Debat: Mange gode grunde til at afvikle industrilandbruget

Af Jette Rosenkvist, lægesekretær, Ribevej 36, Vojens

Åbent brev til fødevare-, klima,- miljø- og sundhedsministeren;

Kan det dokumenteres, at konventionelt industrilandbrug gavner mere, end det skader?

Hvis ikke, synes jeg, at det skal komme menneskene, dyrene, miljøet og klimaet til gode og afvikles.

De af Danmarks i alt ca. 25.000 landmænd, som ikke kan/vil omlægge til økologisk drift, må tilbydes gratis videreuddannelse/omskoling, og vil derefter kunne indgå som en betydelig arbejdskraftressource på det hårdt betrængte arbejdsmarked. Således vil der hurtigt være "flere hænder" til rådighed, og tabet(?) af eksportindtægter vil snart og effektivt være tjent ind.

Det vil være et opsigtsvækkende signal at sende til den øvrige verden ved klimatopmødet i Danmark i 2009: Virkeligt få fokus på Danmark i udenlandske medier og dermed bl.a. afstedkomme fornyet og øget turistattraktion.

*

Følgende punkter giver tilsammen iøjnefaldende årsag til at afvikle industrilandbruget:

1) CO2-udslip og fødevaremangel CO2-udslip fra husdyrproduktion er større end den fra hele verdens samlede transportsektor og udgør dermed næsten 1/3 af den globale drivhusgasudledning. Det vil være en klima- og kornressourcemæssig katastrofe, hvis indere og kinesere påbegynder produktion og indtag af kød i samme målestok, som det praktiseres i Vesten. Hvordan vil man formå disse til at udvise mådehold i den sammenhæng, hvis ikke vi selv foregår med et godt eksempel?

2) Resistente bakterier Antibiotikaforbruget i landbrugsindustrien er i Danmark forøget med 110 % fra 1998 til 2007 (fra 57 til 120 tons). Talrige bakterier udvikler resistens overfor flere og flere former for antibiotika. Senest er man blevet opmærksom på ESBL-bakterien, som har udbredt forekomst i danske svin, og som kan overføres til mennesket ved indtagelse af svinekød.

3) Pesticider i grundvandet og maden Gennem de seneste 15 år er mere end 700 vandboringer blevet lukket pga. forurening med pesticider og bakterier – til dels multiresistente. Yderligere 500 forventes at lukke indenfor de kommende ti år. 60% af befolkningen mener, at bedre miljø, renere fødevarer og renere drikkevand er meget vigtigt, og man er villig til at betale op til dobbelt så meget til grundvandsbeskyttelse.

4) Dyrevelfærd/dyremishandling

Svin – i særdeleshed avlssøer – opstaldes/fikseres på alt for lidt plads i golde betonmiljøer med de facto totalt fravær af stimulationsmuligheder for de intelligente dyr. Størstedelen af malkekøer kommer aldrig på græs, og kalven tages fra koen efter at have diet 1 gang. Opstaldningsformen med massiv fysisk og psykisk stress-påvirkning af dyrene giver anledning til talrige, forskelligartede sygdomme og lidelser: Mave-tarmlidelser, luftvejssygdomme, skuldersår, og ledbetændelse i ben hos grise. 70-90 % af alle slagtede svin i Danmark har mavesår eller ar derefter. Adskillige millioner grise bukker under i staldene: Stort ressourcespild af korn.

5) En underskudsforretning? Vores landbrugseksport (som udgør omkring 10% af Danmarks samlede eksport) siges at være en indtægtskilde for landet, men ville den også være det uden EU-subsidier? Subsidier som vel at mærke bygger på skattebetalte overførsler fra de enkelte lande, altså delvist vore egne penge. Er det i det hele taget holdbart, at 40 % af EU’s midler tilgår et erhverv, som i sin nuværende form skader klima, mennesker, dyr og miljø? Hvad er egentligt de samlede, statslige udgifter i forbindelse med industriproduktion af dyr i forhold til naturopretning, sygdomme, hospitalsindlæggelser, fødevarekontrol, dyretransportkontrol osv. jf. ovennævnte punkter?

51% af den danske befolkning foretrækker økologisk mad (Greens Analyseinstitut for Børsen januar 2008 – i 2003 var tallet i tilsvarende undersøgelse 35%.)