Forside Blog Side 24

Vi bliver stegt XXII

0

Tjae, nu er redaktøren der igen med sine sure rethaveriske ytringer. Vi bliver stegt. Som vi allerede skrev for flere år siden.

Professor Mernild fra Nanseninstituttet i Bergen siger til JyllandsPosten
»Måske er 3 grader realistisk. Men vi skal lade være med at bilde os ind, at vi kan nå de 1,5 grader, for det kan vi ikke, når vi ser på, hvad videnskaben fortæller, og hvad der sker i det politiske landskab,«

I forbindelse med COP25 i Madrid skal alle lande fortælle hvor langt de er nået for at holde 1,5 graders målet. Intet vestligt land ser ud til at have gjort tilstrækkeligt. Ulandene et derimod godt med.

https://jyllands-posten.dk/premium/international/ECE11788018/eksperter-foer-klimamoede-umuligt-at-begraense-temperaturstigning-til-15-grader/

Vi bliver helt sikkert stegt XXI

0

Den danske klimaforsker, Katherine Richardson, har været medforfatter til denne artikel, der beklageligvis bekræfter, hvad vi siden juni 2017 har sagt, at det er for sent at skride ind over for klimaforandringerne, og at livet på jordens dage er talte.

Det skyldes, at de såkaldte “tipping points”, hvor opvarmning af et område på kloden fremmer yderligere opvarmning, så processen bliver selvforstærkende, allerede er overskredet. For eksempel: havene bliver varmere, hvilket giver større fordampning af vand til atmosfæren. Da vanddamp er en klimagas, forstærker dette den globale opvarmning, så havene opvarmes yderligere osv.

Tidligere estimater har antaget, at disse selvforstærkende processer ville indtræde ved omkring 5 graders gennemsnitlig opvarmning af kloden, men de nyeste studier forudsiger, at vi allerede er over denne kritiske grænse, og at jordens klima vil bliver varmere med tiltagende hastighed, uanset hvilke feberredninger, vi mennesker finder på med hensyn til vedvarende energi, elektriske biler, biogasanlæg, økologi, madspild, affaldssortering, flyvningsindskrænkninger osv.

Løbet er med andre ord kørt. Normalt synes denne redaktør, at det er skønt at få ret. I dette tilfælde ville vi helst have haft uret i, at vi bliver stegt. På den anden side kan vi ikke argumentere imod nogle af de førende klimaforskere bag denne artikel:

https://www.nature.com/articles/d41586-019-03595-0

Vi bliver stegt XX. Nu.

0

Information skriver:
Overskridelsen af et tipping point kan føre til overskridelsen af andre. Afsmeltningen af arktisk havis kan eksempelvis betyde øget regional opvarmning af atmosfæren, hvilket forstærker afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Det tilfører øgede mængder ferskvand til Nordatlanten, som kan medvirke til opbremsningen af Golfstrømmen. De ændrede havstrømme kan så destabilisere den vestafrikanske monsun og forstærke tørken i Afrikas Sahel-region og udtørre Amazonas. Og så videre.

https://www.information.dk/udland/2019/11/fristen-afvaerge-klimaets-tipping-points-taet-paa-nul

Hjernen bag fupnummer på Aarhus Universitet forgyldes

 

Selv om universitetet trak den såkaldte oksekødsrapport tilbage og udadtil afskedigede institutlederen for forsømmelighed, mens de forskere, der  havde lavet rapporten blev siddende i deres stillinger, får han stadig næsten 90.000 kroner udbetalt månedligt. Universitetet vil ikke oplyse, hvor længe han modtager løn som afskediget. Desuden har han modtaget en særlig bonus for at forlade sin stilling på 258.695 kroner.

Læs også her:http://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/erik-steen-kristensen-fratraeder-som-institutleder/

 

https://journalista.dk/institutleder-paa-aarhus-universitet-fyret-efter-kaempe-skandale-modtager-alligevel-loen-paa-ubestemt-tid-og-har-scoret-stor-fratraedelsesgodtgoerelse/

Økostøtte skaber overproduktion

 

Den massive økostøtte til svin har nu i følge finans.dk medført er så stort kødbjerg, at priserne styrtdykker.

Regeringen har øget støtte til de økologiske landmænd i deres pipeline for at gavne miljøet.

