ForsideCasesGyllegateGylledronningen vil føre EU bag lyset med sine fupberegninger, siger professor.

Gylledronningen vil føre EU bag lyset med sine fupberegninger, siger professor.

-

Gylledronning Eva af Åbenrå bærer med stolthed Sofie Amalies gamle krone, som hun har hentet i Rosenborgs skatkammer. Sofie Amale var den enevældige Frederik den Tredjes dronning. Fotomontage: sickpigs.dk

Ordvalget er ej helt som denne artikels overskrift kunne antyde, men det ændrer ikke ved, at professor ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen efter at have været i privataudiens med Landbrugsminister, Gylledronning Eva Kjer Hansen, udtaler, at det er for at undgå at komme i karambolage med Vandrammedirektivet, at den enevældige minister har snydt på vægten og nedtonet landbrugspakkens negative virkning på miljøet.

Ministerens adfærd ligger helt på linje med hendes måde at forvalte måske danmarkshistoriens største svindelnummer i forbindelse med ulovlig tildeling af brakstøtte til danske landmænd, der ikke lagde deres marker brak, men opfandt alle mulige udyrkede områder, som så skulle vikariere for deres brakforpligtelse. Kornhøsten forblev da også nogenlunde uændret, selv om brakordningen skulle begrænse overproduktionen af korn i EU.

Eva Kjer Hansen betalte 750 millioner tilbage til EU med Statens penge. De ulovlige tilskud fik landmændene lov til at beholde.

Gylledronningen af Åbenrå er af bondeslægt, og sikkert vokset op med en forskruet opfattelse af landbrugets betydning og rettigheder. Hendes landbrugspakke ser i hvert fald ud til at komme i konflikt med ikke bare Vandrammedirektivet men også Habitatdirektivet. Senest har BT afsløret, at hun har fremmet ulovlig nedklipning af vegetationen i et beskyttet område langs Gudenåen.

Politiken skriver om Jørgen E Olesens audiens hos gylledronning Eva af Åbenrå.

Minister kunne ikke overbevise forskere På dagens møde er det tilsyneladende ikke lykkedes ministeren at overbevise de to fremmødte forskere om, at den måde, som regnestykket fremlægges på, giver et retvisende billede. Professor Jørgen E. Olesen fastholder, at der er tegnet et for pænt billede af miljøeffekterne af landbrugspakken. »Vi har store problemer med den måde at vise tallene på, men ministeren mener, at man er nødt til at gøre det sådan, fordi man skal ned i EU og forsvare landbrugspakken, og ifølge Vandrammedirektivet må man ikke forringe vandkvaliteten«, siger han og tilføjer, »Der, hvor det bliver misvisende er beregningerne for 2016, fordi man der har indregnet effekterne for de tre foregående år. Det ville jeg aldrig selv have gjort«, siger han

Kilde: Forsker efter møde med minister: Regnestykke ligner stadig et skønmaleri – Politiken.dk