Kære Holger
Vi er altid kede af det, hvis en kunde ikke er tilfreds med en vare, man har købt
hos os. I de tilfælde tager vi varen retur og giver pengene tilbage mod
forevisning af bon.
I dit tilfælde, hvor du har købt flæskesteg, som du ikke er tilfreds med, betalte vi
pengene tilbage pr. konduite til trods for, at du hverken havde varen eller bonen
med.
Vi er blevet bekendtgjort med, at du på et kommentarspor på sociale medier
siger, at flæskestegen var dårlig allerede d. 22.12 – altså samme dag, som du
købte den. Vi havde åbent både d. 23.12 og d. 24.12. Så der var mulighed for at
komme i butikken, hvor vi naturligvis havde byttet den til en anden.
Fødevarekontrollen kom på besøg d. 7.1. 2025 på foranledning af en
kundehenvendelse. De kontrollerede hele butikken og kunne efterfølgende give
os en stor glad smiley.
Selv om tingene altså grundlæggende er i orden i vores butik, kan der
selvfølgelig opstå situationer, hvor kunden ikke er tilfreds med et produkt. Når
det sker, er jeg glad for at vi kan konstatere, at du er blevet korrekt behandlet.
Svar på punkter i dit brev:
1. Ref. nr. er et internt nummer
2. Der står Snogebæk på vores prislabel.
Vi har ikke yderligere kommentarer.
Kenneth Stryhn
direktør Snogebæk Brugsforening
Nu svarer direktøren for Brugsen i Snogebæk
Mysteriet om de stinkende flæskestege fra Snogebæk
Historien om de to rådne flæskestege fra Snogebæk udvikler sig nu til et sandt krimidrama.
Da kunden vendte tilbage med de stinkende kødstykker, ville personalet ikke engang se på dem. Det virker uprofessionelt, at man ikke undersøger sagen lokalt, da der kan være andre rådne stege i omløb. Personalet oplyste, at stegene var leveret af Hilton Foods i Jylland. Nu oplyser Coop efter mange dage, at dette ikke er sandt. Stegene var leveret af Danish Crown.
Thomas Roland, der er top boss for varer i COOP, udtaler med forbehold for, at han måske ikke kender nok til sagen:
”Det er ikke vores opfattelse, at der ligger fordærvet kød derude.”
men tilføjer så:
”Jeg vil umiddelbart vurdere det som en lokal opbevaringsfejl, måske som følge af en fejlprintet etiket.”
Nu kan begge udsagn jo ikke være sande. Det er nok ikke en bevidst løgnehistorie, snarere et kluntet forsøg på at sløre og bagatellisere, at COOP sælger fordærvede flæskestege op til jul.
Hvad der derimod er meget usandsynligt, er Rolands hypotese om, at der er tale om en ”lokal opbevaringsfejl”. Stege ligger i en kølemontre i butikken op til jul. Det kan lissom ikke gå galt.
Samme taktik benytter en ”kunderådgiver”, der benævner sig ”Ina”, når hun svarer denne sides redaktør ved bl.a. at skrive:
Jeg har ikke grundlag for at vurdere, at butikken har solgt for gamle varer. Produkterne i vores butikker kan nogle gange bliver flyttet meget rundt af andre kunder og en sjælden gang imellem opstå afvigelser i duft, udseende eller smag – særligt når de skal bruges på sidste anvendelsesdag.
Hvis vi nu i anledning af den vel overståede juletid undlader at håne denne ”Ina” for hendes begrænsede danskkundskaber (de værste fejl er fremhævet med rødt), så nægter hun også at tage stilling til klagens substans, den stinkende flæskesteg. Hun anfører endda, at kunden må forvente
”afvigelser i duft, udseende eller smag”
selv før den anførte sidste anvendelsesdag. Det er da noget af en tilståelsessag. Ina giver nærmest kunderne i butikken skylden og skriver kryptisk:
Produkterne i vores butikker kan nogle gange bliver flyttet meget rundt af andre kunder…
Må man spørge hvordan dette kan får stegene til at fordærve og stinke inden for salgsperioden?
Helt grotesk er svaret på, at man mærker kødvarer med “Din lokale Slagter, 1866”. Ina oplyser, at det henviser til en brugsforening i Thisted, som åbnede dengang. Nej, der var ikke slagter i den butik. Og lokal er den slet ikke i Snogebæk!
