Forside Blog Side 17

Debat: Kom med en plan for afvikling af minkfabrikkerne

0

Bragt i Politiken, den 9. oktober 2020

Kom med en plan for afvikling af minkfabrikkerne

Det kan ikke være rigtigt, at vi skal leve med covid-19-smitterisikoen fra mink, og at opdrætterne kan hæve erstatninger hos skatteborgerne, når det går galt.

Af Kjeld Hansen

Forfatter og gårdejer

EFTER 10 UGERS tøven har fødevareminister Mogens Jensen besluttet, at en million covid-19-smittebærende mink skal aflives. Denne operation, der foreløbig omfatter 100 nordjyske minkfabrikker, skal selvfølgelig betales af skatteyderne. Det skal den klækkelige erstatning til minkfabrikanterne også.

Efter sigende skal de have 250 kr. pr. dyr for blot at få dækket deres omkostninger, så regningen vil sandsynligvis løbe op i 250 mio. kr.

Men dermed er det ikke slut. Ifølge Fødevarestyrelsen kan aflivningen tage op til to måneder, og i det tidsrum vil minkene kunne smitte videre.

På landsplan er der knap 1.000 aktive minkfabrikker, og bliver de alle smittet, så yderligere 10-15 millioner dyr skal destrueres, hænger skatteyderne på en milliardregning.

DET BURDE FØDEVAREMINISTER Mogens Jensen have forhindret. Da de første smittede mink blev konstateret allerede i juni måned, beordrede en dengang handlekraftig Mogens Jensen dem straks aflivet, men kun de to første besætninger.

Hvad der skete derefter, står ikke klart, men ministeren fik helt åbenlyst kolde fødder og ændrede holdning.

Nu var det pludselig ikke længere nødvendigt med aflivning, fordi myndighederne lagde en »jernring« omkring de smittede besætninger, så intet kunne slippe ind eller ud.

Mens Mogens Jensen sad på hænderne, bredte smitten sig imidlertid som en steppebrand, så ministerens ’jernring’ viste sig at være bluff.

NU ER SITUATIONEN fuldstændig ude af kontrol. Hvad skal der så ske fremadrettet, spørger flere og flere bekymrede borgere og minkfabrikanter. Når en minkfabrikant har fået aflivet sine dyr og modtaget sin erstatning, kan han så indkøbe nye avlsdyr og sætte dem ind i de gamle fabriksbygninger?

Der er jo en åbenlys risiko for, at det hele starter forfra, så længe smittekæden ikke er brudt.

Hvis de nye dyr bliver smittet, vil minkfabrikanten så for anden gang have krav på, at Mogens Jensen betaler for aflivning og destruktion og sender en ny millionerstatning?

Spørgsmålet lyder helt enkelt: Har regeringen en plan for en permanent afvikling af disse truende hotspots for covid-19-smitte, eller skal danskerne bare lære at leve med smitterisikoen fra de små pelsdyr?

Økologi gavner ingen

Landbrugsavisen elsker at bringe eventyret om den unge landmand, der både vinder prinsessen og en ny drømmegård. Artiklen om Jesper, der scorer husbonds datter og køber en kvæggård i nærheden er ingen undtagelse. Det fremgår endvidere, at den unge landmand har fået penge fra Vækstfonden, men ikke hvor mange. Han kan vride 1.100 kilo mælk mere ud af den enkelte ko end forgængeren og har et markbrug på 146 ha. Stort set græs. han har 170 malkekøer, men har bygget ny stald og vil gerne op på 210 køer i løbet af efteråret. Måske 300 senere.

Den anden artikel fortæller, at EU venter at mælkeproduktionen vil stige i de kommende år. Det betyder øget eksport af mælkepulver og smør, fordi europæerne drikker mindre mælk.

Når man lægger to og to sammen så kan man konkludere:

  • Man kan ikke påvirke produktionen ved at vælge mejeriprodukter fra i butikken.
  • Økologisk markbrug er i hovedsagen græs, som hverken sprøjtes hos almindelige eller hos økologer. Der er altså ingen  miljøgevinst på pesticidområdet ved at lægge om til økologi her.
  • Statslige midler støtter overproduktionen af mælk, der har store klimamæssige konsekvenser.
  • Økologisk mælkeproduktion er højintensiv.
  • Produktionen vokser selv om der reelt ikke er marked for mælken eller mejeriprodukterne. De skal så sælges i udlandet, hvor de ofte udkonkurrerer lokale landmænd i fattige lande. Mælkepulver indgår også i dyrefoder hvilket er svært at se som andet end idiotisk og klimabelastende.

 

 

Source: 29-årige Jesper Toft Bitsch passer gladeligt sine 170 malkekøer, men gider ikke surt slid | LandbrugsAvisen

Elbiler hjælper ikke klimaet

Elbiler er et bluffnummer.