://fihttps

nans.dk/erhverv/ECE11784376/overproduktion-vaelter-oekologiske-markeder/

Tyske læger organiserer sig imod masseproduktion af husdyr

Foreningen Ärtze gegen Massentierhaltung er stiftet af en landmand, Gert Ludwig Meyer, der   uddannede sig til læge Han mener ikke, at det er ansvarligt at udvikle stadig mere resistens hos alle mulige bakterier ved at skovle 700 tons antibiotika ud i produktionen af husdyr, der lever under trange forhold i store automatiserede stalde.

Stifteren påpeger, at et sidste skud i bøssen over for resistente bakterier, Cholistrin, anvendes massivt i produktionen af fjerkræ i Tyskland. Det kan betyde, at en sygdoms-epidemi ikke kan standses, men vil kræve mange dødsofre på samme måde som pestepidemier i middelalderen.

Den tyske landbrugsminister vil ikke forbyde stoffet i landbruget, men anbefaler at man skære signifikant ned på anvendelsen frivilligt.

https://www.aerzte-gegen-massentierhaltung.de/mobile/

Elbil gimmick debunked

Drømmen om, at vi kan opretholde vores enorme mobilitet ved at erstatte benzin- og dieselbiler med elbiler, punkteres. JyllandsPosten serverer denne overskrift:

Nyt studie: En elbil skal køre 219.000 km, før den er lige så ren som en dieselbil

Her bemærker vi, at en dieselbil altså er “ren”. Og at man altså kan køre 219.000 km i en elbil for så at nå sit katarsis på kølerhjelmen. At blive en klimatisk helgen.

Men sagen er, at vi med den teknik vi kender i dag, ikke kan regne med, at køre rundt i biler uden klimaaftryk. Vi må reflektere over, om ny teknologi rummer muligheden for at fortsætte vores forbrugs- og velfærdssamfund. Det ser ud til, at det faktisk er teknologien, der er problemernes årsag.

JyllandsPosten skriver videre:

I Tyskland skal en elbil i mellemklassen køre 219.000 km, før den samlet set udleder mindre CO₂ end en tilsvarende bil med den nyeste dieselmotorteknologi.

https://jyllands-posten.dk/premium/erhverv/ECE11778047/nyt-studie-en-elbil-skal-koere-219000-km-foer-den-er-lige-saa-ren-som-en-dieselbil/

Professor: Kvælstofkrav er helt utilstrækkelige.

Regeringen meget forsigtige tilgang til landbrugspakkens øgede udvaskning af kvælstof er slet ikke tilstrækkelig, mener en professor ved Århus universitet, som Mogens Jensen, ministeren, sikkert gerne må ringe til og spørge. JyllandsPosten skriver bl.a:

Det er et lille skridt i den rigtige retning, at et flertal i Folketinget har besluttet at fremrykke krav til landbruget om at mindske kvælstofudledningen.

Men ikke mere end det.

Sådan lyder vurderingen fra Jørgen Eivind Olesen, professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

– Kvælstofudledningen er en af de væsentligste årsager til, at vi stadigvæk har for dårlig miljøtilstand i mange af vores fjorde. Og vi har også grundvand visse steder, som er negativt påvirket af udledningen.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11780054/professor-kvaelstofkrav-er-et-lillebitte-skridt-paa-vejen/

Museskridt mod mindre kvælstof

Fødevareminister Mogens Jensen  siger i en pressemeddelelse om en ny smal aftale med støttepartierne, der skal rydde op efter at det har vist sig (surprize!) at den stooore landbrugs- og naturaftale har vist sig utilstrækkelig til at reducere Danmarks udledning af kvælstof til det, EU forlanger

”Jeg er glad for, at vi med denne aftale kan præsentere en række tiltag, som vil gøre Danmark mere grøn og bæredygtig. Mindre forurening af vandmiljøet, mere skov og færre drivhusgasser allerede fra 2020. Det er en god aftale, som peger i den rigtige retning,”

Og vi ønsker ministeren til lykke med, at han nu er glad, selv om vi ikke rigtig forstår hvorfor. Der er tale om “mere” dit og “mindre” dat, altså helt ukvantificerede ændringer, som alt i alt blot “peger i den rigtige retning”.

Så bliver det vist ikke mindre.

