Hej Knud. Jeg har som økologisk landmand gået og undret mig over denne problematik. Fra 2023 må jeg udbringe væsentlig mindre konventionel gylle – hvilket jeg godt forstår. Men har den konventionelle gylle været igennem et biogasanlæg, så må jeg pludselig gerne udbringe den – hvilket jeg ikke forstår. Derudover blandes gylle med bl.a. madaffald i det lokale biogasanlæg og derved er der også mikroplast i den afgassede biomasse, som helt lovligt må spredes på markerne og derfra til vores fødevarer og vandløb – hvilket jeg heller ikke forstår.
Men det slog mig også, at den afgassede biogasse må medføre en øget kvælstofudledning, idet man netop har sat udnyttelsesgraden lavt – ergo må man udbringe større mængder – men ingen kender den reelle udnyttelsesgrad. Derfor kan vi risikere øget kvælstofudvaskning i vandløbene fra landbrugsjord gødet med afgasset biomasse. Har jeg ret i den betragtning ?
Økologerne sviner altså næsten tre gange mere med plastik, som er fremstillet af olie. Samtidig leverer økologerne ingen evidens for, at deres rasende dyre produkter skåner miljøet eller klimaet.
Øko ser billigere ud, men kiloprisen er 73% højere.
Kiloprisen for økologisk spinat er 113 kr. mens almindelig spinat, som er sund og god kan købes for 65 kroner kiloet.
Økologisk spinat er 73% dyrere end almindelig spinat. Klimaaftrykket fra emballagen er tre gange højere
I COOP griner de hele vejen ned ad direktionsgangen, for deres vildledende markedsføring kan fortsætte alt imens kritikere, som Landmisbrug.dk, spilder dage og måneder med at strides med myndighederne. Der ser ud til at Fødevarestyrelsen har optrådt som et statsligt reklamebureau, idet styrelsen uden beregning har udarbejdet markedsføringsmateriale sammen med Økologisk Landsforening og Landbrug og Fødevarer. Herunder følger brevet til Ombudsmanden, der efter to uger afviser at se nærmere på sagen.
Til ombudsmanden
Hermed fremsendes klage over Forbrugerombudsmanden og Fødevarestyrelsen for brud på Forvaltningsloven, og regler for god forvaltningsskik.
Sagsfremstilling.
Den 23. august 2022 klagede jeg til Forbrugerombudsmanden over brud på markedsføringsloven i forbindelse med COOPs skiltning i deres butikker. Her påstod COOP, at “du beskytter vores grundvand ved at købe økologisk” Klagen er vedlagt som bilag 1
Uden at anføre lovgrundlag eller klagevejledning oversendte Forbrugerombudsmanden sagen til Fødevarestyrelsen, idet man uspecifikt henviste til “særlige regler”. Dette er et brud på forvaltningslovens §24 og §25. Svar fra Forbrugerombudsmanden er vedlagt som bilag 2.
Fødevarestyrelsen oplyste i sit svar til mig at min klage ville blive behandlet i henseende til “…materiale som er udarbejdet af FVST, L&F og Økologisk Landsforening for nogle år tilbage.” Hermed bringer Fødevarestyrelsen sig i konflikt med forvaltningslovens §3, regler om inhabilitet. Fødevarestyrelsen kan naturligvis ikke behandle en klage over en tekst, som Fødevareministeriet selv har været med til at udarbejde sammen med to af branchens interesseorganisationer. Herefter henviser man til en tekst som ICROFS har udarbejdet i 2015. Heraf fremgår bl.a.:
“ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, har eksisteret siden 1996. Centret er nedsat og økonomisk støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
ICROFS bidrager til videreudvikling af en markedsdrevet og konkurrencedygtig økologisektor og understøtter dermed en fortsat vækst i dansk økologi”
Dette center er altså betalt af samme ministerium, som betaler fødevarestyrelsen og formålet med dette center er fremme økologien, ikke at foretage kritiske undersøgelser. Dette center er altså biased til økologiens fordel.