Dr skriver bl.a,:

Norge er et paradis for elbiler. På bare ti år er det lykkedes nordmændene at få en kvart million elbiler på vejene, mens vi i Danmark er oppe på 20.000.

Den historie kender de fleste. Til gengæld hører man stort set aldrig den anden del af historien, der handler om, at det store antal elbiler faktisk ikke har fået de norske CO2-udledninger til at falde. For selv om der er kommet flere elbiler til, er den norske bilpark samlet set blevet væsentlig større, og så er man jo lige vidt.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/alle-taler-om-flere-elbiler-men-vil-det-overhovedet-faa-vores-co2-udledninger

Debat: Det økologiske blålys.

Man må undre sig over at så mange mennesker tror på, at økologi gavner miljø, natur og klima. Selv erfarne journalister og politikere højlover økologien, og de sidste sender stadig den ene milliard efter den anden efter denne form for landbrug uden at forlange den mindste form for evidens for miljøgevinster. Ingen ædruelige undersøgelser kan godtgøre, at skatteyderne har fået noget til gengæld for de enorme tilskud, der hver dag flyder ned i økologernes lommer. Der findes for eksempel ikke en eneste vandhane i Danmark, hvor vandet er giftfrit som følge af økologisk landbrug.

Økologerne er henvist til at prale med regler om hvad de gør og ikke gør, må og ikke må, men sandheden er i al sin enkelhed, at dette ikke har nogen som helst beviselig gavnlig virkning på vores natur, klima eller miljø. Tvært imod.

De økologiske kornavlere er afhængige af, at de kan hente store mængder gylle fra andre landmænd, som driver almindeligt kemibaseret landbrug med kunstgødning, medicin, pesticider osv.1 Men ved at levere udspredningsareal til disse bønder, ruller økologerne den røde løber ud for endnu flere klima- og miljøbelastende dyr i de traditionelle stalde. Det kan derfor ikke undre, at økologien ikke har medført et generelt faldende husdyrtryk. Det samme gælder pesticider og antibiotika. Skatteyderne bliver snydt.

Økologerne må gerne bruge antibiotika, zink og kobbersulfat i svinefoderet.2 De må også gerne sætte ring i trynen på deres søer, så de forhindres i at udføre deres naturlige rodeadfærd i jorden.3 Kalvene har ikke længere tid hos deres mor, men kan fjernes brutalt efter bare et døgn. Økologerne kan få lov til at brænde huden i panden væk med glødende jern, hvilket gør sindssygt ondt, når bedøvelsen fortager sig. Dødeligheden hos økokalve og svin er generelt højere, så hvordan kan man tro, at økologiske dyr har ”et godt liv”?

Der er ingen reelle begrænsninger på økologers kvælstofforbrug. De må som andre landmænd bruge 170 kilo/ha4, hvilket er en kraftig stigning. En af gaverne i landbrugspakken. De kan også hente for eksempel husholdningsaffald med indhold af tungmetaller, der ophobes på markerne. Bly, cadmium og kviksølv er de værste af flere. En håndfuld pesticider står på økologernes hylder: Azadirachtin, Pyretrin og Spinosad kan bruges mod insekter. For at modvirke ”fravænningsdiarre” hos pattegrise må man fodre dem med 4 forskellige kobberforbindelser og tre forskellige zinkforbindelser.5 Begge tungmetaller ophobes siden på markerne. Samt naturligvis antibiotika.

En stor internationalt sammensat forskergruppe har i maj i år offentliggjort en gennemgang af litteraturen, og den viser ikke forskelle på udvaskning og klimapåvirkning fra henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion.6 For eksempel producerer man græs helt uden brug af pesticider i det konventionelle landbrug. Så hvorfor skal skatteyderne betale økologerne for ikke at sprøjte? Med andre ord: der er ingen miljøgevinst fra 2/3 af det økologiske areal, som netop er græs.

Når økologi stadig modtager den ene milliard efter den anden skyldes det snarere, at den i indgår som et psykologisk røgslør og hold-kæft-bolsje over for kritikere af kemibaseret landbrugsproduktion. De kan jo bare købe økologisk, hvis de ser problemer med pesticider etc.

Og så kører marksprøjten og gyllevognene ufortrødent videre på de aller fleste marker for at holde gang i en overflødig animalsk, miljøskadelig produktion. Den sammenhæng har næsten ingen gennemskuet.

