Her på redaktionen havde vi fint besøg på grund af årsdagen for det første tilskud til økologisk jordbrug for tredive år siden. Formanden for Økologisk Landsforening troppede villigt op til dobbeltinterview sammen med Sybille Kyed, landbrugspolitisk seniorchef samme steds.
Humøret var højt, for ølbrygger og -drikker Per Kølster havde trukket et par flasker hjemmebrygget påskeøl op, og så kom mundlæderet ellers på gled i vores muntre redaktionslokale.
-ja der er jo noget at fejre, indledte Per Kølster. Omlægningstilskuddene har i tre årtier forgyldt flere generationer af økologer, endda uden at vi har omlagt tilnærmelsesvis, det som vi har fået tilskud til…
-først den ene vej, og så den anden vej, nynner Sybille med et skælmsk blik i de sorte øjne, og hentyder til, hvordan den samme landmand omlagde en mark til økologi og lagde en anden tilbage, byttede jord med naboen og på den måde slørede pengemaskinen.
-Ja, i Dan Jørgensens tid, der kunne vi spinde guld på den trafik, jubler Per Kølster, efter bare to år, kunne vi lægge om igen…ja ja, det var et meget ”omkostningseffektivt” tilskud – for økologerne siger Per, og laver gåseøjne i luften, mens han ser ekstra from ud med himmelvendte engleblå øjne
– Vi har nu også trukket en del millioner op af lommerne på kunderne med vores drikkevandsbluff, siger Sybille. De tror fuldt og fast, at de redder grundvandet når de køber økologisk mælk, men vores køer skider og pisser lige ned i det samme grundvand, som vandværket pumper op. Ha, ha, ha.
– Heldigvis har man fordoblet grænseværdien, så vi ikke skal passe særligt på drikkevandet som økologer. Ingen har opdaget, at vi ikke har leveret en milliliter rent vand, og alligevel strømmer tilskuddene ned i vores lommer, det er fandeme morsomt, og begge økobosser slår sig på lårene af grin i flere minutter.
Sybille falder ned på gulvet og triller ind under bordet. -hold da kæft hvor du har sure tæer, Per, vrænger hun ad sin formand, der nikker selvtilfreds og replicerer: jeg koger de sure uldsokker i urden, derfor smager mit øl så specielt.
– Det er godt med dig, Kølsterdarling. Men kan du huske den gang, vi tog patent på dyrevelfærd, så folk nu tror, at økogrise vokser op under åben himmel, spørger Sybille og tager en tår af påskebryggen, som vitterlig er lidt for sur, men holder 9 % alkohol. Bortset herfra skulle den være giftfri.
– Jamen, det var et kæmpe clou. Dyrevelfærd indgår slet ikke i økologien som videnskab, men jeg skal love for at det var noget, der battede. Vi kunne se på salgstallene for Tampax, at især kvinder med ægløsning langer ud efter økologiske varer. Det er simpelthen moderinstinkt og omsorgstrang, men hold da kæft, hvor de fik lov at betale. Det gav pote især på Østerbro og oppe ad Strandvejen.
– i speltbæltet, griner Sybille og griber ud efter glasset.
– Nu håber jeg bare ikke, at de andre landmænd begynder at efterligne os, selv om vi har lært at bruge pesticider af dem. For så er økologien som religion død, og det ville være et kæmpe tab. Ja, jeg blev måske nødt til at tage et rigtigt arbejde igen, fy for pokker, vrisser Per Kølster, og bunder endnu en påskebryg, bøvser veltilfreds og ruller lidt med øjnene.
Det er helt urimeligt, at nogle få hundrede bønder kan skalte & valte
