Jeg har i over et år forsøgt at få aktindsigt i sagen om indrykning af en helsides annonce i Ballerupbladet om, at Ballerup Kommunes køkkener havde fået tildelt spisemærket i sølv.
I første omgang og efter flere rykkere nægtede Ballerup Kommune at de havde nogen sagsakter, hvilket nemt kunne modbevises ved at bede om en aktliste fra fødevarestyrelsen.
Ballerup Kommune løj altså over for mig.
Korrespondancen med fødevarestyrelsen omfatter ikke alle sagens akter.
Jeg har flere gange forgæves klaget til ankestyrelsen, som rutinemæssigt sender min klage til Ballerup Kommune og ikke foretager sig yderligere. Ballerup Kommune foretager sig heller ikke noget.
Jeg vil bede ombudsmanden om at tage stilling til om Ballerup Kommune og Ankestyrelsen følger loven, herunder lov om miljøoplysninger, aktindsigt i den offentlige forvaltning og god forvaltningsskik i denne sag.
Jeg håber at ombudsmanden kan hjælpe med at få denne sag belyst, da der muligvis foreligger et tilfælde af misbrug af offentlige midler m.m.
Denne sides redaktør har i næsten et år forsøgt at få aktindsigt i en banal sag om, at Ballerup Kommunes køkkener efter ansøgning fik et spisemærke i sølv, og herefter er forpligtet til at købe mindst 30 procent økologiske produkter, der oftest er meget dyre.
Kommunen brugte skatteydernes penge til at annoncere dette over en helside i Ballerupbladet.
Kommunen har i strid med sandheden benægtet, at have nogen sagsakter om denne annoncering.
Efter flere klager til ankestyrelsen har denne nu for anden gang sendt den samme anmodning om aktindsigt til kommunen og foretager sig i øvrigt ikke mere.
Det fuldt omlagte areal i tredje kolonne er betydeligt mindre end sammentællingen af alle mulige arealer, incl. ikke-økologiske, som fremgår af sidste kolonne.
Dette oppustede sidste tal føres ofte frem i debatten, også fra officielt hold, uden at man gør opmærksom på, at arealet altså kun er delvist økologisk.
Måske vil teknologien en dag frembringe nye teknikker til økologisk landbrug, der ikke presser udbyttet eller hæver priserne. Men lige nu viser Sri Lanka, hvordan eventuelle tvangsforanstaltninger for at gøre landbruget økologisk vil være katastrofale. Indien står i øjeblikket over for protester fra landmænd i Bihar og andre stater over den nuværende gødningsmangel. Derudover har landmænd i årevis agiteret imod intensiv grøn revolutionsteknologi. BJP (det regerende parti, red.) ville begå en fejl ved at vælge en hård kurs for at fremme økologiske afgrøder
Sådan skriver den fremtrædende indiske økonom SWAMINATHAN S ANKLESARIA AIYAR bl.a. under overskriften
“Sri Lankansk fødevarekrise viser faren ved økologisk landbrug”
Aiyar tager til orde i bladet “Times of India” i anledning af, at Sri Lanka fra den ene dag til den anden i april i år har forbudt import af gødningsstoffer og pesticider. Resultatet er, at produktionen af fødevarer faldt med voldsomt stigende priser til følge, der opstod fødevaremangel og eksporten af te og gummi kom i fare.
Inflationen steg hvilket især ramte den fattige del af befolkningen. Aiyar citerer en ekspert i teproduktion, Herman Gunaratne, der udtaler, at organisk teproduktion er ti gange dyrere end konventionel, men priserne vil ikke være de tidobbelte.
Konklusionen må være, at økologi kun er mulig, hvis befolkningen er velstående og parat til at betale væsentligt højere priser for fødevarer. Eller med Aiyars egne ord:
Chief ministers can experiment with incentives for organic farming. But let none pretend that yields will not fall, and prices will not rise. The world-and even India has a growing veneer of rich folk willing to pay fancy prices for organic products. Yes a small fraction of farmers can cater to them. But mass food production for the poor requires chemical inputs for high yields and lower prices. Organic farming is no more than a niche.
