Forside Blog Side 13

Aktindsigt i “Spisemærket i Sølv”. Vi prøver igen

Knud Haugmark knudhaugmark24@gmail.com

Vedhæftede filer09.54 (for 0 minutter siden)

til okologisk-spisemaerke
Til Fødevarestyrelsen

I Ballerupbladet optrådte vedhæftede helsides annonce 14. oktober 2020. Bladet kan ses elektronisk på e-pages.dk/ballerupbladet/230.

Jeg har fået oplyst at denne udmærkelse, Spisemærket i Sølv, tildeles af Fødevarestyrelsen.
Jeg skal derfor anmode om aktindsigt i datagrundlaget for tildelingen til Ballerup Kommunes køkkener, samt i al korrespondance, telefonnotater, regnskaber, osv. i sagen, herunder indrykningen af annoncen, hvis dette er et anliggende for Fødevarestyrelsen.
Journallister ønskes også udleveret.
Der henvises til miljøoplysningslovens §3 m.fl.
Venlig hilsen

Forligsfrokost for Politikens penge

Redaktøren og historiens ufrivillige ophavsmand, som vi her blot kalder Holger (th.), nød en udendørs frokost i det grønne for nogle af de penge, Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, hostede op med, for at undgå et bragende og ydmygende nederlag i byretten i København.

Der var smørrebrød med stegt sild med rabarberkompot, tartar, kartoffel og gammel ost, samt til dessert fire lækre danske oste i små bidder.

Det hele blev skyllet ned med rigeligt koldt øl og varm kaffe.

Gammel ost
De to ædedolke tog livet af dette stykke med gammel ost, der her med tjenerindens sikre hånd garneres med rigelig gammel rom.

Christian Jensen, chefredaktør for Politiken, er blevet opfordret til at kommentere måltidet. Han er ikke vendt tilbage inden deadline.

Mystiske konkurser breder sig blandt mælkeproducenter.

Under overskriften “Landmand med supereffektive malkekøer erklærer sig konkurs: Den ene kvæggård efter den anden giver op” fortæller JV om endnu en konkurs i rækken af kvægbønder der er gået fallit på det seneste.

Det mærkelige er, at det ikke ser ud til, at bonden var i uovervindelige vanskeligheder. Den eneste ansatte havde ikke den 9. april fået sin løn for april og det blev i retten samme dag fremført, at der ikke var penge til de kommende terminer. Kurator for boet Flemming Jensen  fortæller til avisen bl.a:

– Konkursboet driver gården videre. Der er en ekstrem god besætning. Det er én af landets højst ydende jerseybesætninger. Jeg har sjældent som kurator set så velplejet en besætning. Den er lige til at tage over for den rette.

Ved en konkurs sælges gården til højstbydende. Hvis der ikke er dækning for gårdens gæld, mister kreditorerne deres penge. Men køberen får så en helt eller delvis gældfri gård.

I nogle tilfælde gennemfører man en såkaldt “teknisk” konkurs. Her er det tilsyneladende aftalt på forhånd, hvem der skal overtage gården i forbindelse med tvangssalget.

https://jv.dk/artikel/landmand-med-m%C3%B8nsterbes%C3%A6tning-erkl%C3%A6rer-sig-selv-konkurs-den-ene-kv%C3%A6gg%C3%A5rd-efter-den-anden-kaster-h%C3%A5ndkl%C3%A6det

Krigsreporteren Bornholger beretter fra østfronten

Landbrugskrigen er brudt ud på Bornholm


De aller fleste har en forestilling om Bornholm som den herlige grønne
ferieø, hvor alt er lutter idyl. Men virkeligheden er en helt anden.

Gennem de seneste 30-40 år er indbyggertallet på øen faldet fra næsten
50.000 til under 40.000. Mange primærarbejdspladser i fiskeriet er
forsvundet, og det samme gælder for arbejdspladser i landbruget. Det
koster op til 2 mia. statskroner årligt at køre butikken Bornholm.

