ForsideDebatindlægDebat: Driftighed, moral og svineudvidelser

Debat: Driftighed, moral og svineudvidelser

-


Inga Holst Lind, Landemærket 7, 1119 København K.


I avisen kan man gang på gang læse om den driftige landmand i Sønderskov.


Driftighed er også en nødvendig forudsætning for et land, men det skulle gerne ledsages af moral, så driftigheden ikke alene er et spørgsmål om penge i egen pung uden hensyntagen til andre mennesker.

Der har for nylig været omtale af et projekt i Sønderskov, hvor en driftig landmand vil udvide sin grise-besætning, men er en sådan udvidelse moralsk overfor naboerne?

Efter al sandsynlighed vil naboerne få deres hverdag besværliggjort af stank fra grisene, fluer, støj og meget andet, de vil ikke mere vide, hvilken dag de kan sidde i haven uden at blive generet af grisestank, og mange mennesker vælger jo netop at bo på landet, fordi de elsker deres have, samtidig kan naboerne så filosofere over, at deres ejendom efter al sandsynlighed taber i værdi, og sygdoms risiciene vokser.

Den slags såkaldt "driftige" griseavlere findes over hele Danmark, driftige, det kalder de sig selv, og det kalder deres venner dem, deres naboer kalder dem noget andet.

Få har tidligere turdet sige ligeud, hvad den sag handler om, der kommer snak om landzone osv., og snak om, at det lugter jo nu engang på landet, men i dag er det ikke lugt fra landbrug i almindelig størrelse, det er stank og forurening fra store fabrikker med levende dyr.

Hvorfor ikke satse på planteavl og kvægbrug, griseproduktionen er tilsyneladende ikke rentabel for øjeblikket, og sundt for helbredet er grisekød ikke blevet betegnet som fra nogen side.

Nordjylland er et vidunderligt sted med en pragtfuld natur, der er derfor turisme og mange sommerhuse, en god indtægtskilde, som giver mange arbejdspladser, journalist Jakob Ludvigsen siger i en artikel om svin i Ekstrabladet den 9. august d.å. "Hold ferie i Danmark, men forlang skriftlig garanti for at sommerhuset ikke inficeres af den hæslige luftart, og at vejnettet er fri for lorteklatter."

Journalist Jakob Ludvigsen spørger i samme artikel den 9. august "Hvor mange griseavlere svarer indkomstskat?"

Det er jo også et interessant spørgsmål, for efter alle de beklagelser griseavlerne kommer med ved et hvert påbud om miljøforbedringer, så må man jo tro, at det står sløjt til.

Står det så sløjt til, at vi kun har råd til griseavl i Danmark, hvis vi samtidig gør Danmark til en losseplads, så synes jeg strengt taget, at griseavlerne skulle lade være med at anmode om udvidelser.

Men der opstår hele tiden nyvurderinger af alt, og det er ikke mere god moral at genere sine naboer, derfor til politikerne, sørg for, at det udmøntes i lovgivningen, for et af problemerne er, at lovgivningen favoriserer svineproducenten, og hvorfor er det så gået sådan, det er fordi der har været udvist den største omhu fra fagets side for at blive tilgodeset i forhold til andre, men nu må der altså en nyvurdering til, hvorfor skal hele Danmarks svøbes ind i stank fra svinebrugene hele året og gyllestank en del af året.

Jeg vil foreslå, at hver gang, der skal laves justeringer i landbrugslovgivningen, at man så ikke kun tager hensyn til landmændene, men også til naboer og forbrugere.