Vi har spurgt hvad referencenummeret på pakken betyder, men det vil Ina ikke fortælle. Meget mystisk. Ikke mindre mærkeligt, at mindst to flæskestege kun fik en levetid i butikken på fire dage, og endda stank fælt før denne galgenfrist løb ud.
Mystikken stiger yderligere, for da fødevarestyrelsen efter to uger, den 7. januar, dukker op, viser det sig, at de nærmest er gået forkert. Brugsen i Snogebæk har lukket deres slagterafdeling allerede 1. januar. De drejer om på hælen deler en fin smiley ud og skriver bl.a:
Fødevarestyrelsen kan oplyse, at Slagterafdelingen i Brugsen Snogebæk er ophørt pr.
31-12-2024. under kontrolbesøget den 07-01-2025 var der ingen fødevarer/kød som
var håndteret i den tidligere slagterafdeling i Brugsen, men udelukkende færdigpakket kød fra anden autoriseret virksomhed. Det har derfor ikke været muligt, at kon–
trollerer kød/flæske steg håndteret af den tidligere slagterafdeling i Brugsen Snogebæk.
Her halter grammatikken også slemt (også her er de værste bommerter fremhævet med rødt), men kontrollanterne kunne få syn for sagn, idet kunden har gemt den ene fordærvede steg i sin fryser i Snogebæk. Både den og etiketten er altså let tilgængelige for kontrol. At etiketterne er ulæselige finder man ”bagatelagtigt”. Men opbevaringen er til UG med kryds og slange!
https://www.findsmiley.dk/Sider/KontrolRapport.aspx?Virk6425682
Men her stopper mystikken ikke. For den 8. januar, altså dagen efter fødevarestyrelsens kontrolbesøg og en uge efter at slagterafdelingen var lukket ned, kunne man i Brugsen i Snogebæk købe flæskesteg pakket samme dag, – i Snogebæk.
| Ina (Coop Forbrugerservice )
14. jan. 2025 07.51 CET Hej Knud Tak for din henvendelse. Vi har fulgt op på sagen og har modtaget nedenstående svar fra vores indkøbsafdeling: Hej Knud, Mange tak for din mail og din store indsats for at gøre opmærksom på problemet. Først og fremmest er vi kede af din ubehagelige oplevelse – og det er naturligvis endnu mere uheldigt, at det skete den 24. december. For at forklare processen: Butikker, der har egne slagtere, modtager produkter fra Danish Crown og skærer dem selv. Her har den enkelte butik ansvaret for, at oplysningerne på etiketten er korrekte. Det er naturligvis beklageligt, at der er sket en fejl i dette tilfælde. Jeg kan dog se, at Fødevarestyrelsen har undersøgt sagen, og hvis de har gennemgået butikkens procedurer, må vi gå ud fra, at alt er foregået efter reglerne. Jeg har ikke grundlag for at vurdere, at butikken har solgt for gamle varer. Produkterne i vores butikker kan nogle gange bliver flyttet meget rundt af andre kunder og en sjælden gang imellem opstå afvigelser i duft, udseende eller smag – særligt når de skal bruges på sidste anvendelsesdag. Vedrørende den lokale slagter, du nævnte, henviser dette til den første Brugs, som åbnede i 1866 i Thisted. Jeg vil endnu en gang beklage din oplevelse, men vi sætter stor pris på din indsats for at sikre, at andre ikke får en lignende oplevelse. Coop Danmark A/S |
Fløjlshandsker og forsøgskaniner. En historie om to rådne flæskestege fra Brugsen i Snogebæk
I Snogebæk fik en familie ikke flæskesteg til juleaften. Den var købt i god tid men stank så fælt, da pakken blev åbnet, at den hverken kom i ovnen eller på julebordet. Det er naturligvis slemt, men ikke ubærligt. Dagli’ Brugsen i Snogebæk havde modtaget det fordærvede svinekød den 20. december fra en international kødgrossist i Hasselager, der hedder Hilton Foods. Både de, Coop og Fødevarestyrelsen blev underrettet hurtigt, ikke mindst fordi kødet kunne være farligt at indtage.