2 Ibid. s. 233

3 Ibid. s. 206

4 Ibid. s. 69, afsnit 15.1

5 Ibid. s. 218

6 https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/kun-lille-forskel-paa-klimabelastning-og-kvaelstofudvaskning-mellem-oekologisk-og-konventionel-planteav/

https://www.information.dk/debat/2020/08/lad-snyde-oekologisk-landbrug-godt-hverken-klimaet-naturen


Herunder korrespondancen med redaktørassistenten på Information:

Kære Knud
Tak for dit grundige svar – jeg har fået sat en god del af kilderne på som links til hjælp for vores nysgerrige læsere, og rettet fejlen med smågrisene.
Jeg har desuden taget dine overvejelser omkring rubrikken med, og lavet den om til: »Lad dig ikke snyde – økologisk landbrug er ikke godt for hverken klimaet eller naturen«
Med hensyn til dit argument om græsproduktion, kan jeg dog ingen steder finde belæg for, at man i konventionelt landbrug ikke sprøjter græs – faktisk er her en publikation, som skriver at græsarealer modtager 3% af sprøjtningen. Mit forslag er derfor at sløjfe denne pointe helt, så afsnittet i stedet lyder:
En stor internationalt sammensat forskergruppe har i maj i år offentliggjort en gennemgang af den eksisterende litteratur på området, og den viser ikke mærkbare forskelle på udvaskning og klimapåvirkning fra henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion. Så hvorfor skal skatteyderne betale for det?
Hvis du har indvendinger til dette, så send gerne en omformuleret version om græsarealerne, der stemmer overens med de kilder, vi kan finde inden i morgen klokken 8.30.
Med venlig hilsen
Emma Ihlemann
Redaktørassistent
Debatredaktionen
Dagbladet Information

Fra: knud haugmark <knud@haugmark.dk>
Sendt: 17. august 2020 20:34
Til: Emma Ihlemann <emih@information.dk>
Emne: Fwd: Re: Indlæg i Information til tjek

UPS! glemte lige en enkelt rettelse. Det er ikke smågrise, der får brændt hornanlæggene væk med glødende jern, men kalve.

——– Forwarded Message ——–

Subject: Re: Indlæg i Information til tjek
Date: Mon, 17 Aug 2020 20:25:20 +0200
From: knud haugmark <knud@haugmark.dk>
To: Emma Ihlemann <emih@information.dk>

Kære Emma Ihlemann

Tak for denne orientering.

Med hensyn til, at økologiske landmænd er afhængige af tilførsel af gylle fra traditionelle landmænd henholder jeg mig til de eksempler, jeg er stødt på i medierne.

Jeg skal her nævne et:

I denne artikel omtales Agri Vest, der driver 1400 ha. økologisk korn. De henter gylle fra traditionelle svinestalde, som de så i dette tilfælde selv ejer. Citat:

Har gylle nok

For Lars Olsen er et af argumenterne for omlægningen også, at de tre gårde bag Agro Vest, med 3.000 søer og en produktion af bl.a. 8.000 polte og ca. 50.000 slagteproduktion årligt producerer 50.000 ton gylle.

»Fordelen er, at vi har den gylle, vi skal bruge. Og hvis vi sædskifter med 25 pct. bælgsæd, så kan vi tilføre 100 kg N«, forklarer han.

En konsulent udtaler til Landbrugsavisen:

»I visse egne er gyllen allerede støvsuget som på Falster, det østlige Lolland eller dele af Sjælland. Det er det, som er barrieren«, siger han.
 
Er dette dokumentation nok for påstanden? Der findes ingen statistikker, så vidt jeg ved, kun har man i årevis tilladt trafikken, hvor gylle fra store traditionelle dyrehold afsættes på økologiske arealer, der altså så udgør det, som teknisk hedder “udspredningsarealer”. Størrelsen af disse danner grundlag for det tilladte dyreholds omfang.
 
Med hensyn til husdyrtrykket kan jeg blot henvise til DST, der oplyser at antallet af køer er faldet med 3,8%  2008-2018. Men der er ingen sammenhæng med udviklingen af økologi i perioden. (Tabel KVAEG5) Nok så væsentligt steg såvel den almindelige som den økologiske mælkeproduktion i 2010 til 2019, som det fremgår heraf:

Der er altså ikke grundlag for at mene, at økologisk produktion af mælk har fortrængt almindelig mælk. Der er derfor slet ingen miljøgevinst. Så derfor kan den naturligvis ikke påvises empirisk. Snarere har man blot kanaliseret den vækst der alligevel ville have fundet sted ind i det tilskudsgivende økologiske scenario. Mælk er under alle omstændigheder meget miljø- og klimabelastende, øko eller ej.
Med hensyn til antibiotikaforbruget er det steget med 24% siden 2000, viste en undersøgelse, som Detektor foretog i 2017.
Forbruget går op og ned og det samme gør grænseværdierne for såkaldt gult kort. Økologiske svin må gerne behandles med antibiotika for “fravænningsdiarre” og her ligge der store forbrug til svin. Får de mere antibiotika bliver de sorteret fra, og er ikke mere økologiske.
Med hensyn til pesticider er der sket et betydeligt fald på de traditionelle marker, hvilket skyldes nedsat behandlingshyppighed, sortvalg etc. Men der er ikke belæg for, at økologien har bidraget til et generelt fald.
Med hensyn til, at græs ikke sprøjtes, kan jeg blot henvise til den kendsgerning, at behandlingsmiddelstatistikken slet ikke medtager græsarealer.
Det er ikke let at finde opgørelser over det økologiske græsareal, da det opgøres sammen med helsæd og grovfoder.
Men hvis man adderer arealerne for afgrødekode 247 til 276, som alle er græs  (s. 17-18) fra publikationen
så når man 115.027 ha. eller godt halvdelen af det økologiske areal.

