Mens landbruget, DN og den socialdemokratiske regering desparat forsøger at gøre landbruget grønnere uden at nedsætte dyeholdet, undsiger en af landets kontroversielle fagfolk denne politik. Dyrenes udledninger af klimagasser skal ned, ikke ved at man som Mette Frederiksen fornylig foreslog, ændrer på staldsystemerne og fodringen af dyrene, men ved, at man fjerner en stor del, eller alle, dyrene i produktionen.
Jørgen E. Olesen tager dog i sine udtalelser ikke hensyn til, at EUs landbrugspolitik på mange måder fremmer den animalske produktion og har vist sig at arbejde kontroproduktivt for ændringer hen imod plantebaseret produktion og levevis.
Så kontant beskriver professor i landbrug og klimaforandringer ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen udfordringen, hvis landbruget virkelig skal gå ind i klimakampen og yde mere end blot sin andel af den CO2-reduktion på i alt 39 pct. i landbrug, transport og bygninger, som EU kræver.
Politiken har afsløret, at et foretagende, der tog sig betalt for at plante klimakompenserende træer i Uganda, har fuppet sine kunder. Der har været tale om forskellige erhvervsdrivende, men her på redaktionen erindrer vi, at Danmarks Naturfredningsforening indsamlede penge til dette formål ved at stort TV-show i efteråret 2019. Her var der også tale om, at en del af træerne skulle plantes i Uganda.
Nu anser vi det for meget usandsynligt, at der findes to firmaer, der tilbyder samme klimakompenserende ydelse i Uganda på samme tid i samme land, hvorfor vi nærer den forrædderiske mistanke, at Danmarks Naturfredningsforening har købt nogle fup-klimakvoter i Uganda for de indsamlede penge. Vi vil derfor bede DN om at redegøre for hvordan foreningen har brugt pengene fra showet.
Politiken skriver om andre, der der blevet fuppet:
Det er samtidig en historie om halve sandheder og ukorrekte oplysninger. Da Politiken besøgte adressen, som angiveligt skulle huse Our Climates kontor i Ugandas hovedstad, Kampala, var der ingen, der kendte til klimavirksomheden. Lokationen rummede i stedet en bh-forretning i et indkøbscenter. Den danske forretningsmand Peter Alexander Lexander, som også var en del af søndagens afsløringer i Politiken om salg af 2,5 millioner værdiløse klimakreditter, er tæt involveret i sagen.
“Vi har fundet “the missing link” vedr. Skanderborg kommunes favorisering af svinebønderne. “
Sådan indledtes denne artikel, men fortsættelsen har vi valgt at fjerne midlertidigt, da Skanderborg Kommunes direktør har truet med injuriesøgsmål på grund af indholdet.
Vi afventer specificering heraf, da vi ikke kobler navngivne personer med skændige eller sågar kriminelle handlinger. Indtil videre må du, kære trofaste læser, have tålmodighed.
Carsten Brøndlund er sikkert en flink fyr. Og en dygtig skuespiller. Han stiller op for Greenpeace og lader sin hånd føre i et personligt brev til mig (og titusind andre på Greenpeaces mailingliste), hvor jeg skal motiveres til “Klimaudfordringen”, som de har planket fra “Veganerudfordringen”, hvor man får nogle opskrifter og noget blabla om at plantekost kan forhindre “visse kræftformer”, forhøjet blodtryk etc. Man kan nedsætte sit klimaudslip med 2/3, siger en nydelig ung dame, der uheldigvis har forvekslet læbestiften med skosværten lige inden optagelsen.
Ja ja. Helt OK. Intet kød har passeret redaktørens gane de seneste 50 år. Redaktøren lever fint i sit syvogtredsindstyvende år, uden medicin og endda lettere overvægtig.
Det dufter af Silkevej ved krydderiboderne på markededet i Datca. Foto Knud Haugmark. Alt er vegansk her.
Plantekost er godt. Her i Tyrkiet, hvor redaktøren slænger sig i den danske vinterkulde for bl.a. at spare på varmen derhjemme i frostvejret, har han købt oliven, hybenkompot, fåreost, bjerghonning, valnødder, pistacienødder og mange andre overlækre ting fra markedet i Datca, der bader sig i Ægæerhavets dovne dønninger.
Men at kalde 22 dages forsagelse af kød for “Den lækreste løsning på klimakrisen!” er at gå for vidt.
Foto Knud haugmark i Datca, Tyrkiet.
Trods fremgang for veganerne er der ikke sket en synlig tilsvarende tilbagegang i mængden af husdyr. Og der er under alle omstændigheder langt hjem. I vores land og resten af EU er landbruget indstillet på at producere store mængder vegetabilsk foder til alle mulige slags dyr, som man så kan spise noget af, hvis det ikke går i fordærv, og det sker ret hurtigt.
