ForsideDebatindlægDebat: Tre læserbreve om svin

Debat: Tre læserbreve om svin

-

 

Svinekød er ikke sundt

I følge de seneste opgørelse fra DANMAP er 10% af al dansk svinekød inficeret med resistente MRSA bakterier, som kan give bylder og udsætte ældre, spædbørn og syge for livstruende sygdom, der ikke kan slås med med antibiotika. Men MRSA er blot en af mange resistente bakterier i husdyrene og myndighederne opdager stadig nye. Mærkeligt nok skal befolkningen udsættes for fare på grund af landbrugets uhæmmede forbrug af antibiotika til bekæmpelse af såkaldte "produktionssygdomme".

Danske landmænd er ikke særlig dygtige, når de kun kan producere syge dyr og derved har svækket virkningen af vores vigtigste lægemidler, antibiotika. Hvornår har bønderne fået hals- og håndsret over folkesundheden?

 

Landzonen kaldes hos myndighederne for "landbrugets erhvervsområde". Det betyder i praksis at alle andre må tåle både gyllestank, staldlugt, fluer, støj og risiko for at blive smittet med resistente bakterier gennem luften. Det er fuldstændig absurd, at et lille, bitte, forgældet, urentabelt erhverv har ret til at chikanere alle andre uden for byerne og endda forårsage store værditab på naboejendomme til de industriagtige staldanlæg. En søgning i de åbne skattelister viser, at svineavlerne alle sammen har millionunderskud, hvilket skader både den lokale og landets økonomi. Derudover ødelægger den intensive husdyrproduktion udviklingsmulighederne for andre erhverv. Fat det dog, dansk landbrug er et fallitbo, en rygende økonomisk ruinhob, der skal nedlægges. Jo før, jo bedre.

 

De fleste ved, ar der forekommer resistente bakterier i dansk kød. 10% af svinekødet er inficeret med MRSA, et fordobling på to år. Om tre år er det hele inficeret, hvis udviklingen fortsætter, og det gør den sandsynligvis, for den officielle strategi er at lade MRSA sprede sig frit og så håbe fromt på, at man bare kan holde denne farlige skadevolder væk fra hospitalerne. Det er naivt al den stund, at mange svineavlere er gift med ansatte i sundhedsvæsenet. Halvdelen af danske kyllinger har ESBL, den anden halvdel camphylobakter, begge er resistente og kan give sygdomme hos mennesker, der ikke kan slås ned med antibiotika. Senest har man konstateret termoresistente bakterier i mælk. Landbruget er altså leveringsdygtig i et bredt udvalg af farlige bakterier og produkterne skal behandles med allerstørste forsigtighed for at undgå smitte.
Med sit store forbrug af antibiotika, som landmændene selv kan distribuere til dyrene, tér erhvervet sig åbenbart samvittighedsløst og myndighederne tør ikke skride ind.
Man må undre sig over, at et lille, bitte urentabelt og falleret erhverv for lov til at sætte folkesundheden over styr.  Det er skadeligt for Danmark.

Kilde/link