Derfor er det skudt helt ved siden af, at de lokale bønder stadig anser
landbruget for en af de bærende kræfter i Bornholms økonomi. Antallet af
arbejdspladser i landbruget er faldet fra mange tusinde til i dag nogle
få hundrede. Og en af øens største arbejdspladser – Danish Crown
slagteriet i Rønne – beskæftiger kun cirka 175 medarbejdere, og slagter
omkring ½ mio. svin årligt. Både landbrug, slagteri og mejeri eksisterer
kun grundet gedigne subsidier. Og antallet af fuldtids landbrug på
Bornholm er svundet ind fra flere tusinde mindre og større ejendomme til
sølle 300 brug. Heraf cirka 100 svinebedrifter og omkring 25
malkebedrifter. De store svinefabrikker gør livet uudholdeligt for
naboer, og belaster flora og fauna udover alle grænser. Bornholms
andelsmejeri St. Clemens har haft en række skandaløse sager om urent
mælk (campylobactor og coliforme bakterier) og flere forureninger af
vandmiljøet.



Formanden for Bornholms Landbrug Lars-Ole Hjorth-Larsen på sin side
fremhæver landbrugets store betydning for øen, og udtaler bl.a. andet,
at han sammen med formanden for Fødevareforbundet / NNF Ole Wehlast har
reddet nogle vigtige arbejdspladser på slagteriet i Rønne. Men det er
samme forbundsformand Wehlast, der understreger, at slagteriarbejde er
yderst nedslidende. Således er 40 til 60-årige overrepræsenteret i
statistikken for førtidspension. Hvor mange ikke-danske statsborgere
arbejder på DC i Rønne? Og i bornholmsk landbrug generelt?

Der er spage tiltag for at ændre landbrugsdriften på Bornholm fra
konventionelt landbrug til økologisk ditto. Den nyere organisation og
jordbrugsfond “Økologisk Bornholm” har for nylig købt  en ældre nedslidt
og mindre gård på Nordbornholm på 10 hektar. Det forslår som en skrædder
et vist sted. Der skal helt andre boller på suppen for at ændre
bornholmsk landbrug. Og så længe de hardcore kemiske og tekniske
industribønder ikke har incitament til at omlægge til økologisk eller
biodynamisk markdrift – eller vil sælge jord til formålet – kommer intet
til at ske. Landboformand LOHL siger det rent ud: Det skal kunne betale
sig at dyrke økologisk. Og han affejer i øvrigt enhver kritik af
bornholmsk landbrug på den mest nedladende måde. Landbrugets påvirkning
af omgivelserne betegner han som “klimahysteri”. Hans foresatte på
Axelborg – Thor Gunnar Kofoed – synes at være af samme mening.
Arrogancen lyser ud af dem. Men hellere ½ mio. flere turister til
Bornholm end ½ mio. svin. Hellere Krølle-Bølleis end medisterpølse.Det er helt urimeligt, at nogle få hundrede bønder kan skalte & valte
med Bornholms natur. Men så længe det konventionelle landbrug støttes af
både den danske stat – i Socialdemokratiet siger man rød før grøn – og
vidtrækkende regler udstedt i EU tilgodeser den eksisterende
landbrugsstruktur, ser det sort ud med at omskabe bornholmsk landbrug
til et sundt erhverv. Landbruget bliver holdt kunstigt i live af enorme
subsidier fra de bugnende pengekasser i Brussel. Der er spundet et net
direkte fra EUs støvede kontorer til landbrugslobbies i EUs
medlemslande, og der er så at sige opfundet en svikmølle, der
tilsyneladende i al fremtid vil forsyne EUs tilbageværende bønder med
masser af penge.

Man kunne uden problemer udtage 50 procent af alle jorder på Bornholm –
begyndende med både de vandlidende og tørre marginaljorder. Bornholm har
stadig i vide kredse et renome´ og brand som den skønne ø, men det er på
lånt tid. Det skal der hurtigst muligt laves om på. Luk det giftige,
kemiske og tekniske industrilandbrug og erstat det med et sundt og
levedygtigt landbrugserhverv, der kan producere sunde og lødige
fødevarer uden gift.