Jeg modificerer derfor de “to tredjedele”

Nu håber jeg at redaktørassistenten er tilfreds. Ellers må du skrive igen.
Knud Haugmark, cand.mag.
pensioneret turistfører.

PS: jeg er lidt mopset over brugen af ordet “bedre” i overskriften. For at noget er “bedre”, må noget andet være godt. Og det er jo ikke tilfældet. Som når man siger, Det er da bedre at drikke bajere end at ryge heroin. Det er bedre at ryge 15 smøger end 30. Det er da bedre kun at banke sin mor fem gange end femten gange om måneden…Så hellere “lige så slemt eller værre…” om økologien. I hvert fald dyrere. Det bestemmer I selv.

 
 
 
 
 
On 17.08.20 15:53, Emma Ihlemann wrote:
Kære Knud
Tak for dit indlæg om økologisk landbrug. Vi bringer det i avisen og på nettet på torsdag. I den forbindelse får du her den redigerede version til tjek for eventuelle misforståelser.
Nogle passager er markeret med fed, fordi jeg vil bede dig eftersende kilder på visse udsagn. Dem, der var nemme at søge frem, har jeg allerede indsat links på, og det samme gælder de kilder, du havde citeret i forvejen, derfor er disse understregede.
Tjek også gerne at din byline (nederst) er korrekt, og sig til, hvis du ønsker, at den skal udformes anderledes.
Svar gerne med kilder og eventuelle kommentarer til redigeringen inden i morgen kl. 13, hvor indlægget skal videre til korrektur og tryk.
Med venlig hilsen
Emma Ihlemann
Redaktørassistent
Debatredaktionen
Dagbladet Information
KOMMENTAR

Lad dig ikke snyde – økologisk landbrug er ikke bedre for hverken klimaet eller naturen

Vi bruger milliarder af skattekroner på tilskud til økologisk landbrug, fordi vi er blevet duperet af fortællingen om en naturlig og klimavenlig produktion. Men i virkeligheden er økologerne lige så store klimasyndere som resten af landbruget, skriver Knud Haugmark i dette debatindlæg.

Man må undre sig over at så mange mennesker tror på, at økologi gavner miljø, natur og klima. Selv erfarne journalister og politikere højlover økologien, og de sidste sender stadig den ene milliard efter den anden efter denne form for landbrug uden at forlange den mindste form for evidens for miljøgevinster.Ingen ædruelige undersøgelser kan vise, at skatteyderne har fået noget til gengæld for de enorme tilskud, der hver dag flyder ned i økologernes lommer. Der findes for eksempel ikke en eneste vandhane i Danmark, hvor vandet er giftfrit som følge af økologisk landbrug.

Økologerne kan prale med regler om, hvad de gør og ikke gør, må og ikke må, men sandheden er i al sin enkelhed, at dette ikke har nogen som helst beviselig gavnlig virkning på vores natur, klima eller miljø. Tværtimod.

Falsk idé om dyrevelfærd

De økologiske kornavlere er afhængige af, at de kan hente store mængde gylle fra andre landmænd, som driver almindeligt kemibaseret landbrug med kunstgødning, medicin, pesticider osv. Men ved at levere udspredningsareal til disse bønder, ruller økologerne den røde løber ud for endnu flere klima- og miljøbelastende dyr i de traditionelle stalde.

Det kan derfor ikke undre, at udbredningen af økologien ikke har medført et generelt faldende husdyrtryk. Det samme gælder pesticider og antibiotika. Skatteyderne bliver snydt.

Økologerne må ifølge miljø- og fødevareministeriets vejledning nemlig gerne bruge antibiotika, zink og kobbersulfat i svinefoderet. De må også gerne sætte ring i trynen på deres søer, så de forhindres i at udføre deres naturlige rodeadfærd i jorden. Kalvene har ikke lang tid hos deres mor, men kan fjernes brutalt efter bare et døgn. Økologerne får også lov til at brænde huden i panden med hornanlæggene væk med glødende jern. For at modvirke såkaldt ’fravænningsdiarré’ må man fodre pattegrisene med fire forskellige kobberforbindelser og tre forskellige zinkforbindelser – begge tungmetaller, som siden ophobes på markerne. Samt flokmedicinere med antibiotika.