Man vil forlange efterafgrøder i 130.000 hektar, hvilket skulle opsuge kvælstof om efteråret og frigive den om foråret, hvor så afgrøderne opsuger den igen. Men da dette tilskud af nitrat ikke indgår i gødningsregnskabet, sker der ikke nogen reel reduktion af udvaskningen af nitrat til miljøet. Og selv hvis rapgræs, og hvad man nu sår ud på de 130.000 hektar, opsuger noget nitrat, så vil mindst halvdelen undslippe selv i bedste scenario.

Der er afsat en bagatel på 65 mio. kroner, som vi regner med lander i landbrugets lommer som “kompensation”, altså tilskud til at leve op til almindelig anstændighed uden garanti for, at det faktisk sker. Desuden tales der om tilskud til skovrejsning, som allerede er tilskudsdækket, samt ekstra midler til urørt skov. Det sidste kan undre. Det er da temmelig gratis at lade skoven stå urørt, skulle man tro.

Her på redaktionen er vi ikke bekendt med empiri, der kan godtgøre efterafgrødernes udvaskningsbegrænsende virkning.

I øvrigt er 130.000 hektar ikke meget i forhold til de 2.000.000 der dyrkes i Danmark.

Zenia Stampe fra de Radikale er også skeptisk. Hun skriver i sin pressemeddelelse bl.a:

”Jeg ser derfor frem til forhandlingerne om den fremtidige kvælstofindsats, og jeg er ikke i tvivl om, at vi skal op i et helt andet gear, hvis vi for alvor skal passe på vandmiljøet og overholde EU’s vandrammedirektiv.”

Vi ser frem til fortsættelsen

 

Source: Opgør med landbrugspakken: Regeringen lander smal aftale om nye kvælstof-krav til landbruget – Altinget – Alt om politik: altinget.dk

Fidus sikrer kapital til fallerede landmænd

Endnu en kvægbedrift er gået konkurs. Det er den sidste i rækken af fallerede mælkeproducenter, som trods helt exceptionelle driftbetingelser ikke klarer at betale enhver sit.

Kvægavlerne får en række EU-subsidier. De nyder toldbeskyttelse, har historisk lave renter og kan importere billig arbejdskraft både fra EU og fra resten af verden. Derudover henter mange flere forskellige tilskud til økologisk drift, sprøjtefri drift, reduceret gødskning etc.

EU sikrer støtteopkøb til mindstepriser og oplagring af mælkepulver, når produktionen overstiger markedets behov.

Derudover ser det ud til at bønderne får millionkreditter på deres glatte ansigt. I dette tilfælde har Viderupgaard ved Nibe i Nordjylland optaget næsten 100 mio. i kreditter, men kan kun indbringe 57,6 millioner, og køberen er det mærkelige pensionsselskab, AP-pension, der som det eneste investerer i landbrug. Adspurgt betakkede 25 andre sig for nylig.

Landbrugsavisen skriver bl.a:

Salgsprisen er endt på 57,6 mio. kr., hvilket er langt fra de 98 mio. kr., som der er rejst krav om i bedriften.

Ud af de 98 mio. kr. har Nykredit Realkredit og Jyske Bank alene pant for 93 mio. kr.

Men AP-pension, der har rødder i andelsbevægelsen, opkøber konkursboerne til spotpris, udlejer dem til den fallerede ejer i en årrække, hvorefter man håber at kunne sælge gården med fortjeneste til ham. Han køber således med kæmpe gevinst sin egen gård tilbage, nemlig uden de gældsforpligtelser, der sendte ham i konkurs. Med AP-pensions mellemkomst har han tørret dem af på kunderne i Nykredit Realkredit og Jyske Bank.

Altså lukrerer AP-pension på det tab, kreditgiverne lider ved konkursen. I dette tilfælde må de vinke farvel til omkring 50 millioner, som sendes videre til andre kunder, der via deres bidrag dækker den slags tab.

Samtidig holder AP-pension liv i en urentabel branche og en konkursmølle, hvor overproduktion kun er en del af den tabsgivende virksomhed. Overbelåning er en anden del, og det er betegnende at landbrugets gæld alene er faldet ved afskrivninger, altså tab, de seneste år. Den ligger nu på ca 400. mia. kroner.

Med Viderupsgaards fallit er gælden faldet med ca. 50 mio. Bidragene fra kunderne i Jyske Bank og Nykredit Realkredit er steget tilsvarende.

Det ligner selskabstømning mere, end hvad der er kønt at se på.

 

 

Source: Pensionskasse køber stor nordjysk mælkebedrift | LandbrugsAvisen