Man ignorerer mærkeligt nok, at denne publikation, som er udarbejdet under medvirken fra samme bramcheorganisationer som nævnt ovenfor, nemlig Landbrug og Fødevarer samt Økologisk Landsforening, eksplicit nævner at
“Der mangler konkret viden om brugen af økologisk jordbrug til grundvandsbeskyttelse i kommunerne både i forbindelse med indsatsplanlægningen og udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).” (s. 117)
Her bekræfter ICROFS publikation altså min klage fuldt ud. Når Fødevarestyrelsen ignorerer dette tyder på, at styrelsen ikke iagttager objektivitetsprincippet. Her er der tale om et brud på god forvaltningsskik.
Samlet set ser det ud til, at markedsføring af økologiske varer i praksis er undtaget fra markedsføringsloven, uden at der foreligger et lovgrundlag herfor.
Dette forhold håber jeg især vil interessere ombudsmanden.
Økologi er 82% dyrere pr kilo. Men de skiltede priser skjuler dette med uens vægtangivelser, så kunden tror, at øko kun er 37% dyrere. Der er nemlig mindre kød i pakkerne. Økologisk vildledning af kunderne. Pakkerne var lige store, og man kunne knapt se kødet. Rema fupper kunden.
Rema 1000 den 5. oktober 2022. Bemærk, at Rema har valgt en font, hvor 6 og 8 ser næsten ens ud. Derfor læser kunden 160 som 180. Sådan virker vores hjerner. Kunden formoder naturligvis, at der er tale om lige store mængder. Vi læser det, som hjernen forudser. Kiloprisen er anført med meget små og tynde bogstaver. De mindst tydelige på prismærket
Som CSR-chef i COOP kan du sikkert svare på nedenstående spørgsmål, som jeg stiller i anledning af, at jeg har set et opslag i Superbrugsen i Smørum om, at man beskytter grundvandet ved at vælge økologi.
Mange af de økologiske varer i Coop er importerede. Beskytter det grundvandet, at jeg vælger dem? (Jeg går ud fra, at der menes i danske grundvand på opslaget. Hvis jeg tager fejl, hvilken dokumentation har du så i de enkelte tilfælde?)
Hvis man køber økologisk mælk, så går der 628 liter rent vand til at producere en liter økomælk. For at producere et kilo økologisk oksekød skal man bruge 16.000 liter vand. Hvordan kan det være “beskyttelse af grundvandet?”
DE økologiske græsmarker bliver naturligvis ikke sprøjtet med pesticider, men det gør almindelige græsmarker heller ikke. Græs indgår slet ikke i statistikken over pesticidanvendelse, så vidt jeg kan se. Så her er ingen miljøgevinst ved økologi.
Også på andre felter forherliger Coop økologien.
PÅ den anden side går de økologiske køer ude i 12% af tiden, hvis ikke landmanden synes, at vejret er for dårligt. Det kan være at solen skinner for meget eller det blæser eller noget andet. Men der skider og pisser køerne lige ned i grundvandet, og mange steder, især i syd- og vestjylland er grundvandet netop forurenet med nitrat fra kvæg. Når økologerne helt lovligt aftager afgasset gærrest fra biogasværkerne, som består af gylle, men også alt muligt andet, der ikke er økologisk, så tillader reglerne, at udnyttelsesprocenten nedsættes, så økologerne kan gøde ud over grænsen på 170 kilo N/ha. Samme grænse som for konventionelle landmænd.
Og så er det yderligere sådan, at økologiske planteavlere lægger udspredningsareal til for almindelige husdyrproducenter, så de kan fylde flere dyr i stalden og så supplere med indkøbt handelsgødning. Er det beskyttelse af grundvandet. Så vidt jeg kan se, bidrager økologerne til at øge husdyrtrykket og den afledte miljø- og klimabelastning i landet.
