Forside Blog Side 22

28% flere penge til danske økologer fra EU (art. 29)

I 2016 indførte EU støtte til de økologiske landmænd. Det år fandt 151 mio. kroner vejen ned i økobøndernes lommer. I 2018 var beløbet steget med 28% og kom op på knap 195 mio.

Ordningen beskrives som:

Denne foranstaltning tager sigte på at støtte omlægning til eller/og opretholdelse af økologiske landbrugsmetoder for at tilskynde landbrugerne til at deltage i sådanne ordninger og dermed efterkomme samfundets krav om anvendelse af miljøvenlige metoder.


2016 DKK 151.517.189
2017 DKK 186.808.881
2018 DKK 194.877.745

Kilde: udtræk af data fra Fødevareministeriet.

Pengebjerg til reklame for fødevarer fra EU.

EU lægger € 200 millioner på bordet til fremme af landbrugets produkter og indbyder til seminar om, hvordan man laver en god ansøgning.

EU skriver bl.a.


✔ session on how to make your application successful by avoiding the most common mistakes: opportunities, practical tips and lessons learned.

Den direkte EU støtte faldt fra 2009-18

Ved en række aktindsigter har denne sides redaktør kunnet opstille denne simple oversigt over EU-støtten til danske landmænd i årene 2008-2018

Støtten en faldet fra DKK 8.766.402.969 i 2009 til DKK 7.032.008.729 i 2018. Faldet er på 19%.

Hvis man indregner en årlig inflation på 1.5% er faldet omkring 30%.

Klik på diagrammet for at se fuld størrelse.

Landbruget modtog også anden støtte, bl.a. GUDP-midler, landdistriktsstøtte m.m. som ikke indgår i denne fremstilling. Desuden betaler EU 1.5 Mia. til markedsføring etc.

År DKK støtte
2008 8.561.362.310
2009 8.766.402.969
2010 8.182.046.887
2011 8.028.304.648
2012 7.908.014.669
2013 7.812.403.303
2014 7.943.412.751
2015 8.038.410.269
2016 7.834.539.438
2017 7.458.114.356
2018 7.032.008.729

Leder: De rige svin

Danske forbrugere er nogle store klimasvin. Det viser en ny opgørelse over udslippet fra alle de produkter vi importerer fra andre lande. Denne del har man hidtil godskrevet eksportlandene for, selv om det er danskere, der betaler, forbruger og kasserer produkterne, ret beset fordi vi har råd til dem.

Feberredninger af klimaet

Ædruelige undersøgelser har vist, at det IKKE er afgørende, om man bruger sin stofpose, cykler på job, spiser øko- og plantebaseret, tager toget og har en elbil. Den individualiserede tilgang til klimaforandringerne har ingen gang på jorden. Afgørende er, hvor mange penge man tjener.

Danskerne er på verdensplan stenrige. En folkepensionist får mere end en læge i Tyrkiet. Og selvfølgelig bruger vi pengene. Vi har så mange, at vi er nødt til at importere en masse produkter fra andre lande, for at have fornøjelse af vores enorme rigdom. Hvis man godskriver udslippet fra importen (og fratrækker eksporten) har Danmark et forbrugsbaseret importudslip på 71 mio. tons, viser en undersøgelse, som Politiken omtaler. Det samme forhold ville man kunne notere i andre rige befolkninger, hvor de end måtte befinde sig.

Kød og flyrejser er ikke værre end så meget andet

Så der er ingen grund til at udskamme oksekød eller flyrejser. En stenrig veganer, der ikke flyver, sviner bare med sit øvrige forbrug, for eksempel sin fede elbil og sit økologiske (importerede) forbrug.

Hans glorie stråler nok lidt mere.

Klimaforandringerne kan kun stoppes ved, at de rige i verden holder op med at forbruge. Det er vist op ad bakke, som man siger.

Politiken skriver om det forbrugsbaserede CO2 udslip bl.a:

 

I 2015 havde Danmark officielt et drivhusgasudslip på 49 millioner tons CO2, hvis man alene ser på varer og tjenester. Men hvis man fratrækker aftrykket fra de varer og tjenester, vi sender til andre lande – og i stedet lægger til, hvad vi importerer fra andre lande – stiger tallet pludselig til 71 millioner ton. For Danmark importerer i stor stil CO2-tunge varer som metal og tekstiler, mens mange varer, vi sender ud af landet, har et lavt CO2-aftryk.