Dødeligheden blandt økologiske kalve og pattegrise er generelt højere, end blandt konventionelle, så hvordan kan man tro på fortællingen om, at økologiske dyr har et godt liv?

Samme klimapåvirkning

Der er desuden ingen reelle begrænsninger på økologers kvælstofforbrug. Siden landbrugspakken i 2016, har de ligesom konventionelle landmænd måttet bruge 170 kilo pr. hektar. De kan også hente for eksempel husholdningsaffald med indhold aftungmetaller, der ophobes på markerne. Bly, cadmium og kviksølv er de værste af flere. En håndfuld pesticider står også på økologernes hylder: Azadirachtin, Pyretrin og Spinosad kan bruges mod insekter.

En stor internationalt sammensat forskergruppe har i maj i år offentliggjort en gennemgang af den eksisterende litteratur på området, og den viser ikke mærkbare forskelle på udvaskning og klimapåvirkning fra henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion. For eksempel producerer man græs helt uden brug af pesticider i det konventionelle landbrug. Derfor er der ingen miljøgevinst fra godt halvdelen af det økologiske areal, som netop er græs – så hvorfor skal skatteyderne betale for det?

Når økologi stadig modtager den ene milliard efter den anden skyldes det snarere, at den i indgår som et psykologisk røgslør og hold-kæft-bolsje til kritikere af konventionelt landbrug. De kan jo bare købe økologisk, hvis de ser problemer med pesticider etc.

På den måde kan marksprøjten og gyllevognene ufortrødent køre videre på de fleste marker, og holde gang i en overflødig animalsk, miljøskadelig produktion, og vi behøver ikke forholde os til en større omstilling. Den sammenhæng har næsten ingen gennemskuet.

Knud Haugmark er cand. mag og pensioneret turistfører

Information.dk/deltag

Verdens mest velansete klimapanel anklages for at underdrive – Indland

20 forskere, der er eksperter i isforskning, mener  at havstigningen undervurderes af IPCC. De mener, at det går stærkt og meget hurtigt med klimaforandringerne. JP skriver bl.a:

 

Forskerne henviser i brevet til, at 15 af 16 større studier af den stigende havvand offentliggjort mellem 2008 og 2017 viser en stigning i den globale havvandstand frem mod år 2100 på mellem en og tre meter.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12332198/verdens-mest-velansete-klimapanel-anklages-for-at-underdrive/

Hvor mange danskere slår økologerne ihjel

Det lyder som et dumt spørgsmål, og det er da også her anført polemisk, men på den anden side…

De fremgår af en analyse fra det daværende Danmarks Miljøundersøgelser fra 2011, at landbruget er skyld i 40 % af omkostninger for samfundet, der har deres ophav i luftforureningen. Se evt. her

Lader vi et øjeblik fem være lige, så er landbruget altså skyld i at 40% af 4.200 mennesker omkommer på grund af luftforurening. Det bliver 1680 døde. *)

Hvis vi tager udgangspunkt i mælkeproduktionen, så er 12% økologisk. Økologerne må altså svare for 12% af 1680 dødsfald på grund af luftforurening, altså godt 200 døde.

Tallet er naturligvis usikkert, men det ændrer ikke på, at økologisk landbrug bogstaveligt talt har blod på hænderne.

Og det var da vist ikke meningen, at skatteyderne skulle slås ihjel som  tak for deres rundhåndede bidrag til de stenrige økologiske bønder.

*) Tallet er beregnet af DCE ved Aarhus Universitet og citeres i en pressemeddelelse fra Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Økologisk Råd) https://rgo.dk/danmark-overskrider-bade-fns-og-eus-graenser-for-luftforurening/

 

Tönnies vandt i retten.

En tysk domstol har afsluttet en lokal nedlukning, der blev pålagt at tackle et coronavirus-udbrud på et slagteri, idet det blev truffet afgørelse om, at begrænsningerne var uforholdsmæssige.Den øverste administrative domstol i delstaten Nordrhein-Westfalen bestemte, at nedlukningen på hele Gütersloh-distriktet i sidste måned ikke var berettiget.

Den fandt, at nedlukningen lægger en urimelig byrde for borgerne og kunne være mere målrettet, da antallet af bekræftede coronavirus-tilfælde varierede meget i området.

Source: Den tyske domstol afslutter koronanedlukning omkring slagteri | Euronews

Det store Svigt. Anmeldelse af Kjeld Hansens seneste bog.

Kjeld Hansens seneste bog, ”Det store Svigt” er en bedrift. Men overskud og akribisk akkuretesse gør Hansen rede for en stribe eksempler på, at vigtig og værdifuld natur er gået tabt. Årsagerne er forskellige, men løvens part af ansvaret for ødelæggelserne tilfalder landbruget og den private forening Hedeselskabet.