– Verden har ikke et overskud af fødevarer. Det skal vi huske i det her. Så det har ikke været en del af vores dagsorden, siger Søren Pape til avisen den 6. oktober om en eventuel nedskæring af den enorme danske husdyrproduktion.
Søren Pape gentager her en gammel løgn om, at der er ikke er mad nok i verden og at Danmark derfor kan og skal bidrage med flere fødevarer. Ifølge FN er der mad nok, men det kniber med fordelingen.
Lad mig minde om, at den danske kornproduktion udgør 0,05 promille af verdens, og at danske bønder med yderligere import af tonsvis af husdyrfoder producerer ca. 30 millioner kubikmeter gylle, stank, ammoniak, forurenet grundvand, ødelagte søer, fjorde og vandløb m.v. Og ja, nogle få letfordærvelige og usunde animalske fødevarer, som mestendels sælges til velhavende, overvægtige forbrugere i udlandet. Madspildet er p.t. oppe på 30%.
At holde hånden under den enorme, subsidierede danske produktion af kød, æg og mælk hjælper ikke de sultende i verden. Det er snarere en hån imod de mennesker, der rent faktisk ikke har nok at spise til sig selv og deres børn.
Kronikøren skriver indledningsvist om introduktionen af det røde økologimærke:
Landmændene ville gerne tage mere hensyn til miljøet, forbrugerne ville gerne have kvalitetsfødevarer, politikerne ville gerne have erfaring med fremtidens landbrug, og nogle må også have fundet det fascinerende, at man med en statsgaranteret økostandard kunne få markedet til selv at fremvokse en samfundsgavnlig jord til bord-standard.
Men han erkender, at det ikke er lykkedes. Og han efterlyser evidens bag ideologien omkring ø-mærket, når han fortsætter:
En idé, man ofte møder, er, at forbrugerne vil vågne af deres døs, når Gaias horn gjalder – altså at salget af økologi vil stige i takt med klima-og miljøudfordringerne. Men denne idé bygger mere på håb end på evidens.
Ø-mærket skulle inspirere den enkelte, der så ville inspirere andre til også at træffe det økologiske valg osv. Det er bare ikke sket. Efter 34 år er det økologiske trods massive tilskud til bl.a. markedsføring marked på sølle 12%. Dette imponerer ikke kronikøren. Han fortsætter:
Økologiske fritgående køer belaster klimaet op til fire gange mere end konventionelle køer. (red.)
Samlet set er den ellers udbredte idé, om at økoforbrugerne kan vokse til et flertal, mens de af egen lomme betaler for samfundets grønne omstilling, grundløs og absurd. De 12 procent fans og filantroper, der indtil nu har finansieret den bæredygtige økostandard, er kommet til vejs ende.
Og konklusionen er klar:
Vi er derfor langsomt og pinefuldt nødt til at erkende, at Ø-mærket – og hele tankegangen bag de bæredygtige mærker og ordninger – ikke har skabt et alternativ, men et uholdbart parallelsamfund.
Kronikøren rammer plet med denne formulering, som denne sides redaktør dog også har bragt til torvs i en tidligere artikel i Information.
Samfundets kollektive ansvar (for miljø, klima etc. red.) bliver uangribeligt, fordi kritikerne blot kan henvises til selv at vælge den økologiske standard i køledisken. Alle, der ønsker at forhøje samfundets fælles standarder, må først gå bodsgang og stå til regnskab for deres personlige forhold til kød, streaming, flyrejser og af og til også økologi efter devisen: Hvis man ikke gør nok selv – og det gør man jo aldrig – så kan man ikke kritisere de fælles normer. På den måde er økologi blevet et alibi for det konventionelle i stedet for en ledestjerne for en bæredygtig fremtid.
