God og sober gennemgang af MRSA sagen af Lone Landmand

Her er et lille uddrag af Lone Landmands artikel:

Retssagen mod de to journalister rejser – set herfra – en række spørgsmål:

1. Hvorfor kom tvivlen om bakteriernes fremfærd fra 2008 og til nu landbrugsindustrien til gode i stedet for befolkningen?

2. Fordi noget er vanskeligt at bevise – f.eks. hvorvidt svinekød i detailsalg kan give smittespredning – bør myndighederne så afstå fra at gøre opmærksom på faren? Hvem vil gerne være bevis fremfor at tage forholdsregler og afholde sig fra at købe og håndtere svinekød i hjemmet?

3. Hvorfor er de tre dødsfald forårsaget af svine-MRSA ikke kommet til offentlighedens kendskab? Da det for få år siden handlede om mulig fugleinfluenza, trak myndighederne i rumdragter, afspærrede ejendomme og krævede investeringer i forholdsregler, som fik en lang række små fjerkræavlere til at måtte opgive deres besætninger. Set herfra lignede det en fælles indsats fra myndigheder og landbrugsindustri med henblik på at eliminere småproducenterne. Bortset fra alle de aflivede høns døde ingen herhjemme af fugleinfluenzaen.

Kilde/link

Lone Landmands hjemmeside