Fødevareforgiftninger fra fordærvet kød kan være livstruende, og der var givetvis flere rådne stege i omløb i Snogebæk og omegn. Ingen reagerede. Først henne i 2025 vågnede Fødevarestyrelsen op af sin Tornerosesøvn og ville ”aflægge butikken er besøg.” Medarbejderen oplyste også, at man ikke tilbagekalder farlige fødevarer på grundlag af en enkelt henvendelse. Man venter åbenbart lige og ser hvor mange der melder sig med maveproblemer, som jo også kan have andre årsager i juletiden. Det er langt fra sikkert, at syge mennesker mistænker en flæskesteg. Mange har nok bare kasseret den uden at gøre mere ved sagen. Så fødevarestyrelsen bruger altså de uheldige kunder fra Brugsen i Snogebæk som forsøgskaniner inden man kunne overveje at sende en advarsel ud, og da er det for sent. Stegene er helt fordøjede og borte, bortset fra dem, der er lagt i fryseren til senere brug.
Coops ”vareansvarlige” chef, Thomas Roland lukker øjnene hårdt i og skriver bl.a:
”Det er ikke vores opfattelse, at der ligger fordærvet kød derude.”
Hm. Men det gjorde der altså, indtil den blev solgt til en fast kunde i butikken. Roland skriver videre:
”Jeg vil umiddelbart vurdere det som en lokal opbevaringsfejl, måske som følge af en fejlprintet etiket.”
Etiketten har Brugsen altså helt selv udskrevet og stegen har kun været i butikken i to dage. Hvordan i alverden skulle den være opbevaret forkert. Den ligger jo i en kølemontre i butikken.
Coopchefen sender fra sin juleferie aben videre til ”kvalitetsafdelingen”, som heller ikke har reageret endnu.
Man skal ikke lade sig besnakke af den åleglatte brugsboss’ forblændende øregas. Der er tale om helt klassisk damage control.
Hvis læsere har oplevet lignende med kød fra Coops butikker vil jeg opfordre til at sende oplysningerne til fødevarestyrelsen via deres hjemmeside. Det er ganske enkelt.
Det er på tide at fødevaremyndighederne tager befolkningens helbred alvorligt i stedet for at bruge fløjlshandsker overfor erhvervslivet og kunderne som forsøgskaniner.
Redaktøren på Bornholms Tidende har henvendt sig til både Dagli’ Brugsen i Snogebæk og Coop. Efter at have ventet en uge på en reaktion bragte bladet indlægget. Vi takker herfra.
Redaktøren
Eva Selsing siger det forbudte ord: remigration
Eva Selsing skriver i Berlingske, at remigration er nødvendig. En skandale fra England, hvor mange purunge piger blev seksuelt misbrugt af muslimske indvandrere mens politi og andre myndigheder så den anden vej, er hendes skræmmeeksempel. Hun slutter med denne salut:
“Tilstedeværelsen af store islamiske parallelsamfund, hvor mange medlemmer er os så fjendtligt stemt, at de støtter, faciliterer, eller ligefrem deltager i forbrydelser mod vores mest sårbare, kan vi ikke leve med.
Hvis der er nogen som helst lære af skandalen – og af de utallige andre tilfælde af islamisk aggression mod uskyldige vesterlændinge – så er det, at remigration i stort antal er absolut nødvendigt. I Storbritannien og resten af Europa.”
Læs Selsings frygtløse indlæg her
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/eva-selsing-voldtaegtsskandalen-i-storbritannien-viser-os-at
Efter kundeklage: Brugsen i Snogebæk lukker sin slagterafdeling
Efter at en lokal kunde og denne sides redaktør har påklaget væsentlige mangler og fejl i slagterafdelingen i Dagli’ Brugsen i Snogebæk, har man besluttet at nedlægge denne afdeling med udløbet af 2024. Fødevarestyrelsen gik derfor forgæves, da de kom på kontrolbesøg den 7. januar 2025. Styrelsen besvarer ikke diverse spørgsmål bl.a. vedr. mærkning om det rådne køds oprindelse, som i strid med loven ikke var oplyst.
Læs rapporten fra tilsynsbesøget her
Vi graver i en mulig sag om ulovligt afsatte grise
Til Fødevarestyrelsen.
