Nytårsudtalelse fra sickpigs.dk

I 2013 tabte danske svineavlere, i følge en "prognose" fra Landbrug og Fødevarer for 2013, 35 kroner i gennemsnit pr slagtesvin. Det løber op i mange hundrede millioner på landsplan. Alligevel jubler erhvervet i samme prognose over at indtægterne vil vokse til historiske højder i 2014, ja trods svinetabet også i 2013.

Men 2014 bør blive året, hvor medierne ophører med kritikløst at kolportere landbrugets spin videre. Gang på gang lykkes det ved at erstatte "landbruget" med et andet ord, nemlig "fødevareklyngen" at bilde befolkningen ind, at landbruget er en stor værdiskaber for det danske samfund. Minister Dan Jørgensen har endda udtalt (Politikens kronik den 20. dec. 2013), at landbrugets eksport svarer til udgifterne til uddannelse i Danmark, hvilket måske er sandt, men uden relevans al den stund, at man ikke sammenligner statens udgifter med skatteindtægterne fra landbruget. Og her skal man naturligvis fratrække diverse tilskud, subsidier, toldbeskyttelse osv.

I 2014 bør vi få et retvisende billede at landbrugets økonomiske betydning for samfundet. I en sådan opgørelse bør følgende størrelser som minimum indgå.

  • Bankernes nedskrivninger på landbrugskunder. DAB har tabt en milliard på landbruget (JV 29/12 2013) og finanstilsynet har i november forlangt flere nedskrivninger. Banken skal skaffe 223 mio. for at klare solvenskravene, og dette ser ikke ud til at lykkes. Sydbank bleb afsløret i at snyde med værdiansættelsen af landbrugsejendomme og tvunget til at nedskrive med en halv mia. ekstre sidst i 2013. Vestjysk Bank er også ude i tovene og har stadig sværere ved at klare solvenskravene. Tidligere har landbruget knækket rykken på bl.a. Fionia Bank på Fyn.
  • Tilbageførte pesticidafgifter
  • Tilskud via nationale ordninger
  • Tilskud til såkaldt grøn teknologi (ofte er der tale om almindelig teknologi, som får et tvist, så det udløser et tilskud)
  • Værdien af lempelige miljøregler (150.000 tons kvælstof tabes hvert år til naturen fra landbruget)
  • Overbetaling for biogas som heller ikke er særlig bæredygtig endnu og teknologien er ikke tilstede endnu, selvom landbruget får 1,15kr i støtte.
  • Mvj ordninger
  • Tab på værdien af naboejendomme til svine- og minkfarme på grund af stank, fluer og støj.
  • Slid på vejene af tunge gyllevogne
  • Sundhedsvæsenets ekstraomkostninger på grund af resistente bakterier fra landbruget, herunder tab af vigtige lægemidler.
  • Sundhedsvæsenets omkostninger til sygdomme forårsaget af landbrugets usunde produkter, leverpostej, mælk og smør, svinekød og andet rødt kød osv.
  • Tab af drikkevandsboringer på grund af forurening med gylle og gift.
  • Tilbagebetaling af EU støtte.
  • Understøttelse og omskoling af danske arbejdere, der tvinges fra jobbet af billig østeuropæisk arbejdskraft
  • Tab af vækst på grund af penge, der sendes til disse arbejderes familier i hjemlandene. (Dels løn, dels sociale ydelser)
  • Det har været omtalt i pressen, at landbrugets forurening med drivhusgasser udgør 40% af den samlede danske udledning. Skaderne på dyr og mennesker løber op i 28 mia. kroner, i følge presseforlydender.
  • Tab af biodiversitet, altså tilbagegang for antallet af dyre- og plantearter.  EU anslår tabet til at koste mindst et par mia. kroner om året
  • Udgifter til at drive den statslige bank for fallerede landmænd: Landbrugets Finansieringsinstitut, som det nu kaldes.
  • Omkostninger til politiske initiativer, såkaldte landbrugspakker.
  • Øget bidragsatser på kreditforeningslån
  • Penge, som man tilegner sig via svindel. den 27 januar afsløredes svindel med landdistriksmidler for  et tocifret millionbeløb foretaget på Axelborg. Nicolaj Nørgaard blev fyret med øjeblikkelig virkning. Læs mere her
  • Milliarder tabes på grund af landbrugets forurening med ammoniak. Tabet er skønnet til 28 mia. for Danmarks vedkommende.
  • Offentlige udgifter til undersøgelser af aborterede kvægfostre. Læs her
  • Europas dyreste drikkevand bliver ikke billigere af, at landbruget forlanger milliardkompensation for ikke at sprøjte i visse områder, hvor der dannes nyt grundvand. Mange af områderne, skove, landingsbaner mv. sprøjtes dog heller ikke uden at der betales tilskud. Læs her