Den økologiske produktion har ikke fortrængt den konventionelle, men faktuelt øget husdyrtrykket og dermed klima- og miljøbelastning
Nå, men det korte af det lange er, om der findes evidens for Coops påstand. Jeg kender den ikke, men du må jo have noget evidens, hvoraf det fremgår, at økologi i måleligt omfang har sørget for at vandet er rent. Kan du henvise til bare en vandboring i Danmark, hvor dette er tilfældet?
Jeg kender økologernes sniksnak om, hvad de må og ikke må og hvad de gør og ikke gør osv. Dette er ikke evidens, i bedste fald hypotese.
Sidst spørger jeg dig: Er økologi i virkeligheden et markedsstunt, der skal give kunderne god samvittighed når de køber stærkt klima- og miljøbelastende produkter som kød, mejeriprodukter, alkohol osv?
Med venlig hilsen
Knud Haugmark
Redaktør for landmisbrug.dk
Svar fra Thomas Roland.
Kære Knud Haugmark,
Tak for dine spørgsmål til et af de “claims” om økologi, som blandt andet bruges i nogle af vores butikker. Og beklager mit meget sene svar.
De udsagn om økologi, som vi bruger, er hentet fra en hel samling af “godkendte påstande”, som Økologisk Landsforening, Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer er blevet enige om, at man kan bruge, fordi der er evidens for dem. Jeg ligger ikke inde med den evidens (så vidt jeg husker kommer den blandt andet fra en “vindensyntese om økologisk landbrug”, som Århus Universitet har forfattet).
Jeg synes derfor, du skal spørge Økologisk Landsforening direkte om det. Vi henholder os blot til – og udnytter selvfølgelig – at der faktisk findes en række påstande om økologisk produktion, som det er tilladt at bruge i salgs- og markedsføringssammenhænge.
Når man bruger claims eller påstande, bruger man dem sjældent med stor grad af detaljer – det er netop fordelene ved dem.
I forhold til dine specifikke spørgsmål – hvoraf nogle er en kende polemiske – vil jeg gerne prøve at nuancere vores begrundelser lidt.
Mange af de økologiske varer i Coop er importerede. Beskytter det grundvandet, at jeg vælger dem? (Jeg går ud fra, at der menes i danske grundvand på opslaget. Hvis jeg tager fejl, hvilken dokumentation har du så i de enkelte tilfælde?)
Du beskytter vel grundvandet dér, hvor de produceres. Vores andel af danske varer er større, når det gælder økologi, end vores danske andel af konventionelle produkter.
Hvis man køber økologisk mælk, så går der 628 liter rent vand til at producere en liter økomælk. For at producere et kilo økologisk oksekød skal man bruge 16.000 liter vand. Hvordan kan det være “beskyttelse af grundvandet?”
Jeg tror – men igen, spørg Økologisk Landsforening om det – at beskyttelsen handler om de arealer, som anvendes. Grundvand dannes under vores marker. En vis procentdel af nedbøren bliver til grundvand. Afhængig af arealforbruget til produktionen kan man estimere hvor meget grundvand, som genereres under de økologiske arealer, som skal bruges til at producere de forskellige fødevarer.
DE økologiske græsmarker bliver naturligvis ikke sprøjtet med pesticider, men det gør almindelige græsmarker heller ikke. Græs indgår slet ikke i statistikken over pesticidanvendelse, så vidt jeg kan se. Så her er ingen miljøgevinst ved økologi.
Det er ikke korrekt, at græsmarker ikke sprøjtes overhovedet. Ofte vil de blive sprøjtet selektivt mod ukrudt under etablering af dem. Men mange af de mere permanent udlagte græsningsarealer bliver det ikke, det er korrekt. Men det er heller ikke pointen her, som jeg forstår det. For det er kun en mindre del af malkekøernes foder, som er græsning på marken. Størstedelen er stadig foder produceret på andre marker. Ofte majsensilage. Og majs er en afgrøde, hvor man anvender pesticider, når den dyrkes konventionelt. Hertil kommer tilskud af proteinfoder, typisk baseret på soja. Som heller ikke dyrkes uden pesticider.
