Noget af sandheden om statens salg af aktierne i Vestjysk Bank

Læserbrev i JP af Tune Revsgaard Nielsen, MSC i økonomisk historie, bestyrelsesmedlem i Gode Penge, København Ø.

0
228
Tune Revsgaard, artiklens forfatter

Med bankpakke 4 blev det i 2011 – med Ole Sohns, daværende erhvervsminister fra SF, underskrift – muligt for de to usunde banker Aarhus Lokalbank og Vestjysk Bank at fusionere. Konsolideringen var imidlertid ikke nok til at lette presset fra dårlige lån til landbruget og faldende jordpriser.

Dette fik Vestjysk Bank til at konvertere dens statslån fra bankpakke 2 om til aktier for at styrke dens egenkapital, hvilket gjorde, at danskerne repræsenteret af Finansministeriet blev gjort til ejere af 81 pct. af aktierne i Danmarks niendestørste bank.Selvom staten har haft aktiemajoriteten i banken, har den holdt sig ude af bankens drift.
I stedet har man ladet Vestjysk Bank drive banken, som den syntes formålstjenstligt.

Og så 12/6 – i ly af sommeren – annoncerede Finansministeriet, at den havde modtaget et bud på dens aktier.

I hvad der kun kan beskrives som et reelt skambud, er aktier, der på børsen i juni var 15 kr. værd, blevet solgt til et investeringskonsortium ført an af Nykredit til 1 kr. stykket, hvilket fører til, at skatteyderne nu kan se frem til et tab på 1,4 mia. kr. for at have reddet Aarhus Lokalbank og Vestjysk Bank tilbage under finanskrisen.

Undskyldningen for at tvinge danskerne til at tage dette unødvendige tab, ganske som banken begynder at blive en god forretning, er, at en verserende sag i Bruxelles kan tvinge banken til at lukke, såfremt staten fortsætter dens engagement.

Undskyldningen klinger dog hult set i lyset af, at Italien netop har pustet skattepenge i to banker, at den græske stat ejer flere af landets største banker, og at Royal Bank of Scotland efter krisen fortsat er ejet af den britiske stat. Hvorfor denne forfordeling af Danmark? Svaret er selvfølgelig, at privatiseringen af banken er ideologisk betinget.

Salget af vores aktier i Vestjysk Bank er dog ikke blot en tabt investering. Det er også en spildt chance for staten for at indgå i et aktivt ejerskab af banken og bruge dens pengeskabelsesprivilegium til for eksempel at kickstarte den grønne omstilling eller sikre eksistensen af rimelig finansiering i landdistrikterne.

Endvidere er sagen ikke mindre bekymrende set i lyset af, at SF har taget endnu et skridt i den helt forkerte retning ved at stemme for et salg. Man skulle jo tro, at netop SF’s historie havde gjort deres folk klogere og måske gjort partiet en anelse mere kritisk, når der skal sælges ud af vores fælles aktiver.

Bragt med forfatterens tilladelse. Først trykt i JyllandsPosten med overskriften: Da det så godt ud, tog staten et tab på 1,4 mia. kr.