Holger Øster Mortensen, Smedegade 6, Snogebæk, 3730 Nexø

GROWZ: Skov og natur er bedre for grundvandet end økologi

Øko-fremme-tilskud har kostet naturareal på størrelse med Langeland+Samsø

Ifølge en opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet fra februar 2019, har Staten siden 2011 brugt godt 5 milliarder kroner på økologi-fremme aktiviteter (se billede med tabel fra rapporten).

Havde de midler været brugt i Den Danske Naturfond i stedet, på at frikøbe arealer til natur, kunne man for de penge have fået godt 400 km2 ny dansk natur. Det svarer til et areal på størrelse med Langeland og Samsø – tilsammen – der kunne have været ny natur.

De to tidligere regeringers økologi-politik og deraf følgede omkostinger, har altså kostet danskerne et enormt nyt natur-areal.

På sådanne 400 km2 natur, dannes der i øvrigt ca 80 milliarder liter grundvand om året – eller svarende til 13.000 liter drikkevand pr dansker pr år.

I stedet for en midlertidig beskyttelse af grundvandet ved en omlægning til økologi, der kan lægges tilbage igen efter få år, kunne man altså permanent have sikret rigeligt drikkevand til danskerne i fremtiden, hvis pengene havde været brugt på permanent natur.

Det er prisen for økologi, som eksekveret af danske politikere anno 2019.

PS: Siden opgørelsen, er der afsat flere penge til økologi, lige som Øko-Dan i nye regering har lovet at gøre endnu mere for at fremme øko.

https://naturbeskytter.ddnf.dk/?gclid=CjwKCAjwsIbpBRBNEiwAZF8-z6YPJzGQXHFslNvDdhW1LHLtP1_0zF3g9rdm8_FnzGAkW0lhUlow4hoCzOAQAvD_BwE

https://landbrugnord.landbrugnet.dk/artikler/oekologi/regeringen-afsaetter-endnu-flere-penge-til-oekologi.aspx

https://okologi.dk/oekologisk-landbrug/nyheder/2015/03/de-kalder-mig-oeko-dan

https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/index.php?id=563&fbclid=IwAR1fgBT3PzIj4Bbqk08LMGDflwpfSC9ZqxS3CeUYsnbV17fQUPaDZvu8NbI#c6360

Kilde: https://www.growz.dk/print.asp?sideid=146

Økologisk påskeinterview med Kølster og Kyed

Her på redaktionen havde vi fint besøg på grund af årsdagen for det første tilskud til økologisk jordbrug for tredive år siden. Formanden for Økologisk Landsforening troppede villigt op til dobbeltinterview sammen med Sybille Kyed, landbrugspolitisk seniorchef samme steds.

Humøret var højt, for ølbrygger og -drikker Per Kølster havde trukket et par flasker hjemmebrygget påskeøl op, og så kom mundlæderet ellers på gled i vores muntre redaktionslokale.

-ja der er jo noget at fejre, indledte Per Kølster. Omlægningstilskuddene har i tre årtier forgyldt flere generationer af økologer, endda uden at vi har omlagt tilnærmelsesvis, det som vi har fået tilskud til…

-først den ene vej, og så den anden vej, nynner Sybille med et skælmsk blik i de sorte øjne, og hentyder til, hvordan den samme landmand omlagde en mark til økologi og lagde en anden tilbage, byttede jord med naboen og på den måde slørede pengemaskinen.

-Ja, i Dan Jørgensens tid, der kunne vi spinde guld på den trafik, jubler Per Kølster, efter bare to år, kunne vi lægge om igen…ja ja, det var et meget ”omkostningseffektivt” tilskud – for økologerne siger Per, og laver gåseøjne i luften, mens han ser ekstra from ud med himmelvendte engleblå øjne

– Vi har nu også trukket en del millioner op af lommerne på kunderne med vores drikkevandsbluff, siger Sybille. De tror fuldt og fast, at de redder grundvandet når de køber økologisk mælk, men vores køer skider og pisser lige ned i det samme grundvand, som vandværket pumper op. Ha, ha, ha.

