Til Ombudsmanden
Lyngby, den 30. maj 2012
Hermed påklages Fødevareministeriets Klagecenters afslag på aktindsigt af den 29. maj 2012 i underretninger af landmænd om deres MRSA status.
Klagen begrundes med følgende:
-
Klagecentret tager ikke Miljøoplysningsloven (MOL) i betragtning. Dermed sætter klagecentret en dansk lov, et EU direktiv og Aarhuskonventionen ud af kraft. Klagecenteret krænker derved borgernes lovfæstede rettigheder på en særdeles uacceptabel måde. Dette er betænkeligt, ikke mindst i lyset af forvaltningslovens bestemmelser om vejledningspligt og videre fordi en klageinstans må anses for at have en skærpet forpligtelse til at tage alle aspekter i en sag i betragtning. Fødevarestyrelsens afslag på aktindsigt af den 27. april 2012 tog bl.a. afsæt i MOL lige som min anke af den 1. maj til Fødevareministeriets Klagecenter henviste til denne lov.
-
Klagecentret begrunder deres afslag i Offentlighedsloven uagtet at denne viger for MOL, EU direktivet og Aarhus-konventionen.
Man henviser ikke offentlighedskommissionens betænkning, hvor især afsnit 5.6.5. Generalklausulen i kapitel 17 side 721 er af interesse. Det ses af dette afsnit, at aktindsigt i det foreliggende tilfælde ikke kan afvises i henhold til generalklausulen §13 stk. 1.6 i OL.
Klagecentret oplister en række eksempler på negative konsekvenser og stigmatisering som følge af at MRSA data var blevet offentliggjort. Disse konsekvenser kan ikke bruges til at afvise aktindsigt, da der er tale om helt berettigende forholdsregler over for en farlig bakterie. Det er for eksempel helt rimeligt, at personale siger op, hvis deres helbred er truet af infektioner, som ikke kan behandles. Det er ligeledes rimeligt, at der rettes forespørgsler til børnehaver, hvor smittetrykket er højt, når det formodes, at et barn kan bringe smitte til børnehavens andre børn. Tab af kunder, er også helt rimeligt, hvis der for eksempel er tale om, at en svineavler ophører med at aftage smågrise, fordi han ikke ønsker at få bakterien ind i sin besætning.
Eksemplerne er i øvrigt ikke dokumenterede.
Ombudsmanden har tidligere – i Vetstatsagen – afvist, at frygten for, at oplysninger kan misforstås ikke kan begrunde afvisning af aktindsigt. Så vidt jeg kan se, vil der være tale om misforståelser, hvis ægtefæller til svineproducenter oplever mobning på deres arbejdspladser.
Det skal understreges, at min aktindsigt ikke omfatter menneskers MRSA status.
Sammenfattende kan man sige, at hvis MRSA udgør en fare, så skal offentlighedens interesse veje tungere end enkeltpersoners frygt for stigmatisering, tab af kunder etc. Hvis MRSA ikke er farligt, og dette synes at fremgå af Seruminstituttets seneste forslag til ny vejledning omkring MRSA, så er der ingen grund til at hemmeligholde oplysningerne, selvom der er en hypotetisk mulighed for, at oplysningerne misforstås. Dette må så imødegås med yderligere oplysning.
I øvrigt henvises til ombudsmandens afgørelse i Vetstatsagen, hvor han redegør for forholdet imellem OL og MOL samt til MOL §2 Stk. 2. Ret til aktindsigt efter denne lov begrænses ikke af særlige bestemmelser om aktindsigt i anden lovgivning. Dette gælder dog ikke bestemmelser fastsat til gennemførelse af Fællesskabsretlige forpligtelser.
OL er som bekendt ikke "fastsat til gennemførelse af Fællesskabsretlige forpligtelser," hvorfor den slet ikke kommer på tale i forbindelse med afvisning af aktindsigt.
Oplysning om resistente stafylokokker i en svinebesætning er en miljøoplysning og derfor omfattet af miljøoplysningsloven. Det fremgår af vejledning fra Statens Seruminstitut, at den resistente stafylokokbakterie kan overleve længe (måneder) i miljøet f.eks. på tøj og ting og at bakterien kan overføres ved kontakt med forurenede ting. Resistente stafylokokker kan f.eks. bindes til hudceller, som kan ende i støv, der kan hvirvles op.
Se: http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/M/Methicillin%20resistente%20Staphylococcus%20aureus.aspx
Åbenhed er særlig vigtig for personer, der arbejder ved eller besøger en svinebesætning med MRSA-smitte. Lukketheden forhindrer personer, der søger ansættelse og deres faglige organisationer i at få adgang til vigtig information, som en offentlig myndighed råder over. Åbenhed er desuden vigtig for at forebygge at smitte spredes ved handel og transport med levende dyr.
For den enkelte ejer af en svinebesætning med MRSA-smitte kan åbenhed være ubehagelig og økonomisk belastende. Det er derfor risikabelt, at myndigheder regner med, at enhver ejer selv vil informere om smitte.
Hensynet til at skabe tillid til danske svinebesætninger, hvor indtil videre kun et fåtal er ramt af resistente stafylokokker, taler for åbenhed og dermed optimal indsats for at undgå smittespredning. Fødevarestyrelsens Klagecenter henviser til offentlighedsloven § 13, stk.1, nr.6, men denne undtagelse skal bruges meget restriktivt, og den kan slet ikke bruges til at undtage miljøoplysninger jvnf. miljøoplysningsloven § 2, stk. 6.
—
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C, 1 th.
2800 Lyngby
Fastnet: +45 46 96 49 48
Mobil: +45 20 41 77 88
www.haugmark.dk
Kilde/link
