Landbrugets særstilling.

Vi har fra en trofast læser med tak modtaget følgende liste, som viderebinges let redigeret.

Landbruget forfordeles i forhold til resten af samfundet bl.a. fordi:

  • 1.En række landbrugsskoler herunder Kalø, Grindsted, Dalum, Asmindkloster og Borris Landbrugskoler m.fl. skal IKKE betale over 50 millioner kroner tilbage som først forlangt af Undervisningsministeriet, der dog fortsat fastholder, at pengene er udbetalt i strid med reglerne.
  • 2. Beskyttelsespenge for grundvandet. Flere landmænd får årligt udbetalt ”kompensation” fra kommunerne for ikke at sprøjte på områder, hvorfra der indvindes drikkevand. Beløbet kommer op i nærheden af en milliard.
  • 3. 100 millioner ekstraordinært tilførte statsmidler til kommunerne for at fremme behandlingen af landbrugets ansøgninger om udvidelser i form af miljøgodkendelser m.v. og ikke een krone til at kontrollere deres overtrædelser af gældende bestemmelser for miljøkontrol / naturfredningslovens bestemmelser osv. Her er sket yderligere nedskæringer.
  • 4. Overtrædelse af braklægningsordningen, hvor opfindsomheden ingen ende tog. Såvel fredede områder som områder der var omfattet af naturbeskyttelsesloven indgik som brakarealer. Data om arealanvendelsen er ikke udleveret af myndighederne selvom disse er omfattet af miljøoplysningsloven. Sagen verserer endnu. Landbruget skulle egentlig tilbagebetale 625 mio, men se om de kommer til at betale een eneste krone. (Beløbet, der steg til 750 mio. blev betalt tilbage til EU af staten, red.)
  • 5. Overtrædelser af pløjeafstanden til gravhøje og vandløb er meget udbredte.  Disse har næsten aldrig konsekvenser for lovbryderen. Tvært imod formoder man pr. automatik uagtsomhed, så forseelsen ikke medfører træk i støtten i henhold til krydsoverensstemmelseskravene.
  • 6. Nedlæggelser af markveje og overpløjning af beskyttede diger uden konsekvenser.
  • 7. Kørsel på offentlige veje med fyldte gyllevogne som overskrider de lovlige grænser for akseltryk.
  • 8.Privat brug af afgiftsfri diesel. Stikprøver har afsløret at mellem 40 og 70 % overtræder reglerne.
  • 9. Privat kørsel med traktorer udløser ingen konsekvenser.
  • 10. Brug af afgiftsfri diesel til traktortræk-stævner.
  • 11. Forurening af jord, grundvand, luft og vandløb med gylle, ammoniak og pesticider. Danmark kan ikke overholde sine internationale forpligtelser på grund af landbrugets svineri.
  • 12. Byggelovgivningen , hvor bønder efterfølgende får godkendt stalde, selvom de er større end det, de har fået godkendt i byggetilladelsen.
  • 13. Landbruget har fået en række skattelettelser som finansieres af andre skatteydere. En meget beskeden nedsættelse af EU støtten udløste skattelettelser netop for at kompensere herfor.
  • 14. Den af H.C. Schmidt indførte statens forkøbsret til frijord, hvilket betød at private ikke længere kunne købe frijord  – ofte med henblik på genoprettelse af natur, men at staten fik forkøbsret, som så betød at jorden blev ført ind under et landbrug og skiftede status fra frijord til landbrugsjord  – også selv om det i praksis var beskyttede områder i henhold til §3 i naturbeskyttelsesloven.
  • 15. Både den direkte støtte på 7.5 mia om året og den indirekte på 8 mia. i form af eksportstøtte m.v. Denne form for erhvervsstøtte er enestående for landbruget. Konsekvensen er bl.a. svimlende jordpriser og svimlende gæld.
  • 16. Millionstøtte til opførelse af gyllebaserede biogasanlæg, som er urentable, men som letter landmændenes økonomi, fordi de slipper for at eje eller leje udspredingsareal for gyllen.
  • 17. Skuldersår hos søer udløser ikke straf længere, da det ikke kan bevises, at såret er opstået i stalden og da det ikke var synligt. Nekrotismen i svinets væv kommer først til syne ved slagtningen.
  • 18 Lovens regel om at halekupering ikke må ske rutinemæssigt håndhæves ikke. 99.3 % af alle svin halekuperes.
  • 19. Afløseren for den totalt mislykkede vandmiljøplan 3, ”Grøn Vækst” tilfører landbruget 13.5 mia. kroner. En del som kompensation for miljøopgaver. Det betyder at landbruget har ret til at ødelægge natur og miljø, og derfor kan forlange penge for at lade være.
  • 20 Vandløbsvedligeholdelse/ grødeskæring etc. Samfundet bærer udgifter til grødeskæring i vandløbene for at bønderne fortsat kan dræne deres  konstant synkende vandløbsnære marker. Samfundets interesse ville være, at vandløb ikke blev vedligeholdt. Så ville de opnå naturlig tilstand.
  • 21 Eksportstøtte til eksport af landbrugsvarer uden for EU’s beskyttende toldmure, som så får prisen til at synke på de lokale markeder. De velstående og tilskudsstøttede europæiske landmænd tørrer deres overskudsproduktion af på fattige ulandes landmænd, som tvinges fra hus og hjem.
  • 22. Støtte til dræning og landvindingsprojekter, som beskrevet af K. Hansen. Helt frem til Landvindingslovens ophævelse. Samfundet betalte for at tæmme Skjern Å og 40 år senere for at få den genetableret. Samfundet blev drænet for over 500 mio. og mistede uerstattelige naturværdier. De eneste, der tjente på det, var bønderne.