ForsideMRSA casesMRSA screeningOmbudsmanden vil ikke se på brud på Grundlovens §63

Ombudsmanden vil ikke se på brud på Grundlovens §63

-

I forbindelse med, at ombudsmanden fastslog, at MRSA listerne er miljøoplysninger gik Fødevareministeriet ind på, at offentliggøre dem, som loven kræver. Men alligevel har man udsat dette, fordi Landbrug & Fødevarer mener, at de med en stævning på vegne af fire landmænd bør kunne sætte Grundlovens §63 ud af kraft.

Heri er ombudsmanden enig for så vidt, at han ikke anser det for så problematisk, at han vil iværksætte en undersøgelse af sagen. Han skriver til redaktøren for denne side bl.a:

Under de foreliggende – og som nævnt meget usædvanlige – omstændigheder bør spørgsmålet om suspension af Fødevarestyrelsens afgørelse af 1. september 2014 efter min opfattelse i første omgang afvente domstolenes stillingtagen til, om søgsmålet skal tillægges opsættende virkning. Jeg forudsætter i den forbindelse, at myndighederne medvirker til, at domstolenes afgørelse om opsættende virkning kan blive truffet så hurtigt som muligt.

Jeg har derfor besluttet ikke at iværksætte en ombudsmandsundersøgelse i anledning af din klage, jf. § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand 3/3 (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Jeg understreger, at min beslutning alene vedrører det foreliggende formelle spørgsmål om suspension af udlevering af oplysningerne i lyset af den nu anlagte retssag. Jeg kan således fortsat fuldt ud henholde mig til min redegørelse af 6. juni 2014, hvorefter det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at undtage de omhandlede oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.

Se hele svaret fra ombudsmanden her:

14_04321-2Afsluttende (16, 1) med bilag-2