Debat: "Vi alene vide".



»Ingen uden vi alene kan være i stand til at bedømme, hvad der er folkets og statens sande gavn og bedste.«

Sådan sagde kong Frederik d. 6. i 1835, da næsten 600 gode danske mænd ville forhindre indskrænkninger i trykkefriheden. Forkortet til: ”Vi alene vide” har kongens ord fået vinger. Denne arv fra enevælden lever stadig i bedste velgående i centralforvaltningen. Man slår knuder på sig selv for at modsætte sig borgernes klokkeklare ret til at få vigtige oplysninger om miljøet. Det drejer sig om overholdelse af den FN konvention, som har navn efter en dansk by, men som altså ikke gælder her i landet: Århuskonventionen.

Den sikrer gennemsigtighed i miljøsager og adgang til oplysninger om miljø, sundhed og naturforvaltning. Men det synes myndighederne ikke, at borgerne kan tåle. Man afviser aktindsigtsbegæringer med de mest eksotiske begrundelser. Lad mig her nøjes med tre eksempler.

For næsten fem år siden bad jeg om adgang til VETSTAT, en fortegnelse over den medicin, dyrlæger udskriver. Først afviste man med den begrundelse, at der ikke var tale om miljøoplysninger. Den skød ombudsmanden ned. Så sagde man, at der var tale om persondata, og derfor kunne oplysningerne ikke udleveres. Hvis dette synspunkt følges, vil man kunne spærre for adgang til stort set alle oplysninger. Men det mest alvorlige er, at man vil hemmeligholde oplysningerne, fordi de kan misforstås. Synspunktet stammer fra høringssvaret fra svineavler Poul Fritzner i Sydsjælland. Han mener, at det kan blive svært for ham at rekruttere personale, hvis ansøgere kan se hvor meget medicin hans svin får. Med andre ord: For at sikre nok arbejdskraft til svineavlerne, må ansøgerne ikke vide hvilke risici for infektioner med resistente bakterier, de udsætter sig for hos arbejdsgiveren. De skal bare fatte møggreben med livet som indsats. Nogle af disse resistente bakterier er faktisk dødelige Det gælder for eksempel MRSA . ”Vi alene vide”.

Jeg søgte i 2008 om indsigt i en undersøgelse af forekomsten MRSA, som alene i USA slår 19.000 mennesker ihjel årligt, flere end AIDS. Svinebranchen erkender, at der er tale om et arbejdsmiljøproblem. Men fordi den havde betalt Seruminstituttet for at lave undersøgelsen og forlangt fortrolighed, vil Seruminstituttet ikke udlevere data. Svinebranchen skriver i sit høringssvar bl.a: ”Det kan ikke udelukkes, at en offentliggørelse kan være af stor økonomiske skade for den enkelte landmand.”

Nu kan man som bekendt ikke udelukke noget som helst. Heller ikke at de i morgen regner med bananer eller at Gud kommer ned på jorden. Det kritisable er, at Seruminstituttet tager svinebranchens frygt alvorligt. Igen afviser man, at der er tale om miljøoplysninger. I lovens forstand er oplysninger der vedrører ”menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, ” omfattet. Seruminstituttet mener ikke, at livstruende infektioner har noget med sundhed at gøre. ”Vi alene vide”.

Sidste eksempel er nok det mest groteske. Jeg søgte om indsigt i hvilke afgrøder landmændene dyrker i Danmark. Disse oplysninger ligger i en database i fødevareministeriet og er omfattet af loven. Men man nægter at udlevere dem, fordi det er SÅ besværligt at lave et udtræk af databasen, at man skal have ekstern assistance, og det er ALT for dyrt. Nu havde jeg forstået, at alting blev både bedre og billigere ved at blive udliciteret. Men bortset fra dette, passer det ikke. Det er ikke spor svært at lave et udtræk af en database og i øvrigt en forvaltningsopgave, som man er forpligtet til at løse. Enevældens holdning til, hvad borgerne må vide, lever endnu. ”Vi alene vide”.

 

Knud haugmark