Genremæssigt må værket indordnes som en elegi. Det er så sandelig til at tude over, at Tøndermarsken, Mols Bjerge og flere andre naturområder med stort potentiale bliver tromlet og pløjet, så truede engfugle, vibe, engsnarre, hedehøg m.fl. går dramatisk tilbage i hele landet. Hvert kapitel er en beretning om en tragedie, og kun fordi forfatteren fastholder læseren med et stramt mål sagsforhold og præsenterer sit stof med fagligt overskud og præcision, kommer man gennem bogens 350 rigt illustrerede sider uden at kede sig, men ikke uden mismod.

Fortællingen om den mislykkede naturbeskyttelse i Danmark er dog mere end bare en elegi. Det er også en velfortalt historie om, hvordan forskellige samfundsgrupper, partier, erhverv, naturvenner osv, arbejder med og imod hinanden, et bidrag til danmarkshistorien, altså en helt ny historisk/sociologisk undersøgelse, som man burde blive klogere af.

Man kan også bruge værket som planlægningsværktøj til ture i landskabet, for med bogen som ballast får for eksempel landskabet omkring Stadil Fjord mund og mæle. Her udspillede sig den mest barokke ødelæggelse af et fuglemekka, da lavvandede arealer blev tørlagt med Hedeselskabets mellemkomst for at indvinde landbrugsjord på trods af, at undersøgelser havde vist, at den var for sandet til dette formål.

Konklusionen skinner igennem især i bogens sidste kapitel, der handler om mulighederne inden for lovgivningen for at sikre mere natur i Danmark. Igen og igen peger forfatteren på, at de bedste naturprojekter er gennemført for private midler. Aage V. Jensens naturfonde, Fugleværnsfonden, Den danske Naturfond, Danmarks Naturfond m.fl har sikret Vejlerne, Fiilsø, Ulvedybet og flere snese andre naturperler. Tilliden til, at regeringen eller lokale myndigheder påtager sig et afgørende ansvar, svinder hos den aldrende forfatter, og fredningsværktøjet er, trods enkelte succeser, forældet, omstændeligt og svagt.

Køb områderne op og lav sagligt begrundede plejeplaner for arealerne, synes at være forfatterens løsningsforslag. For natur i Danmark kommer ikke af sig selv. Det er noget mennesker udvælger, planlægger og betaler for.

Knud Haugmark.

Køb bogen her https://gad.dk/det-store-svigt

Vi bliver stegt XXVIII. Sibirien sveder. Permafrosten smelter

Politikens morgenbriefing bringer denne beretning fra Sibirien. (uddrag):

Godmorgen.

Normalt forbinder man ikke Sibirien med høj sol og tropevarme. Men det er lige nu sådan, vejret i den russiske region viser sig. Regionen er ramt af en hedebølge, der får termometeret til at gå op over 30 grader. Det sker efter en maj måned, hvor de registrerede temperaturer har ligget 10 grader over normalen, skriver Politiken.

Tag nu Verkhojansk, der ligger lidt nordøst for Moskva – Denne juni er temperaturen nået op på 38 grader.

De høje temperaturer får permafrosten til at smelte. Hurtigt.

»Nogen steder er den flere hundrede meter tyk, men nogle steder, især i den vestlige del af Sibirien, er den så tynd, at den smelter og i sidste ende forsvinder«, siger klimaforsker ved DMI Martin Stendel om det, der sker. Resultatet kan blive en accelereret udledning af CO2, der hidtil har været bundet i permafrostlagene. Det kan tredoble CO2-indholdet i atmosfæren.

»Hvis processen er sat i gang, kan det ikke stoppes, medmindre klimaet bliver koldere, så det er en rigtig god idé at reagere nu«, advarer eksperten.

