Tre tilfælde på, at returgylle fra biogasanlæg tilfører markerne mere kvælstof end gyllen ellers ville tilføre og at dette skjules med talfiflerier.
De tre eksempler gennemgås herunder.
Lemvig Biogas
Der foreligger en reklame, som skal tilskynde landmænd i området til at aftage afgasset gylle + gæringsrest (alt det man tilsætter til gyllen)
På grund af beregningsmetoden for udnyttelsesgraden i returgyllen kan man love landmændene at de får ca 25% mere kvælstof til udbringning “på grund af de gunstige lave offentlige udnyttelseskrav” I Lemvig oplyser man, at gyllen skal opføres i gødningsregnskabet med en udnyttelsesgrad på 57, men at den i virkeligheden er 80.
Arla i Videbæk. Planlagt projekt
I materiale, som Arla udsender til landmænd ved Videbæk skriver man bl.a:
“Da lovkravet til udnyttelse af kvælstof samtidig er lavere end for traditionel gylle øges mængden af tilgængeligt kvælstof til planterne.”
Det ligner jo en tilståelsessag. Der står simpelthen sort på hvidt, at man kan gøde med mere kvælstof, end man skal opgive i gødningsregnskaberne. Det gør man på grundlag af en meget snedig – men også meget tvivlsom – beregningsmetode:
“Blandingen af biomasserne betyder at kravet til udnyttelse af kvælstof bliver et vægtet gennemsnit af den tilførte biomasse.”
Man udregner altså udnyttelseskravet på én slags gødning (ikke-afgasset substrat), som indgår i gødningsregnskabet, og overfører dette tal uændret til en helt anden slags gødning, nemlig afgasset gylle + gærrest. Men da næringsstofferne er omsat til uorganisk form, er udnyttelsesgraden højere. Dette fremgår i øvrigt af, at biogasforkæmperne ofte skriver: “næringsstofferne kan lettere optages af planterne”, hvilket skulle medføre mindre udvaskning, men næringsstofferne udvaskes også lettere når de er på vandig form.
Derfor bidrager biogasgylle til øget forurening på to måder: øget tilførsel af næringsstoffer og større udvaskning på grund af mineraliseringen.
Biokraft på Bornholm
Tredje eksempel ser ud til at bygge på en lidt anden slags fifleri, idet landmænd på Bornholm på papiret afleverer mindre N end i virkeligheden og derefter får mulighed for at overkompensere med ca 18%. Landboforeningen skriver til medlemmerne bl.a:
Mange bornholmske mælkeproducenter har en byttegylleordning med Biokraft. Det normale er, at man får samme mængde tilbage, som man afleverer, målt i tons. Derved får de fleste
mælkeproducenter færre kg N og færre DE tilbage, end de afleverer, idet den afgassede gylle indeholder lidt mindre N end den gylle, mælkeproducenterne afleverer – i hvert fald på papiret.
Således er der ca. 18 % mere N (på papiret) i den gylle, mælkeproducenterne afleverer, end der rent faktisk er i den gylle, Biokraft modtager. Disse 18 % kan mælkeproducenterne tage ekstra
retur, uden at de får mere N og flere DE retur, end de afleverer.
Disse tre eksempler beviser at biogasværkerne er en udsmuglingscentral for ekstra kvælstof til landmændene, der i virkeligheden skulle bruge ekstra arealer for at kompensere for de næringsstoffer, som man tilsætter på biogasværkerne for at få produktionen op på et realistisk niveau. Men hvis de blev pålagt, at skaffe ekstra gyllearealer, så ville de naturligvis ikke have med biogassen at gøre og så ville gasværkerne have endnu større problemer med at komme af med gyllen.
Byttegyllebrev fra Bornholms Landbrug. Sådan fifler vi med kvælstoffet
Tilståelsessag: Gyllegas hviler på forfalskede tal. Kvælstof skjules med tvivlsom beregningsmetode