PÅ den anden side går de økologiske køer ude i 12% af tiden, hvis ikke landmanden synes, at vejret er for dårligt. Det kan være at solen skinner for meget eller det blæser eller noget andet. Men der skider og pisser køerne lige ned i grundvandet, og mange steder, især i syd- og vestjylland er grundvandet netop forurenet med nitrat fra kvæg. Når økologerne helt lovligt aftager afgasset gærrest fra biogasværkerne, som består af gylle, men også alt muligt andet, der ikke er økologisk, så tillader reglerne, at udnyttelsesprocenten nedsættes, så økologerne kan gøde ud over grænsen på 170 kilo N/ha. Samme grænse som for konventionelle landmænd.
Det ved jeg ikke noget om. Men jeg håber ikke, du har ret i, at man på den måde kan omgå grænseværdierne for gødningstilførsel.
Og så er det yderligere sådan, at økologiske planteafvlere lægger udspredningsareal til for almindelige husdyrproducenter, så de kan fylde flere dyr i stalden og så supplere med indkøbt handelsgødning. Er det beskyttelse af grundvandet. Så vidt jeg kan se, bidrager økologerne til at øge husdyrtrykket og den afledte miljø- og klimabelastning i landet.
Det ved jeg heller ikke meget om. Men jeg ved, at økologerne har et problem med at få adgang til nok gødning. Særligt i Østdanmark, hvor der ikke er ret mange husdyr i forhold til arealerne af planteavl. At økologerne skulle bidrage til at dyrebestanden øges har jeg lidt svært ved at se. Der er jo areal nok i den konventionelle sektor til at udnytte gyllen dér, hvis man ønskede det. Mon ikke det snarere handler om, hvem der vil give mest for næringsstofferne?
Sidst spørger jeg dig: Er økologi i virkeligheden et markedsstunt, der skal give kunderne god samvittighed når de køber stærkt klima- og miljøbelastende produkter som kød, mejeriprodukter, alkohol osv?
Det lyder som om du selv har svaret på det spørgsmål? Eller i hvert fald et bud på svar. Hvis du prøver at læse videnssyntesen om økologisk jordbrug fra Århus Universitet, kan det være at du kan se evidens for at økologi først og fremmest er en anden landbrugspraksis, som både har fordele og ulemper. Det er i hvert fald sådan, jeg ser økologi: Som er bud på et produktionssystem baseret på nogle andre principper, og som ser ud til at producere gode fødevarer, der oven i købet er en fornuftig forretning i både at producere og sælge.
Det ser ud til at hverken ombudsmanden eller ankestyrelsen opfylder deres funktion som borgernes vagthund når det gælder deres rettigheder i henhold til aktindsigt. I hvert fald er undertegnede blevet trukket rundt ved næsen i et uendeligt loop imellem ankestyrelsen, kommunen og ombudsmanden selv.
Ballerup Bladet kunne den 14. oktober 2020 bringe en helsides annonce, hvor kommunen med stolthed meddelte, at køkkenerne i kommunen havde opnået ”Spisemærket i Sølv”, som betyder, at man indkøber 60-90% økologiske råvarer. Mystikken breder sig, for kommunen har tilsyneladende ikke selv indrykket den, men dog betalt med 11.575 kroner af skatteydernes penge.
Forvaltningen afviser igen og igen at have sagsakter om annoncens tekst, godkendelse og bestilling i bladet. Når jeg graver i denne sag skyldes det to forhold. For det første er der ingen gode grunde til at betaler overpriser for såkaldt økologiske varer. Selv om mange er hoppet på myten om, at økologi skulle være godt for dit eller dat, foreligger der ingen evidens herfor. Det er ren overtro. En ting er dog helt sikkert: kommunen får mindre mad for hver skattekrone den hælder i det økologiske fupnummer. Men nok så alvorligt er det på ingen måde i borgernes interesse, at kommunen reklamerer med sit fine spisemærke. Hvad skulle formålet være? At borgere fra andre kommuner flytter til kommunen for at få økologisk mad på plejehjemmet? Næppe.