Støtte til 92 svinebedrifter

Støtteoplysninger svineproduktion

CVR/SE nr.NavnPostnrRegionKommuneMeasureEU(DKK)National(DKK)Sum(DKK)
24221512Foersom Svineavl Aps6880Region MidtjyllandRingkøbing-Skjern Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."891.1430891.143
13902941Rodskov Svineproduktion Aps8543Region MidtjyllandSyddjurs Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."572.9660572.966
32102417Thing Svineproduktion ApS9700Region NordjyllandBrønderslev Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."531.4580531.458
77492518Klaptoft Svineproduktion6950Region MidtjyllandRingkøbing-Skjern Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."496.1430496.143
14361073Siljebjerggård svineproduktion ApS8740Region MidtjyllandHorsens Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."461.5030461.503
24221512Foersom Svineavl Aps6880Region MidtjyllandRingkøbing-Skjern KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3413.3530413.353
29998590Franck og Vindum Svineprod. I/S8620Region MidtjyllandSilkeborg Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."411.6420411.642
29832935Spøttrup Svineproduktion ApS7860Region MidtjyllandSkive Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."407.8410407.841
19530078Svineavl9760Region NordjyllandHjørring Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."373.7130373.713
15455403Svineproducent Åge Schmidt6520Region SyddanmarkTønder Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."315.7940315.794
17554492Kildemosegård Svineproduktion ApS4920Region SjællandLolland Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."307.8420307.842
37359688Hanghøj Svineproduktion7900Region NordjyllandMorsø Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."279.6340279.634
30139097I/S Blichersvej Svineproduktion4863Region SjællandGuldborgsund Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."276.3870276.387
13902941Rodskov Svineproduktion Aps8543Region MidtjyllandSyddjurs KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3271.2610271.261
32102417Thing Svineproduktion ApS9700Region NordjyllandBrønderslev KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3249.2180249.218
77492518Klaptoft Svineproduktion6950Region MidtjyllandRingkøbing-Skjern KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3233.1030233.103
14361073Siljebjerggård svineproduktion ApS8740Region MidtjyllandHorsens KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3217.2960217.296
29998590Franck og Vindum Svineprod. I/S8620Region MidtjyllandSilkeborg KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3194.5430194.543
29832935Spøttrup Svineproduktion ApS7860Region MidtjyllandSkive KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3192.8080192.808
33872364Bederholm Svineproduktion ApS7830Region MidtjyllandHolstebro Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."179.3180179.318
36624663Virkelyst Svineproduktion7900Region NordjyllandMorsø Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."177.5470177.547
19530078Svineavl9760Region NordjyllandHjørring KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3177.2340177.234
37662283Serupgård Svineproduktion ApS8800Region MidtjyllandViborg Kommuneinvestments in physical assets132.00044.000176.000
15455403Svineproducent Åge Schmidt6520Region SyddanmarkTønder KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3150.8040150.804
17554492Kildemosegård Svineproduktion ApS4920Region SjællandLolland KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3147.1750147.175
37359688Hanghøj Svineproduktion7900Region NordjyllandMorsø KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3134.3030134.303
30139097I/S Blichersvej Svineproduktion4863Region SjællandGuldborgsund KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 3132.8220132.822
15455403Svineproducent Åge Schmidt6520Region SyddanmarkTønder Kommuneinvestments in physical assets95.97031.990127.960
33080271Fredensgaard Svineproduktion ApS8660Region MidtjyllandSkanderborg Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."108.8590108.859
33872364Bederholm Svineproduktion ApS7830Region MidtjyllandHolstebro KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 388.526088.526
36624663Virkelyst Svineproduktion7900Region NordjyllandMorsø KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 387.718087.718
15517441Østjysk Svinecenter Lund A/S8722Region MidtjyllandHedensted Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."80.154080.154
31357594I/S Strange og Stausholm Svineprod4863Region SjællandGuldborgsund Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."61.075061.075
33080271Fredensgaard Svineproduktion ApS8660Region MidtjyllandSkanderborg KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 356.374056.374
37359688Hanghøj Svineproduktion7900Region NordjyllandMorsø KommunePayment for young farmers - Title III, chapter 551.981051.981
15517441Østjysk Svinecenter Lund A/S8722Region MidtjyllandHedensted KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 343.275043.275
31357594I/S Strange og Stausholm Svineprod4863Region SjællandGuldborgsund KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 334.568034.568
36039140Højgaard Svineproduktion ApS7860Region MidtjyllandSkive Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."23.245023.245
24221512Foersom Svineavl Aps6880Region MidtjyllandRingkøbing-Skjern KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/201318.163018.163
33872364Bederholm Svineproduktion ApS7830Region MidtjyllandHolstebro Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
17554492Kildemosegård Svineproduktion ApS4920Region SjællandLolland Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
33080271Fredensgaard Svineproduktion ApS8660Region MidtjyllandSkanderborg Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
31357594I/S Strange og Stausholm Svineprod4863Region SjællandGuldborgsund Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
14361073Siljebjerggård svineproduktion ApS8740Region MidtjyllandHorsens Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
19530078Svineavl9760Region NordjyllandHjørring Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