Source: Danske forbrugere udleder meget mere CO2, end vi tror – vi gør det bare i Kina – politiken.dk

Leder: Vi får ret igen. DNs gimmick om lavbundsjorde afsløret.

Kommentariatets jubel ville ingen ende tage, da Martin Merrild fra landbruget  og Maria Gjerding fra Naturfredningsforeningen  et veldrejet stunt gik i pressen med en ny “plan” for at skabe “100.000 hektar ny natur”. Kommentariatet og hele den danske presse holdt sig til det sikre: copy/paste fra pressemeddelelsen. Ingen, bortset fra denne sides redaktør, gad læse den med flotte farvebilleder fra bondelandet illustrerede plan på 8 sider.

Der stod ikke 100.000 hektar, men blot “op til 100.000”, altså ingen nedre grænse, og direkte adspurgt oplyste Naturfredningsforeningen, at man da også regnede “græsning” for natur. Et en face forræderi imod DNs DNA. Foreningen blev i sin tid dannet for at give befolkningen adgang til naturen (i første omgang strandene langs Øresund, som blev privatiseret) men altså nu støtter etablering af indhegnede græsarealer uden offentlig adgang, hvor der endda skal gå store dyr rundt og skide, pisse og græsse. 

Vi gennemskuede, at Maria Gjerding var blevet beværtet og -snakket i de Axelborgske haller og nu lod sig piske fremad i selvpinerisk nydelse ved at ligge under for landbrugets naturfjendske interesser. Vi gav den gas med ovenstående lille akvarel.

Nu viser det sig i følge Altinget, at vi havde ret.  Andreas Arp, en meget lovende journalistelev, skriver på Altinget.dk bl.a:

Det fik embedsmændene til at konkludere, at udtagning af lavbundsjorde – som der blev sat to milliarder kroner af til over de næste ti år på finansloven – ikke nødvendigvis er så effektivt et redskab, som man før har antaget.

De færre udledninger fra jordene betyder nemlig færre klimareduktioner for pengene, og det fik embedsmændene til at advare mod “implikationer for omkostningseffektiviteten” og “en betydelig risiko for fejlprioritering af midler”

Med hensyn til naturindholdet, som vi heller ikke kunne få øje på i de nedpløjede pløresumpe, udtaler forskeren Poul Erik Lærke:

“Det lader ikke til, at der bliver gjort mange overvejelser over, hvad der skal ske med den jord, man vil omlægge til natur. Mange gange vil det kræve naturpleje, og det er altså også rasende dyrt og bør derfor tænkes ind i prisen,”

DN skylder sine medlemmer en forklaring på, at man stadig støtter et dyrt initiativ, som hverken har klima- eller natureffekt. Og foreningen bør hurtigst muligt tage et opgør med bondevennerne i masnedøgade og lægge afstand til præsidentens begejstring over samarbejdet med landbruget.

Der mangler lige orgelbrus og kirkeklokker, så var det et perfekt bryllupsbillede. Og ih hvor ser de lykkelige ud! Foto fra DNs pressemeddelelse. Billedet er taget på Christiansborgs ridebane.

Vi ved ikke hvor meget staldstinkende, halvstiv bondepik, der er indgået i denne studehandel. Vi gør os visse tanker, som vi holder helt for og selv her på redaktionen.

Dansk vinter er blevet stadig varmere

0

Det ser ud til at klimaforandringerne medfører store besparelser for det offentlige. Temperaturen er steget så meget om vinteren at der stort set ikke er udgifter til glatførebekæmpelse mere. Selv om vinterens sidste måneder bliver lidt koldere, vil besparelserne være i millionklassen. JP skriver bl.a:

 

Hvor man i slutningen af 1800-tallet oplevede en middeltemperatur i Danmark på 0,4 grader i første halvdel af vinteren, så har middeltemperaturen for de seneste 30 år været 2,4 grader. I 2019/20-vinteren har middeltemperaturen indtil videre været 4,9 grader, og i januar har danskerne oplevet over 10 plusgrader.