Jeg har fremlagt bl.a kommunens korrespondance med fødevareministeriet om sagen, men alligevel lyver forvaltningens igen og igen og skriver:
”Jeg skal i den forbindelse oplyse dig om, at vi ikke ligger inde med andre dokumenter i forhold til indrykningen af annoncen”
end altså en oversigt over betalinger for annoncer i Ballerup Bladet.
Dette er naturligvis i strid med både sandheden, lovgivningen og god forvaltningsskik, hvilket bør være en sag for borgmesteren.
Med mindre altså, at et spøgelse har været på spil i forvaltningens kontorer.
Af Susanne Mortensen, personligt medlem af Økologisk Landsforening.
Jeg har været forbrugermedlem – nu kaldet personligt medlem – fra 2004. Jeg blev medlem dengang i 2004, fordi jeg fik øjnene op for mishandlingen af dyr i den industrielle konventionelle produktion og så muligheder, som politisk forbruger, i økologisk landbrug med en bedre dyrevelfærd. Men nu kan jeg ikke forny mit medlemskab for en ny periode på grund af manglende dyrevelfærd og mangel på politisk og demokratisk indflydelse i Økologisk Landsforening (ØL).
Jeg har defineret en del af mig selv og mit dna som økologisk medlem, og det føles trist og næsten som en skilsmisse. Ting, som jeg tog for givet ud fra beskrivelser af dyrevelfærd i ØL, viste sig ikke at holde i virkeligheden. Jeg læste Ifoams (international økologisk paraplyorganisation, red.) beskrivelse af dyrevelfærd for økologi og mener, at retningen i ØL ikke holder.
Jeg opdagede, at økologiske slagtegrise oftest ikke er ude, hvor de kan have naturlig adfærd, men lever i stalde med løbegårde. Jeg så søer med ring i trynen. Kalve, der næsten altid blev taget fra deres mor, ved lange rækker af kalvehuse, og en ko, der kælvede i en muddersø, fordi den lille skov bagved var hegnet fra. Jeg opdagede, at dyret, der af dyrevelfærdsloven er defineret som levende, sansende væsner med adfærdsbehov, får sprøjtet sæd i sig ved insemination, og at det er blevet legitimeret som normalt.
Jeg opdagede, at virkeligheden ikke var som på film fra Friland, hvor man så grise blive lokket ind med foder og blev skudt med en boltpistol, imens de spiste. Virkeligheden er derimod – for næsten alle økologiske grise – at de ud over transporten kommer i en elevatorskakt med CO2, hvor grisene kæmper og skriger.
Brækkede brystben og store yvere
Jeg opdagede hen ad vejen, at økologiske dyr er degenererede i og af den konventionelle dyreindustri ved forædling for optimal ydelse med yvere, som mange køer knapt kan bære, grise der via avl får flere unger, end de har dievorter, hybridhøns, hvor det nu viser sig, at ca. 80 pct. har brækket brystbenet, fordi de er så degenererede, at de går i stykker af den fremavlede ægstørrelse og de unaturligt mange æg, de lægger .
Da jeg blev medlem, husker jeg, der var to politikere, der deltog i generalforsamlingerne og talte for dyrevelfærd, og om at kalve ikke pattede hos deres mor, hvilket jeg ellers tog for givet .
Jeg troede, at når vi var flere forbrugermedlemmer end landmandsmedlemmer, kunne man som forbruger være med til at bringe debatten på banen og måske være med til at rykke ved manglende adfærdsbehov som yngelpleje. Der var da også – da Evald Vestergård var formand – tiltag, blandt andet en side, hvor man kunne have en profil, debattere og oprette interessegrupper.
