ForsideLederLeder: Mafiøse tilstande i landbrugserhvervet

Leder: Mafiøse tilstande i landbrugserhvervet

-

I følge Landbrugsavisen bakker fødevareminister Eva Kjer Hansen op om, at landbruget skal have en "rimelig betalig for de miljøopgaver de løser". Det kan kun forstås sådan, at landbruget nu vil have betaling for rydde op efter sig og at lade være med at ødelægge natur og miljø.

Det minder om den beskyttelsesservice forretninger og andre må betale til  rimeligt brutale typer visse steder. Hvis bønder ikke længere kan ødelægge naturen, grundvandet og naboernes indåndingsluft, så skal de have betaling for "at løse en miljøopgave", mener både landbruget og ministeren tilsyneladende. Det lyder godt. Jeg vil også have penge for at løse trafikopgaver, ved ikke at køre for stærkt, sociale opgaver fordi jeg betaler min skat og miljøopgaver, fordi jeg trækker i snoren.

Ministeren mener, at helhjertet satsning på forskning og udvikling kan sikre at erhvervet kan vokse sig endnu større uden at det belaster miljøet. Hun vil altså forlade sig på teknologi,  som ikke findes. God fornøjelse. Mens vi venter på den lugtfrie svinefabrik, det nitratfrie gylle og det giftfrie planteværn, fortsætter ødelæggelserne for fuld kraft og skatteborgerne flås for forskningskroner.

Svineproduktion i Danmark er ikke rentabel og har ikke været det længe. Det er som at bygge redningsbåde til et synkende skib, når man bilder sig ind at endnu flere investeringer kan redde erhvervet. Det er lavteknologi og uegnet til et tætbefolket land som Danmark.

Næsten ingen danske gider tage job i en svinefabrik, og man forstår det godt, for det er med livet som indsats. Svinepasserne udsætter sig for resistente bakterier  i stadig stigende omfang.  Pesticidhandlingsplanen ligger i ruiner og regeringen erkender nu, at  den højprofilerede vandmiljøplan 3 ikke har virket. Tvært imod er både fosfor- og nitratbelastningen steget. Helt ærligt, minister, hvordan synes du selv det går???

Læs også artiken fra Ingeniøren: Minister snakker landbruget efter munden.

Kilde/link

Landbrugsavisen