Source: DMI’s forudsigelse holdt stik – sådan lyder spådommen for anden halvdel af vinteren – Trafik & vejr – Indland

Leder: Lomborg har ret, stort set. Vi bliver stegt XXVI

Selv om Lomborg kan angribes for, altid at vælge den mest negative sammenligning og aldrig pege på muligheder for klodens redning, så har manden i en artikel, der bl.a. blev bragt i Project Syndicate, en klar pointe. Det hjælper ingenting at slukke på mobilopladeren, blive veganer eller at købe en elbil. Udviklingen imod den store katastrofe kan ikke afvendes på den måde. Der er tale om feberredninger eller tomme symbolhandlinger. Lomborg henviser til åbne, eller delvist åbne kilder, så hans dokumentation er ikke grebet ud af luften.

Man kan ikke bare blive veganer. 84% af de, der prøver, bliver kødspisere igen. Og Lomborg ser ikke på, om kødproduktionen overhovedet falder, fordi markedet bliver mindre. Her spiller EU’s støtte- og hjælpeordninger en stor rolle. Men selv de, der lykkes med kødfri livsstil, nedsætter kun deres CO2 udslip med 4.3%. Det er nu heller ikke så dårligt, men kan ikke stå alene. Hvis man indregner CO2 belastningen fra det forbrug, som de sparede kødpenge går til, er vi nede omkring 2% CO2 besparelse på madkontoen, og det flytter ikke kursen væk fra den store opvarmning.

Elbiler tiljubles af mange som svaret på den fossil bilisme. Elbiler er “CO2 neutrale”, hvis de kører på vindstrøm osv. Her påpeger Lomborg, at en mellemklasse elbil kommer på gaden med en enorm CO2-gæld, som først er “kørt hjem” efter 60.000 km. Altså tager man med en elbil et kæmpe skridt imod klimakatastrofen for langt senere at gå lidt den anden vej, men da kan det være for sent. Feed back mekanismerne har sat ethvert tiltag skakmat, og så er det jo lige meget. Samme problematik gælder i øvrigt biogasværkerne, hvis CO2 besparelse aldrig er eftervist i en livscyklusanalyse. Elbiler kan teoretisk nedbringe udslippet fra bilkørsel, hvis strømmen er grøn og antallet af fossilbiler falder. Men det er der intet der tyder på. I Norge har man flere hundrede tusind elbiler, men ikke færre af de andre. Og i Danmark er de fleste elbiler lokaliseret i de rigeste dele af landet, hvor man har plads til den lille ny ved siden af bimmeren eller Porschen. Elbiler er de riges legetøj og dyrt købte gode klimasamvittighed.

Hvis undertegnede solgte sin diesel og købte en elbil, ville den gamle køre videre et andet sted, og ende i Afrika, hvor man kan få hvad som helst til at køre, uanset alder.

Lomborg peger på, at et estimat fra IEA anslår, at  elbiler i 2040 vil bidrage med en reduktion på 1% af de globale CO2 udledninger. Man kunne altså opnå langt mere ved at lade vejene forfalde så bilerne bare kører mindre.

Men sol og vind skal ind, råber klimanaivisterne taktsfast. Er det ikke en vej at gå? IEA anslår at andelen af grøn energi i 2040 vil ligge på under 5 %. Der er tale om en væsentlig stigning, en femdobling i forhold til i dag. Men hvis vi stadig satser på 70% reduktion i 2030, så er der vitterligt langt hjem.

 

Bjørn Lomborg er som statistiker tilhænger af cost/benefit analyser. Det har han vist mange gange før. Men i klimaspørgsmålet forfalder han til det udbredte men håbløse argument, at den eneste løsning er at opfinde noget billigere grøn energi. Altså en bøn til Skaberen om, at sende noget ny tech, der kan redde os fra katastrofen. Lomborg har ikke indset, at netop ny teknologi er problemet.

Også dampmaskinen var ny en gang.

Tomme symbolhandlinger redder ikke klimaet. Lomborg har ret. (Engelsk)

0

MALMÖ – Switch to energy-efficient light bulbs, wash your clothes in cold water, eat less meat, recycle more, and buy an electric car: we are being bombarded with instructions from climate campaigners, environmentalists, and the media about the everyday steps we all must take to tackle climate change. Unfortunately, these appeals trivialize the challenge of global warming, and divert our attention from the huge technological and policy changes that are needed to combat it.

