Tilståelse: Århus Universitet er til fals
“Det er dumt, og det var en smutter. Vi lægger os ned og beklager. Det er ikke normal procedure, og Landbrug & Fødevarer skulle ikke have haft indflydelse på den nyhed,” siger Niels Halberg.
Han tilføjer, at universitetet fremover skal blive bedre til at “kvalitetssikre” formidling af forskning.
Mærkelig reklame for cremet skyr

Hvorfor man bevarer sin styrke ved at indtage ekstra cremet skyr med kunstige sødemidler og jordbær-lime smag, forstår vi ikke.
Og hvordan produktet både er “laktosefri” og indeholder “naturlig sukker fra mælken”, ja, det er endnu mere mystisk.
Men en lille tuttenuttet teenager skal altså få unge damer til at slubre den ekstra cremede jordbær-lime skyr i sig. Og på den måde “stay strong”…
Vi er forbløffede.
Vi bliver stegt XVIII. Danmark snyder på vægten
Vi er på vildspor i øjeblikket. Det giver ikke mening at lave vedvarende energi ved at importere en hel masse biomasse og brænde det af i det, der tidligere var kulværker, og så lade vores nabolande løse vores problemer for os, som vi delvist gør nu,” siger Professor Henrik Lund.
https://m.energiwatch.dk/article/11559039
Utæt grænsehegn
Herover dokumentation for et enkelt af mange huller i vildsvinehegnet langs den dansk tyske grænse.
Hvis man vil køre over, er det en let sag. Herunder kører redaktøren uhindret fra Kongeriget Danmark ind i Republikken Tyskland.
Noah ser klimakrisen under globaliseringens synsvinkel
De, som hævder, at teknologien vil løse problemet, lyver eller forregner sig. Typisk er luftfartsindustriens organisationer blandt dem, som har de mest vidtløftige antagelser om, hvad ny teknologi kan bringe, men selv de vurderer, at der vil gå minimum 25 år, før sol- eller batteridrevne fly til persontransport kan være en realitet. Et videnskabeligt studie viser desuden, at luftfartsindustriens forudsigelser om teknologi regelmæssigt har vist sig ikke at holde stik – forventningerne rykkes løbende frem i tiden.
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11549508/enhver-flyrejse-er-en-for-mange1/
Debat: En anden vinkel på Merrilds våde drøm om at Danmark skal levere alverdens kød
Dette indlæg fandt nåde for Politikens debatredaktion den 13 august 2019. I sommertiden, hvor man mangler stof. Men dog bedre end slet ikke:
I sin begejstring over, at danske køer og svin i strid med sandheden belaster den svedende klode en lille smule mindre end andre køer og svin, argumenterer Martin Merrild for, at det er bedst for klimaet, at vi koncentrerer hele verdens kødproduktion i Danmark.
Jotak, men har vi en forpligtelse til at agere åben lokumsspand for alverdens husdyr? Skal vores lille lille land stinke endnu mere, vore søer og vandløb belastes med endnu flere næringsstoffer og vores grundvand ødelægges fuldstændigt af mere intensivt landbrug? Naturligvis er kunderne i udlandet glade for, at vi beholder lorten, når de sætter tænderne koteletten fra Danmark. Men er det rimeligt? Og er det overhovedet muligt at sikre miljø og grundvand med en endnu større klimaskadelig kødproduktion?
Det går ikke for godt med den nuværende.
Knud Haugmark.
Løkke serverer junkfood fra Danish Crown for intetanende fødselar
Vi burde indberette sagen til dyreværnspolitiet, for der er tale om fejlfodring af hunden Beauty, måske i et ubevidst forsøg på at få den til at ligne sin stærkt overvægtige herre. Det er en kendt sag at fede voksne har fede børn og fede hunde.
Lagkagen i anledning af hundens fødselsdag bestod af stærkt fedtholdige ingredienser, pølser, leverpostej og flødeskum.
Den tidligere statsminister burde vide bedre, for selv om hans egen overvægt nok må tilskrives fadbamser i rå mængder, så er han klar over, at animalsk fedt hverken er godt for kredsløbet eller kropsvægten. Vi håber, at Beauty trods sin fødselsdag har løbet fedtet af sig sammen med Solrun, som ser ud til at passe sit helbred noget flittigere end sin tromletykke husbond, der altså har erkendt at Danish Crowns og Arlas produkter er det rene hundeæde.
Forvirrende udlægning af landbrugssponsoreret undersøgelse af fødevarers klimaaftryk
Kvægafgiftsfonden har betalt og Landbruget stod for projektledelsen, da DTU og AU sammenlignede, hvor stor en andel af danskernes fødevarebetingede klimaaftryk, der stammer fra oksekød med den del der stammer samlet fra en række andre såkaldte “nydelsesmidler”.
Forbrugerne skulle altså så tænke, at når oksekødet fylder mindre end øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager til sammen, så kan det vel ikke være så slemt.
Landbrugets bortforklaringer skriger stadig højere imod himlen, for som Dagbladet information skriver, så er dette ikke retvisende:
Der er nemlig en række problemer med både rapporten og den måde, den er blevet udlagt på. Dertil kommer, at medierne ikke har nævnt, at rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at »styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«, og at landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse.
Det fremgår i øvrigt, at man har lagt en stor del af klimabelastningen på mælken for at lette trykket på oksekødet, der jo herhjemme er et biprodukt af mælkeproduktionen.
Vi bliver stegt XVII. Tipping point er passeret. Nu tager opvarmningen fart.
Jyllands-Posten bringer foruroligende nyt fra indlandsisen.
»De områder, hvor havisen allerede forsvandt i juni, er blevet opvarmet af solen sådan at de lige nu er op til fire grader varmere end normalt. Det, vi ser lige nu, er en selvforstærkende proces, hvor afsmeltningen giver endnu mere afsmeltning. Når havisen begynder at smelte og forsvinder, bliver solens varme optaget i vandet eller isen i stedet for at blive reflekteret. Den ekstra varme giver mere afsmeltning,
siger havisforsker Rasmus Tage Tonboe til avisen