Forside Blog Side 28

Snydepelsen Mogens Dall får en hilsen fra denne sides redaktør.

Selv om Mogens Dall sammen med sine to ny fyrede direktører har fejet flittigt med fejekosten, er det ikke lykkedes at skjule, at sekscifrede beløb i LandboSyd er faktureret uden modydelse. Landboformanden selv har hårdt presset indrømmet, at drejer det sig om 30 % af årets resultat eller 600.000 kroner.

At dette beløb kan fordeles på måske 1000 forskellige kunder, som hver især kan se en god plovmand flyve ud af tegnebogen, ændrer ikke, at der er tale om meget alternativ bogføring, når der eksempelvis opereres med ”fiktive medarbejdere”.

Fupnummeret bør politianmeldes straks, så en uvildig undersøgelse kan klargøre, om der foreligger kriminelle forhold. Bestyrelsesformandens iver for at forplumre sagen i offentligheden tyder på, at Mogens Dall frygter en fremtid bag tremmer.

Mogens Dall er en færdig mand i Dansk Landbrug.

Sandøe: Økologiske mælkebønder har udfordringer på dyrevelfærden

Professor i dyreetik skyder forestillingerne om lykkelige økokøer ned. DR citerer ham bl.a. for følgende:

– Nogle forbrugere tror måske, at køerne har levet et lykkeligt liv, når de køber økologiske mejeriprodukter. Men sådan er virkeligheden ikke helt. Økologisk produktion er stadig produktion med udfordringer for velfærden. Både konventionelle og økologiske køer fremavles og fodres med henblik på at opnå den størst mulige mælkeydelse.

Peter Sandøe understreger, at der i den økologiske mælkeproduktion også er køer, der har svært ved at klare produktionspresset og derfor plages af dårlige klove og yverbetændelse.

– Så hvis man modstander af moderne, industrialiseret mælkeproduktion, skal man nok helt holde sig fra at drikke mælk eller spise ost.

Økologiske kvægbedrifter modtager millioner i ekstra tilskud til både etablering og drift og har de bedste driftsresultater blandt danske landmænd.

Source: Mere end 400.000 danske køer kommer aldrig på græs | Indland | DR

EU kommissionen lægger røgslør ud om landbrugsstøtten

0

Denne sides redaktør har forsøgt at løfte sløret for,hvor mange penge den “tekniske”  fallent Lars Jager Madsen fra Vardekanten har modtaget i årenes løb. Det er ikke muligt selv at fremsøge alle oplysningerne og i første omgang afviste ministeriet at levere oplysningerne. Ministeriet skriver bl.a:

Det er korrekt, at der på vores hjemmeside med offentliggørelsen af tilskud kun kan ses tal for årene 2017 og 2018, da det er et EU krav til offentliggørelsen, at det kun skal dække de to seneste år. Måden denne funktion er sat op på, er efter de regler EU kommissionen giver til offentliggørelsen.

Vi har herfra gjort Landbrugsstyrelsen opmærksom på, at oplysningerne for alle år er omfattet af Miljøoplysningslovens §3 stk. 3, hvorfor de skal udleveres.

Klima – og miljøstøtte til mange formål fra EU

En hjemmeside tillader, at man kan fremsøge EU støttebeløb til såkaldt landbrug fra de seneste to år, altså 2017 og 2018. Hvorfor man lægger røgslør ud over tidligere års støttebeløb kan vi kun gisne om, men de seneste år giver i hvert fald indblik i nogle meget brisante modtagere.

Poul Tholstrups fond, der driver Saltbæk Vig naturreservatet, hvortil der ikke er offentlig adgang, kunne for eksempel glæde sig over at modtage 43.499 dejlige kroner fra offentligheden via EU og Tine Wiboltt, der træner og selv rider på springheste i Birkerød, fik DKK 3.248 i 2018. Bent Fabricius-Bjerres søn Poul henter også en net sum  på godt 4.000 kroner til hestegård i Nordsjælland.

Juvrefonden på Rømø støtter forskelle ting på øen, for eksempel et hjemstavns/skibsfartmuseum og spejderarbejdet. Hjerteforeningen kan også betænkes. Denne private fond hævede i 2018 DKK 5.548

Kjargården ved Ikast er topscorer i støtte til klima- og miljøvenligt landbrug. 2.225.726 gode EU-kroner fik de for at passe på klima og miljø

I toppen ligger Kjargården ved Ikast, som dyrker traditionelt landbrug med både dyr og planter. Nummer to er Bregentved gods, der kunne bogføre DKK 2.190.635 for deres klimaindsats. Åge V. Jensens fond er nummer tre med 1.626.630 kroner fulgt af Gram og Nybøl godser, der fik knap 1.5 million (ud af samlet støtte på 6.9 mio.). Et sjællandsk gods på over 3.000 ha, Svenstrup & Giesegaard hentede 1.4 mio.

I den kuriøse ende modtog otte modtagere DKK 1, altså én krone, Zena Event og Udvikling fik seks kroner, Naturpleje Nord syv og Haurvighus, udlejning af erhvervsejendomme ti kroner, og det er da ejendommeligt. 216 modtagere hentede under 100 kr. 14 fik mere end en million.