Apoteket sælger forskellige mirakelmidler, der skal fjerne rynker, afstresse huden osv. Disse dyre dråber markedsføres som “certificerede økologiske”, men der ikke tale om det velkendte røde Ø-mærke, men om en certificering, der leveres af en selvbestaltet organisation, der selv har strikket sine økologiske krav sammen. Vi har spurgt apoteket, der svarer følgende
Hej Knud Tak for din henvendelse.
Apotekets Certificeret Økologiske hudplejeserie er certificeret af Ecocert. Serien er godkendt iht. deres strengeste standard: Ecocert COSMOS Organic. www.cosmos-standard.org
Helt bogstaveligt står COSMOS for COSMetic Organic Standard.
Det er en fælleseuropæisk certificering af økologisk kosmetik, som bruges i flere end 45 lande for at gøre det nemmere at gennemskue forskellige krav og mærker. Følgende krav skal være opfyldt for at opnå Ecocert COSMOS Organic-mærket:
mindst 95% af ingredienserne skal være naturlige
mindst 10% af ingredienserne i produkter, der vaskes af, skal være økologiske
mindst 20% af ingredienserne i produkter, der ikke vaskes af, skal være økologiske
mindst 95% af de naturlige olier og ekstrakter i produktet skal være økologiske
COSMOS kontrollerer også, at ingredienserne er dyrket ansvarligt og miljøvenligt. Herudover er Ecocert-mærkede produkter fri for syntetiske parfume- og farvestoffer.
Så kan læseren ellers selv gætte på, hvad det betyder, at “ingredienserne er dyrket ansvarligt og miljøvenligt”
Reglerne er specielle for produkter, der er under godkendelse, og de er meget indviklede og uigennemskuelige, hvilket man kan overbevise sig om ved at besøge deres hjemmeside www.cosmos-standard.org
Fugletrækket går sydpå i denne tide. Ved de danske lavvandede kyster ses i øjeblikket store mængder af vadefugle. Kobbersneppe, stor regnspove, mudderklire, præstekrave, bekkasin, hvidklire og rødben lader sig ofte se. Herunder et par billeder taget med telefonen gennem teleskopet.
Som det fremgår af hosstående screendymp fra Sybille Kyeds twitterkonto, påstår denne højtudannede cand.agro, at konventionelt landbrug tillader større mængder nitrat (også kaldet kvælstof) som gødning til afgrøderne end økologerne.
Screendump fra Sybille Kyeds Twitterkonto
Et enkelt opslag i vejledningen for økologisk landbrug viser, at økologer må tilføre 170 kilo nitrat til deres afgrøder, eller præcis samme mængde som konventionelle bønder:
15.1 Tilladt mængde kvælstof i husdyrgødning
Du må gøde med op til 170 kg total-kvælstof (total-N) fra husdyrgødning og anden organisk gødning per hektar harmoniareal per planperiode.
Sybille gør også korrekt gældende, at konventionelle bønder i modsætning til økologerne bruger kunstgødning, men der er intet belæg for, at dette på nogen måde skulle belaste natur, drikkevand eller klima mere end økologernes massive og stærkt energikrævende tilførsel af gylle til markerne. Disse økologer henter endda gylle fra konventionelle bønder og biogasanlæg, der så kompenserer med kunstgødning af forskellig slags. Det er faktisk nemmere at dosere kunstgødning korrekt, hvorimod gylletilførsel ofte medfører, at der ophobes fosfat på markerne, som senere medfører algeopblomstring i de kystnære farvande og forurening af grundvandet.
Sybilles udsagn må karakteriseres som bevidst løgnagtigt. En mangeårgig cand. agro. ved udmærket, at økologer ikke er begrænset på tilførsel af nitrat til deres afgrøder i forhold til konventionelle bønder. Der er ikke tale en “beklagelig fejl”, en “smutter” eller en “finke af panden”.
Der er tale om en lodret løgn.
Kilde: Vejledning om økologisk landbrug. Se side 60, afsnit 15.1
