Hej Knud
Tak fordi du tog dig tid til at læse artiklerne. Jeg er dog ked af, at høre, de slet ikke har hjulpet med opklaring af dine spørgsmål.
Her udtrykker Rikke F. på Arlas vegne sympati. De er “kede af det”. Men det var jo Rikke F, som henviste til nogle artikler, som ikke indeholdt svar på det ønskede. Det er dårlig rådgivning. Og det er der grund til at være ked af, at Arla yder.
Vi arbejder løbende på at reducere deres CO2e udslip.
“deres??”
Det er dog endnu ikke muligt at reducerer CO2e-udslippet til 0, så derfor kompensere vi for det resterende.
Rikke F. kan ikke skrive dansk. Det hedder “at reducere”, det er nemlig en infinitiv, oven i købet med “at” foran, og det hedder “derfor kompenserer vi for”, altså en præsens, som på dansk altid ender på r. Rikke F. laver to grove sproglige fejl i en periode. Det virker kluntet, at Arla ansætter en så dårlig sprogbruger, for hvordan kan hun svare fornuftigt, når hun ikke en gang kan skrive elementært dansk?
Men når det er sagt, så er det ikke en sovepude for os. Vi bliver ved med at reducere så meget som muligt, og det fortsætter vi med.
Igen kvajer Rikke F. sig sprogligt. Her siger hun det samme tre gange, og spilder dermed læserens tid.
“ikke en sovepude”, “vi bliver ved”, “det fortsætter vi med”.
OK den er feset ind.
Hvis du ønsker at tage en selfie ved en af vores projekter, er det naturligvis essentiel, at du ved, hvor du skal tage hen 😉 Det er følgende projekter, vi er involveret i:
Det hedder “essensielt”. Pas på med fremmedord, hvis du ikke en gang ved, hvordan man bøjer et biord.
- The Rimba Raya project, in the central Kalimantan province in Borneo, Indonesia.
- The Purus project, in the Acre Province, Brazil.
- The International Small Group and Tree Planting Program (TIST), in the Bushenyi region, Uganda
I Østafrika plantes nye træer, og i Indonesien og Amazonas medvirker til bevaring af regnskov.
Her mangler et “vi” eller hvad?
Alle projekterne er certificerede med Verified Carbon Standard, som er de globale topstandarder inden for klimakompensation. Det betyder, at projekterne lever op til de absolut højeste krav til klimakompensation på markedet. Det er vores garanti for, at CO2-kompensationen finder sted og gør en forskel for klimaet her og nu.
Verified Carbon Standard er et privat initiativ, som er vedtaget af det såkaldte “World Economic Forum”, altså storkapitalen og verdens magthavere, der som selvbestaltet organisation “opfandt” en “standard” som man kunne bruge for at rige lande kunne opnå “klimakompensation” ved at deltage i “projekter” i fattige lande. Det fortæller Arla bare ikke. Rikke F. praler med at standarden er ” de globale topstandarder”, hvad det så er for noget, og at “at projekterne lever op til de absolut højeste krav til klimakompensation på markedet”, men er det krav, som er høje nok? Bliver klimaet bedre, ved at stærkt klimabelastende virksomheder lægger beslag på jord og ressourcer i u-lande for at kunne fortsætte deres enorme udledninger på en “klimakompenseret måde? Var det ikke rimeligere, at de rige lande lavede deres egne projekter mens de fattige lande udvikler sig for den klimagevinst, de måtte skabe i deres egne lande?
World Economic Forum mødes i Davos i Schweiz hvert år. Mange ankommer i private jetffly.
Ved købet af klimakreditterne samarbejder vi med Natural Capital Partners (NCP), som med mere end 20 års erfaring med klimakompensation er specialister på området. NCP samarbejder med en mere end 300 virksomheder, NGO’er og organisationer i hele verden.
NCP er givetvis specialister, men hvorfor vil Arla så ikke oplyse, hvordan man er kommet frem til at kompensationen for en lille del (12%) af den økologiske produktion, nemlig 90 mio. liter økologisk mælk.
CP laver løbende checks, reviews, monitorering og rapportering på projekterne. Ved hvert projekt er der tilknyttet en række KPI’er som projektet løbende overvåges efter, og som sikrer, at projektplanen følges og at CO2-effekterne bliver indfriet.
Vi ønsker ikke at kommentere på beløbet af vores investering af konkurrencemæssige årsager. Men vi kan sige, at vi i alt kompenserer for en CO2-udledning på 123.000 tons.at projekterne lever op til de absolut højeste krav til klimakompensation på markedet
Det er lidt svært at forstå, hvorfor konkurrencehensyn skulle forhindre at oplyse hvor dyrt det har været, at købe disse CO2 kvoter. Hvordan skulle oplysning om, hvor meget Arla har betalt kunne skade Arla? Og så får vi sangen om de “absolut højeste krav” på markedet. Dette må kvalificere til en ny sproglig kategori. Vi vil kalde den for Arlapral.
Jeg håber ovenstående giver svar på nogle af dine spørgsmål 😊 Du har stillet rigtig mange spørgsmål, så jeg beklager, hvis du ikke føler, de alle er besvaret. I så fald skriver du blot tilbage 😊
Og selv en stor skov står jo ikke for evigt. Det kulstof, man påstår er blevet opsuget af træerne, finder igen vej til atmosfæren inden for få år, og så er vi lige vidt eller værre stillet. I øvrigt udgør den kompenserede mælkemængde på 90.000 tons kun 12% af den økologiske og 3% af hele produktionen. Men det fortæller Arla ikke til de stenrige men blåøjede økoflippere, der falder for de brune kartoner med mundsvejr om CO2-kvoter påtrykt.