Sådan kunne man blive ved. I alt betalte EU næsten 3.7 milliarder kroner til godt 42.000 modtagere, herunder landbrug og alt muligt andet.

 

 

Mange økologer i København K

Listen over autoriserede økologer er lang. Den omfatter for tiden 3856 bedrifter, og så tror man jo, at der er så mange hyggelige, små og store landbrug med grise, køer og får og gartnerier med sunde, giftfri gulerødder.

M.B.R. (forkortelse for min bare røv, undskyld), men blandt de første 30 finder man Fugleværnsfonden, et kommunikationsbureau, Missionen blandt Hjemløse, Hotel og Restaurationsskolen, en læge, Vallensbæk kommunes Vejvæsen, Fonden projektskolen, Skovhjælperne Østsjælland, et montørfirma osv.

Tør man spørge hvilken miljøgevinst skatteyderne inkasserer til gengæld for eventuel støtte udbetalt til disse foretagender. Læserne er velkomne til at undersøge dette på denne hjemmeside via CVR numrene, der fremgår af denne liste

Bedriftsliste_02-07-19

I Virum bor en økolog

På en stille villavej i Virum, hvor denne sides redaktør forøvrigt som tolvårig kørte bud for Max Fisk, bor en godkendt økologisk avler. Arealet skråner smukt ned til Kollelev Mose og grunden er beplantet med store træer.

Her holder firmaet “Lyco” til, som er godkendt økologisk landmand. Ikke i stor stil, for der er dog grænser for hvor meget en villahave med græsplæne og beplantning kan producere af økologiske afgrøder, men ikke desto mindre modtog ejeren Gregers Lystager 15.444 i landbrugsstøtte. Heraf var knap 5.000 for “Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet”, kr. 10.000 var grundbetaling, og for at få det hele med, fik ejeren  kr. 8.00 (otte) for “Godtgørelse af bevillinger, der er fremført fra regnskabsåret 2014 – artikel 26, stk. 5 i forordning (EU) nr. 1306/2013″

EUstøtte i 2018 til Gregers Lystagers firma LYCO i Virum

Lyco har tidligere beskæftiget sig med

325000 Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil
 og siden
331090 Fremstilling af røntgenapparatur, tandlægeapparatur, respirationsapparater, ortopædiske artikler.
I øjeblikket udlejer LYCO erhvervsejendomme, hvilket altså udløser 15.444 kroner i EUstøtte.
Se ejendommen på Googlemaps her.

 

 

Klogt indlæg om kød afdækker Axelborgs falske pibe

Axelborgs Afdeling for Tant og Fjas har i lang tid, assisteret af “Kontoret for Manipulation og Vildledning” bildt politikere og befolkningen ind, at Danmark er det bedste land at producere kød i, for her belaster vi klimaet mindre end andre steder, så jo større produktionen er i Danmark, jo bedre er det for klimaet.

Dette argument nævner ikke, at Danmark drukner i urin og lort fra de mange millioner svin og kvæg. Mange politikere har taget argumentet til sig og endda påpeget, at klimaet jo ikke bryder sig om nationale grænser.

(Også de lammefromme økologer har fundet på alle mulige undskyldninger for at fortsætte en massiv produktion af “økologisk” kød og mælk i Danmark, for det er nu en gang det de trækker skattekroner til sig med uden at levere noget beviseligt miljøbidrag.)

Nu har en klog mand på Thurø debunked (det betyder pillet fra hinanden) Axelborgs argument i et klogt indlæg i JyskeVestkysten, som alle bør læse og lære udenad. Han påviser at Danske svin ikke er mindre klimabelastende end alle andre i EU. Kun den temmeligt belastende komælk vinder på EUplan, men det betyder jo ikke, at danske køer ikke belaster klimaet. Tvært imod. Det er i sig selv manipulerende først at sætte barren højt, og bagefter prale af, at man ligger under. “Jeg banker kun min gamle mor 17 gange om måneden, et godt stykke under gennemsnittet”, ville karikeret udstille det tåbelige argument.

Beskæmmende at en mand fra Thurø fortæller, hvad de danske journalister burde vide og have konfronteret landbruget med for længe siden. Nogle journalister, for eksempel Lars Attrup, er tilsyneladende i landbrugets sold. Hvor er de journalister henne, som tør fortælle sandheden om parasitten dansk landbrug?

Det eneste hår i suppen i Ian Heilmanns fornuftige indlæg er, at han mener, at det er:

bydende nødvendigt, at vi drastisk reducerer forbruget af kød og tilsvarende skruer op for plantebaseret føde.

Heilmann overser, at kødproduktion i EU er helt afkoblet fra efterspørgslen. Landmænd laver kød, mælk og æg fordi de synes, at det er sjovt, og at det bag efter kastes for hundene er dem fuldstændig uinteressant. Tilskudsordninger og et stort forgældet produktionsapparat vil holde gang i klimabelastende og overflødig animalsk produktion uanset hvor mange, der bliver veganere, vegetarer, klimatarer, og hvad de nu alle sammen kalder sig.