Efterhånden undrede jeg mig over, at der ikke var et forbrugerudvalg med rene forbrugerinteresser. Da der kom ny formand, som jeg selv stemte på, skrev jeg til formanden om, at der manglede et forbrugerudvalg, men fik at vide, at det havde der været tidligere, og det var problematisk.
Jeg har deltaget i mange generalforsamlinger, temamøder og møder om Ø-mærket og økoløft og været ude og se hverdagen på en del økologiske gårde. Jeg ved godt, at der en en lille håndfuld mælkeproducenter, der praktiserer ko og kalv, selvom det burde være indlysende, at det er et naturligt behov og en naturlig adfærd og burde være skrevet ind i rammeaftaler og regler i et nærmere bestemt tidsrum.
Flyttet sammen med Seges
Jeg erfarede snart, at ØL’s bestyrelse, uden om medlemmernes inddragelse, flyttede domæne til Agro Food Park og på samme måde havde indgået en fusion med Seges’ økologiafdeling, som er en parallel afdeling oprettet af og under det konventionelle Landbrug og Fødevarer, hvor vores formand lader sig vælge ind i en plads i en bestyrelse for denne fusion.
Formanden melder så ud, at han ikke ønsker at stille op til genvalg i ØL. Nu skal ØL kæmpe med disse beslutninger, der ikke kan gøres om og med en ny formålsparagraf formodentlig.
Jeg er af den opfattelse, at der er nok viden og retning i ordet økologi efter Ifoam, som skal kunne ses i rammeaftaler. Jeg mener ikke, der er brug for teknisk fortænkt hokuspokus.
Jeg betragter det konventionelle landbrug som samfundsfarligt, og det er med sine kolossale dyrehold, PCR-teknik og MRSA-problemer strukturelt samfundsfarligt, og ødelæggelser af jord og vand og lokalmiljø genererer sundhedsproblemer ved indåndingsluft for naboer til grisekødsfabrikker, så langt fra økologi som jeg kan forestille mig. Jeg aner, at Ø-mærket skal bruges til at grønvaske og udvande og få fokus væk fra det konventionelle med alle de strukturelle ikke-økologiske forhold, som at man henter soja, ved at regnskov ryddes.
Ø-mærket er taget som gidsel
Jeg oplever, at det røde Ø er taget som gidsel og brugt til at kuppe ØL’s retning og form. Ja, økologi er fremtiden, men når ordene udtales af fødevareminister Rasmus Prehn (S), som samtidig berømmer det konventionelle landbrug, og der fra regeringen og Landbrug & Fødevarers side er lagt op til at udvide det konventionelle landbrug, så klinger det hult.
Jeg forstår ikke, at ØL ikke har lagt stor afstand og italesat dette om konventionelt landbrug. Der er naturligvis økologisk plads til et bæredygtigt antal dyr i Danmark, hvor jord og vand, føde og gødning kan recirkulere, og områder skal nå at restituere sig; det er økologi, og hvor dyr lever i overensstemmelse med deres adfærdsbehov .
Sidst jeg deltog i et møde om ØL’s retning og demokratiske opbygning ved et møde på Stengården, og jeg kom med en mening i debatten om, at økologiske dyr er degenererede, udbrød ordstyren, som ikke var fra ØL, at han godt kunne høre, at foreningen rummer mange slags medlemmer, og det gjorde det vanskeligt.
Jeg har aldrig før følt mig mistænkeliggjort i ØL, men det gjorde jeg der. Så nej, der er ikke plads til nogen, der stiller spørgsmålstegn ved tingene. Jeg mener ikke, det er økologerne, der er noget galt med, men økologien, retningen og efterlevelsen af Ifoam.
Jeg er på grund af ovenstående nødt til ikke at forny mit medlemskab, når det udløber, men er medlem til det udløber.