Konen med æggene og blomkål så store som fodbolde, hvidkål som vinterdæk til en pansret mandskabsvogn. Foto: Knud Haugmark, Datca, Tyrkiet.
Men det er ikke noget problem, for EU reglerne sikrer, at landmændene kan fremstille usælgelige varer i massevis og leve fyrsteligt af skatteydernes gavmilde tilskud. Angiveligt spildes 30% af fødevarerne i EU, og tallet kunne sagtens stige til det dobbelte eller mere. Produktionen følger naturligvis med op. Vækst og udvikling. Brød på bordet. Beskæftigelse. Alt er godt. Sådan er EU skruet sammen af bønderne godt hjulpet af politikere, der er til fals.
Det kan Carsten Brøndlund slet ikke overskue. Så hellere spille hellig og veganer på deltid og danse efter Greenpeaces pibe.
Nej Carsten Brøndlund, i stedet for at lade dig bagpule af Greenpeaces kampagnefolk skulle du hellere spille lidt mere pik.
Det er meget mere klimavenligt, for man får ikke børn af det, og de sviner som ind i helvede.
Kristendom er meget mere end troen på Gud. Den rummer traditionelt også et særligt natursyn, og her er det for en religionshistoriker vanskeligt at overse nogle spektakulære lighedstræk mellem vores behandling af naturen i dag og kristendommen, skriver Jens-André P. Herbener, cand.mag. i religionshistorie i Information. Læs hele den kloge artikel her:
Dr har på P3 undersøgt om der er belæg for nogle af myterne om økologi. Og nej, det er ikke sundere, mere miljøvenligt, klimavenligt eller noget som helst.
I sin tid som radiovært har Ditte Okman gang på gang diverteret lytterne med sine drukeskapader. Hun finder åbenbart sig selv åh, så interessant, fordi hun lige har været fuld nok til at sige dit eller dat til en eller anden uden at falde ned fra sine egne stilethæle. Hun har også med det, man med en floskel kalder “hudløs ærlighed”, fortalt om sine tømmermænd for åben mikrofon.
I BT gi’r hun den i et debatindlæg på tåbeligste maner ekstra gas ved at fortælle at hun
“… kom til til at tænke på, hvad mine egne nytårsforsæt var for 2020. I 2019 handlede det om at drikke mere, og jeg skal da lige love for, at det forsæt blev taget alvorligt.”
Hvor interessant. Drukmåsen Okman udstiller her med hudløs ærlighed at hun er en jammerlig idiot. Ikke alene beretter hun gerne om sine branderter, men også næsten praler med, at hun lige frem havde et forsæt om at skrue “alvorligt” op for alkoholindtagelsen. Skal man være venlig, er dette en meget kikset morsomhed.
Hun er også blevet skilt, og det kan jeg godt forstå, for hvem gider omgås sådan en gås. Jeg håber for hendes to skilsmissebørn, at de er sluppet for alvorlige skader på nervesystemet, som alkohol kan forårsage under graviditeten. Okmans egen dømmekraft synes derimod temmelig alkoholskadet.
Selv vil hun påstå, at hun da ikke drikker særlig meget. Det siger alle drukmåse nemlig.
Som vi snart Kan dokumentere et biogasværkerne blandt de største modtagere af landbrugsstøtte. Det er graverende at disse gyllekogerier også belastet klimaet markant.
JyllandsPosten skriver at kulforbruget til stålproduktion er stigende. Og oplyser i øvrigt:
Stort set al stål, der produceres globalt, sker med anvendelse af kul. Over årene er der sket en betydelig reduktion i brugen af energi i stålproduktionen, men som tommelfingerregel anvendes der 0,8 tons kul til at fremstille et ton stål. Undervejs i processen udledes der 2,1 tons CO₂.
Jyllandsposten skriver bl.a: COP25: To ugers klimamøde i Madrid har ikke ført til noget gennembrud i kampen for at reducere udledningerne af drivhusgasser og forhindre en voldsom opvarmning af kloden – eller for at afhjælpe nogle af de problemer, der allerede er på vej.
Forskeren Anders Rhod Larsen, der er leder af Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på SSI siger til et nyhedsbrev fra instituttet følgende meget kloge ord:
”Vores fund bekræfter, at smittepresset på sygehusene er tæt bundet sammen med forekomsten af husdyr-MRSA i svineproduktionen. Spredningen ind på sygehusene er problematisk, idet patienter har en øget risiko for at udvikle alvorlige og nogle gange livstruende infektioner. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man kan forhindre husdyr-MRSA i at sprede sig fra svinebesætningerne ud i det og ud i det omgivende samfund og videre ind på sygehusene.”
Vi kunne ikke være mere enige. Kun kan det undre her og der, at man ikke tænkte på det noget før. For eksempel da de første tilfælde af MRSA blev indberettet i 2008.