Det er problemet.

Selv om vestens befolkninger æder mere end de behøver og derfor bliver federe og federe, så produceres der så meget mad, at en tredjedel smides væk eller går til spilde.

 

 

https://www.jv.dk/danmark/Flyt-svineproduktionen-til-lande-der-kan-goere-det-bedre-end-Danmark/artikel/2740038

Endnu et quickfix debunked: biodiesel sviner tre gange mere.

Mange håber, at bare der står “bio” foran, så er klimaet eller miljøet sikret. Biogas er et eksempel på et quickfix, som mange elsker at tro på, kan sikre “grøn” energi i fremtiden. Et andet er biodiesel. Men nu viser det sig, at den baserer sig på palmeolie fra den tredje verden. Og hvis man bruger den slags biodiesel udleder man tre gange mere CO2 end almindelig fossil diesel. Det viser beregninger fra klimarådet.

Mere og mere af den palmeolie, som EU importerer, bliver lavet til biodiesel fremfor at indgå i mad- og kosmetikprodukter. Det øger risikoen for skovrydning og øgede CO2-udledninger. Dybt bekymrende, siger professor.

Source: Over halvdelen af EU’s importerede palmeolie går til sort biodiesel | Ingeniøren

https://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/385154/professor_vi_boer_droppe_biobraendsel_i_benzin_og_diesel.html

Vi bliver stegt XVI. Kødforbruget stiger

På trods af at der stadig markedsføres flere og flere alternativer til kød, som også vinder markedsandele, vil kødforbruget globalt set i følge FAO-OECD stige de kommende år.

Klimaet bliver derfor stadig varmere, og vi ender i sidste ende på samme måde som en stegende pølse på panden

Kære læser. Du vil dele skæbne med denne medister, hvis du lever længe nok

Source: OECD-FAO Agricultural Outlook 2017-2026 : MEATS – OECD-FAO Agricultural Outlook 2017-2026

Økologisk konkursrytteri på Lykkebjergvej 

Mystikken breder sig fra Lars Jager Madsens konkurs på Lykkebjergvej 60 i Sig ved Varde.

Ja, vi skriver både navn og adresse på fallenten, hvilket Jyske Vestkysten afstod fra, selv om oplysningerne er offentligt tilgængelige. Den nye ejer er i følge tingbogen Morten Kærgaard Larsen. Den samlede tinglyste gæld i bedriften andrager godt 31 mio. men dertil kan der være kassekredit, varegæld m.v.

Meddelese om at Jagergaarden er begæret konkurs pr. 1 juli 2019

I al fald går Lars Jager konkurs. Hvem der begærer konkursen, kan vi ikke se, men det fremgår af Agriteams hjemmeside, at gården har været til salg i et stykke tid. Den fremstår i god stand med nye bygninger, god besætning og nyt luksuriøst stuehus fra 2006 med jordtilligende på 140 ha. Alligevel vælger “nogen” at lade bedriften gå konkurs, der medfører store tab for kreditorer og sælgeren, der normalt kommer ud med en kæmpe gæld. Ikke her. Jager Madsen ejer pantebreve i sit eget konkursbo for over 3 mio. kroner, ser det ud til på tinglysning.dk.

Resten af den tinglyste gæld er overtaget af den nye ejer, som også har ansat Jager Madsen som medhjælp på gården. Konkurskøerne er stadig økologiske og går ude på marken, æder, prutter og bøvser, mens de pisser og skider på deres egen mad.

Mærkeligt nok meldte direktør Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk i Tinglev, der aftager mælken fra fallenten, sig på banen og udtalte til JyskeVestkysten bl.a:

– Jeg har lige talt med landmanden. Gården har været til salg i to år, af personlige årsager. Konkursen var simpelthen nødvendig, rent teknisk, for at få salget igennem.

Nu er gården ejet af en ny landmand, som har ansat den tidligere ejer, så han er stadig med i driften af landbruget, og i øvrigt leverer de stadig til Naturmælk.

– Det her er simpelthen et salg, der var nødt til at foregå på den måde, og det er ikke ualmindeligt, når man skal have pakket et salg ned, hvor der ikke er overskud. Det var måden at gøre det på, for at komme videre, lød den vejledning, landmanden fik fra sine rådgivere.

Det ser ud til, at man altså “pakker et salg ned” som en konkurs, fordi der ikke er overskud. Ved “teknisk” at gå konkurs, sender man tabet ved salget videre til kreditorerne.

Vi undrer os over, at denne metode, hvor landbrugsfallenter altså går på rov hos kreditorerne for at redde deres egen økonomi, “ikke er ualmindelig”. På denne måde belaster landbruget samfundets økonomi.

Herfra ligner det tyveri ved højlys dag. At landmanden lever i sus og dus og over en årrække har indkasseret mindst en halv snes millioner i alle mulige tilskud gør det ikke kønnere.

Kreditorernes tab kendes ikke i øjeblikket.

Source: Økologisk landbrug er videre efter konkurs – og Naturmælk er i vækst | Varde | jv.dk

Se også denne artikel