– Heldigvis har man fordoblet grænseværdien, så vi ikke skal passe særligt på drikkevandet som økologer. Ingen har opdaget, at vi ikke har leveret en milliliter rent vand, og alligevel strømmer tilskuddene ned i vores lommer, det er fandeme morsomt, og begge økobosser slår sig på lårene af grin i flere minutter.

Sybille falder ned på gulvet og triller ind under bordet. -hold da kæft hvor du har sure tæer, Per, vrænger hun ad sin formand, der nikker selvtilfreds og replicerer: jeg koger de sure uldsokker i urden, derfor smager mit øl så specielt.

– Det er godt med dig, Kølsterdarling. Men kan du huske den gang, vi tog patent på dyrevelfærd, så folk nu tror, at økogrise vokser op under åben himmel, spørger Sybille og tager en tår af påskebryggen, som vitterlig er lidt for sur, men holder 9 % alkohol. Bortset herfra skulle den være giftfri.

– Jamen, det var et kæmpe clou. Dyrevelfærd indgår slet ikke i økologien som videnskab, men jeg skal love for at det var noget, der battede. Vi kunne se på salgstallene for Tampax, at især kvinder med ægløsning langer ud efter økologiske varer. Det er simpelthen moderinstinkt og omsorgstrang, men hold da kæft, hvor de fik lov at betale. Det gav pote især på Østerbro og oppe ad Strandvejen.

– i speltbæltet, griner Sybille og griber ud efter glasset.

– Nu håber jeg bare ikke, at de andre landmænd begynder at efterligne os, selv om vi har lært at bruge pesticider af dem. For så er økologien som religion død, og det ville være et kæmpe tab. Ja, jeg blev måske nødt til at tage et rigtigt arbejde igen, fy for pokker, vrisser Per Kølster, og bunder endnu en påskebryg, bøvser veltilfreds og ruller lidt med øjnene.

 

Fup med øko penge.

For at behage venstrefløjen har regeringen sat ti millioner af årligt til at “fremme økologisk og klimavenlig mad i de offentlige køkkener I en pressemeddelelse skriver man bl.a:

Pengene afsættes over en fireårig periode med 10 millioner kroner årligt og kan bl.a. understøtte efteruddannelse af køkken- og ernæringspersonale.

NU er uddannelse altid en god ting, men hvordan tilberedning af en økologisk gulerod adskiller sig fra en konventionel, har vi svært at se. Det samme gælder økologiske æg, mælkprodukter eller kød. Det har lavere holdbarhed, og dermed risikerer man også større madspild, men det behøver man vist ikke at komme på kursus for at lære.

Efteruddannelse af køkkenpersonale er så afgørende for, at vi i det offentlige i fremtiden kan få mere velsmagende grøn mad. Det manglede da bare,

siger Carl Valentin, fødevareordfører for SF til pressemeddelelsen og antyder altså, at det kræver særlige evner at skrælle økologiske kartofler og stege økologiske frikadeller.

Enhedslistens Søren Egge vrøvler videre og siger:

– Økologi skal være for alle og det sikrer vi når kommuner og regioner omstiller til mere økologisk kost. Enhedslisten har via finansloven været med til at sikre, at vi nu kan komme videre med omlægning af offentlige køkkener. 

Nu er det jo langt fra alle, der får mad fra et offentligt køkken, det er nok snarere en minoritet, og mest fordi man er i fængsel, indlagt eller i en børnehave. Så hvordan Søren Egge for det til at passe med sin påstand, det ved han forhåbentlig selv.

De radikale ser helt anderledes på disse millioner.

 I Radikale Venstre har vi sat et mål om, at alle offentlige køkkener skal have nedbragt deres co2 med 50 procent i 2030.

udtaler Kathrine Olldag, fødevareordfører i Radikale Venstre. Men det er velkendt, at der ikke er nogen som helst klimagevinst ved økologi, tværtimod, så de 40 millioner går nok op i hat og briller. Men regeringens støttepartier har fået en slat skatteyderkroner, og så bliver de nok lidt mere medgørlige fremover…

Se pressemeddelesen her