryber i flyverskjul, når den lokale avis forelægger ham sagen. Sikke en tøsedreng!

Der fuskes muligvis med sidste salgsdag i Snogebæk Brugs

Vi har før skrevet om “Flæskestegsmysteriet fra Snogebæk”

Mysteriet om de to rådne flæskestege, som en af vore trofaste læsere ville nyde til den forestående julehøjtid, er nu snarere blevet til ”Mysteriet om ref.4507681730.”

Dette nummer var nemlig påtrykt det fordærvede kød, der angiveligt havde tilbragt bare fire dage i køledisken i Dagli’Brugsen i Snogebæk på Bornholm.

Både læseren og denne sides redaktør har slidsomt og fokuseret forsøgt at få oplyst, hvad dette nummer betyder. Vi mener at vide, at nummeret tildeles et bestemt dyr og følger kødet fra stalden til slagteriet og videre til køledisk og køberens tallerken. Det er indført i hele EU for hurtigt at kunne opspore kød, der hurtigt skal væk fra markedet af hensyn til fødevare- eller husdyrsikkerheden. Der er altså tale om en miljøoplysning i henhold til miljøoplysningslovens §3.

Både Coops kundeservice og brugsuddeleren, Kenneth Stryhn i Snogebæk ignorerede i første omgang forespørgsler om nummeret, men hårdt presset siger begge, at nummeret er ”til internt brug”. Dette er sikkert helt sandt, men det er der så meget, der er. Det er slet ikke begrundelse for at holde miljøoplysninger om fordærvet køds herkomst hemmeligt for kunden.

Coops kundeservice oplyste imidlertid kunden om, at kødet stammer fra Danish Crown, hvilket strider imod hvad butikken oplyste, nemlig at det er leveret af en grossist kaldet Hilton Foods. Ikke desto mindre kunne Danish Crown ikke opspore kødet men oplyste at :

Det er slagteren i butikken, der har sat etiket på. Dvs. at stregkoden kan vi ikke finde et varenummer på. Batchnummeret (Ref. Nummeret) er heller ikke et vi kan identificere.”

Nu bliver det interessant, for hvis slagteren i Snogebæk har opfundet et nyt ref.nummer, så kan kødet ikke længere spores, og det er en alvorlig sag. Men det forklarer dog, at kødet helt imod sædvane kun har en holdbarhed på fire dage. Det tyder på, at enten brugsuddeler Kenneth Stryhn eller hans medarbejdere har sat en ny etiket på kødet med en ny udløbsdato, fordi det faktisk skulle kasseres. For at dække over denne manøvre har de i baglokalet også opfundet et nyt, og altså forfalsket, ref. nummer, så fupnummeret ikke umiddelbart kunne opdages.

Derfor kan kødet ikke spores, og derfor holder både Kenneth Stryhn og COOPs kundeservice tæt. De ved begge at lokummet brænder. Hvad værre er, at Fødevarestyrelsen har fulgt trop ved at ignorere forespørgsler om kødet. Efter hårdt pres skriver man bl.a:

”Fødevarestyrelsen har ikke anset det for nødvendigt at undersøge referencenummeret nærmere”.

Fødevarestyrelsens jurister ved, at dette nummer er en miljøoplysning, der skal udleveres, men påstår at de ikke behøver at undersøge det. Det tyder på, at man i Taastrup faktisk har forsøgt at spore nummeret i offentligt tilgængelige databaser, men uden resultat. Det medfører mistanke om ulovligheder begået i Snogebæk, som kræver yderligere indsats. Men her siger Fødevarestyrelsen stop. Og dækker dermed over mulige ulovligheder.

Det er beskæmmende at både butikken, COOP og fødevarestyrelsen tager mere hensyn til sig selv og kødbranchen end til kunden, der i denne sammenhæng er magtesløs.

Sagen forelægges nu ombudsmanden.

 

COOP sælger kød med hemmelige oplysninger

På alle kødvarer kræver loven, at der printes et nummer, som man kan slå op i en database, hvor alle oplysninger om kødets vej fra stalden til kunden er registreret. Men COOP foretrækker at holde disse oplysninger hemmelige for kunderne.

Vi har spurgt ind til sporingsoplysningerne i en fordærvet flæskesteg fra Snogebæk Brugs, nærmere bestemt registreringsnummeret, men efter næsten en måned skriver en “Heidi” følgende:

Heidi (Coop Forbrugerservice )
24. jan. 2025 11.01 CET

Hej Knud
Igen, tak for din henvendelse og dit store arbejde i sagen.Reference nummeret er kun til internt brug.

Du ønskes en god dag samt weekend.

Med venlig hilsen

Heidi, Kunderådgiver
Coop Danmark

Roskildevej 65

2620 Albertslund

Referencenummeret er markeret med en orange ring. I dette tilfælde har vi en begrundet mistanke om, at Brugsen selv har fabrikeret nummeret for at skjule kødets virkelige alder.

Fødevarestyrelsen og COOP oplyser ikke sporingsoplysningerne for stinkende flæskesteg

Hidtil har vi troet, at grunden til, at vi ikke fik oplyst sporingsoplysningerne på de rådne flæskestege fra Snogebæk var, at man ville tilsløre kødets tilblivelseshistorie. Dette synspunkt må vi revidere efter oplysninger om, at også Danish Crown forgæves har forsøgt at opspore oplysningerne. De skriver bl.a:


Til Holger Mortensen

Ud fra vedhæftede billede kan vi se, at produktet ikke er vores. Det er slagteren i butikken, der har sat etiket på. Dvs. at stregkoden kan vi ikke finde et varenummer på. Batchnummeret (Ref. Nummeret) er heller ikke et vi kan identificere.

Vi kan derfor ikke oprette din reklamation, men må henvise dig til Dagli’ Brugsen i Snogebæk.

Venlig hilsen / Kind regards,

xxxx
Quality Coordinator, Claims
QEHS
xxx@danishcrown.com


Vi har spurgt både Brugsen i Snogebæk, Coops kundeservice og Fødevarestyrelsen, men alle har forholdt sig mærkværdigt tavse, selvom oplysningerne er omfattet af miljøoplysningsloven. Uden begrundelse har man ignoreret gentagne henvendelser om registreringsnummeret på kødet, som af hensyn til fødevaresikkerheden er lovpligtige.

Etiket

Sporingsoplysningerne ses i de farvede ringe

Tavsheden har nok rod i, at man vil dække over, at det aktuelle nummer er forfalsket af Brugsen i Snogebæk i et forsøg på at skjule, at butikken forlængede holdbarheden ud over den oprindeligt påtrykte. I dette tilfælde var forlængelsen på fire dage.

COOPs kundeservice svarer efter mange dage afvisende

Heidi (Coop Forbrugerservice )

24. jan. 2025 11.01 CET

Hej Knud
Igen, tak for din henvendelse og dit store arbejde i sagen.
Reference nummeret er kun til internt brug.

Du ønskes en god dag samt weekend.

Med venlig hilsen
Heidi
Kunderådgiver

I tilgængelige databaser på internettet afvises numrene som “ugyldige”

Brev fra fvst
Det seneste eksempel på uviljen til at oplyse hvor kødet kommer fra er et svar fra Fødevarestyrelsen, der tydeligt nævner ønsket om at få oplyst sporingsoplysningerne på en fordærvet flæskesteg.
Brev side 2
Spørgsmålet om sporingsoplysningerne er tydeligvis ignoreret