ForsideUncategorizedDLR formand har ikke noget svar på, hvordan man får landbruget ud...

DLR formand har ikke noget svar på, hvordan man får landbruget ud af krisen

-

Ugebrevet Mandag Morgen har spurgt adm. direktør Bent Andresen, dansk Landbrugs Realkredit:

Hvad er forudsætningerne for at få landbruget ud af krisen?

”Større dele af verdens befolkning skal få lyst til at spise kød og drikke mælk, så afregningspriserne kan komme op. Vi ved jo, at der bliver flere og flere mennesker på jorden, middelklassen i Kina, Indien og Brasilien vokser, og flere af dem får råd til at købe danske produkter. Danmark har altid været dygtig til at eksportere. Det meget afgørende er forholdet mellem foderpriserne, der skal være lave, og priserne på kød og mælk, som skal stige. Og det er vi begyndt at se små tegn på nu. Samtidig vil vi nok se brugene blive større, så der er en større sandsynlighed for, at de kan få en effektiv og rentabel drift.

Det ses at Andersen vil ændre hele verdens spisevaner for at skabe mere efterspørgsel efter dansk kød og mælk. Bortset fra det klimamæssigt uansvarlige i denne udvikling, så rummer direktørens besværgelse ingen garanti for, at ikke andre udfylder den øgede efterspørgsel med billige varer. Kineserne selv for eksempel. Brasilien eksporterer masser af svinekød og konkurrerer med danskerne på eksportmarkederne. Og nu mener Hansen, at fordi "Danmark har altid været dygtig til at eksportere." så vil Brasilien begynde at aftage danske grise?

Der er ingen sammenhæng mellem markedets størrelse og danske landmænds evne til at konkurrere. Det er markedsøkonomi for burhøns. Middelklassen er vokset hver eneste dag i de år hvor dansk svineproduktion er blevet stadig mere urentabel. Foderpriser og afsætningspriser følges ad, men denne sammenhæng mener Hansen også, at han kan sætte ud af kraft. Bent Hansen må gøre to ting.for det første skal han begynde at tænke selv, Det betyder at han skal holde op med at lytte til Axelborgs afdeling for løgnehistorier. For det andet skal han læse lidt i en grundbog om markedsøkonomi.

Kilde/link

Læs hele interviewet her