15517441Østjysk Svinecenter Lund A/S8722Region MidtjyllandHedensted Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
29998590Franck og Vindum Svineprod. I/S8620Region MidtjyllandSilkeborg Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
30139097I/S Blichersvej Svineproduktion4863Region SjællandGuldborgsund Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
29832935Spøttrup Svineproduktion ApS7860Region MidtjyllandSkive Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
15455403Svineproducent Åge Schmidt6520Region SyddanmarkTønder Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
32102417Thing Svineproduktion ApS9700Region NordjyllandBrønderslev Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
77492518Klaptoft Svineproduktion6950Region MidtjyllandRingkøbing-Skjern Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
36039140Højgaard Svineproduktion ApS7860Region MidtjyllandSkive Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
36624663Virkelyst Svineproduktion7900Region NordjyllandMorsø Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
33069340Kildelund Svineproduktion ApS8370Region MidtjyllandFavrskov Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
37359688Hanghøj Svineproduktion7900Region NordjyllandMorsø Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
13902941Rodskov Svineproduktion Aps8543Region MidtjyllandSyddjurs Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
24221512Foersom Svineavl Aps6880Region MidtjyllandRingkøbing-Skjern Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."14.885014.885
34173885Hinrichsen Svinebrug I/S7400Region MidtjyllandHerning KommuneVoluntary coupled support - Title IV, chapter 114.885014.885
13902941Rodskov Svineproduktion Aps8543Region MidtjyllandSyddjurs KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/201311.754011.754
33069340Kildelund Svineproduktion ApS8370Region MidtjyllandFavrskov KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 311.618011.618
32102417Thing Svineproduktion ApS9700Region NordjyllandBrønderslev KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/201310.870010.870
33069340Kildelund Svineproduktion ApS8370Region MidtjyllandFavrskov Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."10.781010.781
77492518Klaptoft Svineproduktion6950Region MidtjyllandRingkøbing-Skjern KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/201310.154010.154
14361073Siljebjerggård svineproduktion ApS8740Region MidtjyllandHorsens KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20139.45109.451
29998590Franck og Vindum Svineprod. I/S8620Region MidtjyllandSilkeborg KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20138.44008.440
29832935Spøttrup Svineproduktion ApS7860Region MidtjyllandSkive KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20138.36308.363
19530078Svineavl9760Region NordjyllandHjørring KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20137.67107.671
38055666Solvang Svineavl v/Ulrik Lundgaard4593Region SjællandKalundborg Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."7.13707.137
15455403Svineproducent Åge Schmidt6520Region SyddanmarkTønder KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20136.49706.497
37359688Hanghøj Svineproduktion7900Region NordjyllandMorsø KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20136.48706.487
17554492Kildemosegård Svineproduktion ApS4920Region SjællandLolland KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20136.33506.335
30139097I/S Blichersvej Svineproduktion4863Region SjællandGuldborgsund KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20135.69805.698
29229120Nøhr Svineproduktion6973Region MidtjyllandHerning KommuneAgri-environment climate - Art. 283.6141.2054.818
36249943Skovsvinet8420Region MidtjyllandSyddjurs Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."4.10404.104
29229120Nøhr Svineproduktion6973Region MidtjyllandHerning Kommune"Basic payment scheme - Title III, Sections 1, 2, 3 and 5."3.78703.787
36249943Skovsvinet8420Region MidtjyllandSyddjurs KommuneVoluntary coupled support - Title IV, chapter 13.75003.750
33872364Bederholm Svineproduktion ApS7830Region MidtjyllandHolstebro KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20133.72903.729
36624663Virkelyst Svineproduktion7900Region NordjyllandMorsø KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20133.69303.693
38055666Solvang Svineavl v/Ulrik Lundgaard4593Region SjællandKalundborg KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 33.25703.257
33080271Fredensgaard Svineproduktion ApS8660Region MidtjyllandSkanderborg KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20132.30102.301
36249943Skovsvinet8420Region MidtjyllandSyddjurs KommunePayment for young farmers - Title III, chapter 51.87401.874
36249943Skovsvinet8420Region MidtjyllandSyddjurs KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 31.87301.873
29229120Nøhr Svineproduktion6973Region MidtjyllandHerning KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 31.72801.728
15517441Østjysk Svinecenter Lund A/S8722Region MidtjyllandHedensted KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20131.71901.719
31357594I/S Strange og Stausholm Svineprod4863Region SjællandGuldborgsund KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20131.33201.332
34173885Hinrichsen Svinebrug I/S7400Region MidtjyllandHerning KommuneVoluntary coupled support - Title IV, chapter 18550855
36039140Højgaard Svineproduktion ApS7860Region MidtjyllandSkive KommunePayment for agricultural practices beneficial for climate and the environment - Title III, chapter 37040704
36039140Højgaard Svineproduktion ApS7860Region MidtjyllandSkive KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20133330333
33069340Kildelund Svineproduktion ApS8370Region MidtjyllandFavrskov KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/20133120312
34173885Hinrichsen Svinebrug I/S7400Region MidtjyllandHerning KommuneReimbursement of appropriations carried over from Financial Year 2014 -Art.26(5) of Regulation (EU) No 1306/201312012
9.536.69277.1959.613.886

Udtræk fra denne hjemmeside. https://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/soeg-i-registre/modtagere-af-eu-stoette/iframes/modtagere-af-landbrugsstoette-2018-2019/