Jeg har i forbindelse med en artikel behov for at få nogle oplysninger bekræftet. Jeg håber at Fødevarestyrelsen, formodentlig embedsdyrlægen, kan hjælpe.
På forhånd mange tak.
Knud Haugmark
Brev til Vicky Knudsen m.fl.
I Vestermarie bliver stegen ikke ompakket.
Mystikken stiger på solskinsøen Bornholm. Mens en rådden flæskesteg fra Dagli’ Brugsen i Snogebæk blev ompakket der, skulle en anden flæskesteg fra samme leverandør direkte ud i køledisken i Vestermarie. Nu melder sig det spørgsmål, hvorfor pakker de stegene om i Snogebæk mens dette ikke er nødvendigt i Vestermarie.
Sagen om de rådne stege fra Snogebæk kunne tyde på, at de er blevet for gamle i Vestermarie (eller anderswo) og så ompakkes med ny datomærkning i Snogebæk før de sælges der.
Dette er helt sikkert ulovligt.
Den sag stinker.
Denne rådne flæskesteg er fra Hilton Foods og er ompakket i Snogebæk og forsynet med nye etiketter. Hvorfor?
I teorien kunne det være den samme steg ovenfor fra Brugsen i Vestermarie.
Coop går til bekendelse
Selv vil han nok kalde det “damage control” eller bagatelliseringsforsøg. Her på redaktionen kalder vi en spade for en spade
Den vareansvarlige topchef for Coop, Thomas Roland, har trods juleferien taget sig tid til at svare – og bortforklare – de rådne flæskestege fra Dagli Brugsen i Snogebæk.
Han skriver bl.a:
Hej Knud
[…]
Det er ikke vores opfattelse, at der ligger fordærvet kød derude. Jeg vil umiddelbart på de oplysninger, vi foreløbig har fået, vurdere det som en lokal opbevaringsfejl, måske som følge af en fejlprintet etiket. Det er intet, som tyder på, det er et mønster.
[…]
Tak for at gøre opmærksom på det og godt nytår.
Bedste hilsner
Thomas
Det lyder jo tilforladeligt, men vi lader os ikke besnakke af den vareansvarlige topchef fra Coop.
For det første kan man jo godt kalde en etiket for “fejlprintet” hvis man forlænger holdbarheden med en senere dato for sidste salgsdag. Man kan også bagatellisere det rådne og sundhedsfarlige kød ved at benævne det en “opbevaringsfejl.”
Men man kan for det tredje kun med opbydelsen af arrogance af kosmiske dimensioner afvise det rådne kød men en bemærkning om at:
“Det er ikke vores opfattelse, at der ligger fordærvet kød derude.“
Thomas Roland er tydeligvis så utilfreds med virkeligheden, at han benægter den.
Kødet er ompakket den 20. december og solgt to dage senere. Må vi have lov til at spørge hvilken slags “opbevaringsfejl” der kan være tale om. Holdbarhed er angivet til bare fire dage. Det normale er 14 dage, som det eksempelvis fremgår af nedenstående steg fra Netto.
Flæskestegen fra Netto er pakket 22. december og kan sælges indtil 6. Januar.
Stegen fra Hilton Foods har nok været mindst ti dage gammel, da den ankom halvt fordærvet til Snogebæk. Det er hverken en “fejlprintet etiket” eller en “opbevaring fejl”. Det er ansvarspådragende og uprofessionel håndtering af fødevarer, endda lige op til jul.
Og jo, der er tale om et mønster. Kunden i Snogebæk købte to stege. Og i Brugsen i Nexø var en and mærket som bornholmergris. Holdbarhed én dag.
Den skulle dog have smagt fortræffeligt.
Hoveder må rulle.
Mere økofup. 20 % luft i pakken med knækbrød fra Netto
Som vi flere gange har påvist benytter butikkerne økoflippernes naivitet til at svine mere og levere mindre. Denne gang er det økologisk knækbrød, som indeholder 20% luft. Ikke alene er papæsken større end nødvendigt, men skiverne er yderligere pakket ind i plastfolie. Knækbrødet er importeret fra Holland og er ikke forsynet med det danske økologiske mærke. Det betyder at det ikke er statskontrolleret.
.