Source: Empty Gestures on Climate Change by Bjørn Lomborg – Project Syndicate

Kommunaldirektør truer med injuriesag.

Jens Bligaard oplyser på facebook at han har arbejdet i årevis for landbruget. Screendump.

Her på redaktionen modtager vi af og til oplysninger fra kilder i miljøet. Vi bragte et af disse indlæg forleden, og forelagde det samtidig for Skanderborg kommune.

Vi påpegede for eksempel, at en af kommunens miljø medarbejdere er gift med en direktør i svineorganisationen SEGES. Vi grundede dette på vores sædvanligvis velunderrettede kilde, men kunne ikke dengang dokumentere forbindelsen, som, og det skal understreges, ikke er ulovlig i sig selv.

Screendump fra jens Bligaards facebookside, hvor han kones navn er nævnt nederst

Men man kan kritisere, at kommunealdirektøren ikke sørger for, at der er tætte skotter imellem interesseorganisationer og forvaltningens medarbejdere. Irene Poulsen skal ikke kunne sidde hjemme over middagsbordet og diskutere hvordan kommunen forvalter husdyrlovgivningen med en ledende medarbejder på Axelborg i København. Og Jens Bligaard skal ikke kunne “inspirere” sin kone til at vise imødekommenhed over for svinebønderne på egnen.

 

 

Screendump fra konens hjemmeside, hvor hun skriver, at hun er miljømedarbejder ved Skanderborg kommune. Men ikke hvem hun er gift med.

Det kaldes inhabilitet i forvaltningen. Og selv om der ikke er faste grænser her, så ville ingen her på redaktionen betænke sig et øjeblik før, at konen til en chef i SEGES blev sat til at arbejde med alt andet end miljøsager, hvor husdyr indgår.

Hvis man skriver den slags, så kommer Jørgen Hattemager fra Skanderborg med sin injuriekølle og truer ad denne sides redaktør:

Noget tyder på, men det er kun en antydning, at Irene Paulsen ikke er stolt af sin forbindelse til SEGES. Hun nævner ikke sin mand på sin Facebookside og på Krak optræder hun ikke på sin mands bopæl.

 

Det gør imidlertid Ry Kogræsserlaug, hvor Jens  Bligaard smykker sig med title “kokassemester”. Lauget bruger offentlige arealer til at holde slagtekvæg på, som de så selv fordeler imellem sig. Man kalder det “naturpleje” men reelt er der tale om opdræt af kvæg på offentlige områder.

Man kunne undersøge, om konen, der jo sidder i kommunen, har haft en finger med i spillet om at give lauget gratis græsning. Men dette ligger uden for denne redaktørs arbejdsområde, desværre.


Til Knud Haugmark

 

Skanderborg Kommunen har vurderet indholdet af fremsendte link til hjemmeside. Skanderborg Kommune finder i det hele beskyldningerne udokumenterede og formentlig også omfattet af injurielovgivningen og dermed strafbare. Vi vil opfordre til, at artiklen straks fjernes fra pågældende hjemmeside, idet kommunen samtidig forbeholder sig yderligere.

 

 

Med venlig hilsen

 

FREDERIK GAMMELGAARD

Direktør
tlf:  2049 6346

frederik.gammelgaard@skanderborg.dk


 

 

 

 

Det klimaneutrale samfund har ryggen mod muren. Vi bliver stegt XXV

0

Skriften på væggen har ellers længe været tydelig. ”Hvis regeringerne for ti år siden havde handlet på baggrund af den tilgængelige videnskab, skulle vi reducere CO2-udledningerne med 3,3 pct. årligt. Det gjorde vi ikke. I dag skal vi sænke vores udledninger med 7,6 pct. hvert år mellem 2020 og 2030 for at nå vores målsætninger”, forklarede FN’s generalsekretær António Guterres i sin åbningstale ved klimatopmødet COP25 i december 2019 og opfordrede politikerne til at tage de videnskabelige advarsler alvorligt.

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11863110/det-klimaneutrale-samfund-har-ryggen-mod-muren/