Indlægget har været bragt på Økologisk Landsforenings hjemmeside:
Når ca. 130.000 danskere bakker op omkring Naturfredningsforeningen forventer de nok, at deres kontingent hjælper med at bevare dansk natur. Men det er ikke altid tilfældet. Ved Vardeafdelingens bestyrelsesmøde den 16. december fik deltagerne flot bespisning leveret fra en af områdets bedste restauranter. Menuen bestod bl.a. af andebryst, ris a la mande og drikkevarer.
Screenshot af en del af læserbrevet
Formanden Merete Vigen Hansen har ikke ønsket at oplyse, hvor mange af medlemmernes penge, som bestyrelsen satte til livs ved denne lejlighed, men det er nok i de flestes øjne lovlig ekstravagant at mæske sig i gourmet på foreningens bekostning. Ikke desto mindre er det i overensstemmelse med DNs vedtægter. De åbner for, at bestyrelsen, såvel som suppleanter og såkaldte ”ad hoc medlemmer”, kan få plads ved det veldækkede bord.
På landsplan har foreningen over 1.500 aktive medlemmer, som samlet kan sætte flere hundrede tusind kroner til livs ved julekalas og lignende for at styrke det ”vigtige sociale element i afdelingsarbejdet”. Disse penge kunne gøre mere gavn i for eksempel Danmarks Naturfond, der opkøber og sikrer områder af vores hårdt pressede natur. Og så kunne de aktive jo lave et sammenskudsgilde eller tage madpakke med. Som jeg kender disse naturvenner er de hverken underernærede eller i pengenød. De har alle sammen sagtens råd til at få nok at spise og drikke til daglig uden at belaste Dns kasse.
Jeg vil mene, at de aktive medlemmer skal udfolde deres aktiviteter i naturens tjeneste og ikke med kniv og gaffel. I modsat fald, var det passende at foreningen fremover kaldte sig for ”Ædedolkenes Klub”.
Venlig hilsen
Knud Haugmark, cand. mag.
tidligere bestyrelsesmedlem i DN, Lyngby.
Merete Vigen, formand for DN i Varde, benægter på ingen måde, at der smovses for sammenrendet af bestyrelsen, suppleanter og såkaldte “ad hoc medlemmer”. Hun mener dog, at de såkaldt “aktive” kan miste modet på grund af “en sådan nidkærhed”.
Forskere ved Pohang University of Science and Technology i Sydkorea har foretaget modelberegninger af, hvad der sker, når og hvis det vil lykkes at genetablere et CO2 indhold i atmosfæren som det nuværende.
De fandt frem til, at det ikke vil være sandsynligt, at alt bliver som nu. Nogle ændringer i for eksempel nedbørsmængder ser ud til at være irreversible. For eksempel peger modelberegningerne på, at Amerika vil opleve 15% øget nedbør. Sydeuropa vil være permanent meget tørrere end i dag.
Forvaltningen afviser igen og igen at have sagsakter om annoncens tekst, godkendelse og bestilling i bladet. Når jeg graver i denne sag skyldes det to forhold. For det første er der ingen gode grunde til at betaler overpriser for såkaldt økologiske varer. Selv om mange er hoppet på myten om, at økologi skulle være godt for dit eller dat, foreligger der ingen evidens herfor. Det er ren overtro. En ting er dog helt sikkert: kommunen får mindre mad for hver skattekrone den hælder i det økologiske fupnummer. Men nok så alvorligt er det på ingen måde i borgernes interesse, at kommunen reklamerer med sit fine spisemærke. Hvad skulle formålet være? At borgere fra andre kommuner flytter til kommunen for at få økologisk mad på plejehjemmet? Næppe.
Vi har modtaget denne kommentar fra byrådsmedlem Ina Lindemark i Solrød Kommune som kommentar til et indlæg på Gylle.dk.
Med forfatterens tilladelse bringer vi indlægget her.
Ina Lindemark