ForsideDebatindlægProfessor: Landbruget koster kassen!

Professor: Landbruget koster kassen!

-

1-De danske marker forsumper 2
Dansk landbrug er kørt fast
Professor Jørgen Elsted Jensen, Aalborg Universitet

Professor Jørgen Elsøe Jensen fra Aalborg Universitet analyserer dansk landbrug og kommer frem til, at det kun lever videre, fordi det er for kostbart at lade det gå ned. Gælden kan erhvervet aldrig betale tilbage, så politikerne er henvist til at skubbe problemerne foran sig, alt imens de holder landbruget kunstigt i live med penge og endnu flere penge. Virkeligheden er i følge professoren, at dansk landbrug suger værdier ud af samfundet og miljøet. Han punkterer myten om, at landbruget er grundlaget for landets velfærd.

I Politikens kronik den 17/3 2016 skriver han bl.a:

Billedet af industrilandbrugets situation er skræmmende, skriver brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i den årlige rapport i 2014 (foedevarewatch.dk), med henvisning til erhvervets gældsbyrde og den svigtende konkurrenceevne.

1-landbrug 12-09-2014 12-40-26 4600x1450Det virkelig skræmmende er, at banker og kreditinstitutioner og i sidste ende staten kun har et sted at få deres tab dækket, og det er ved at gå i borgernes lommer, og hvis der er noget, som kan få dem op af stolen, er det at skulle betale for andres fejl. Det ser ud, som om det ganske enkelt er for dyrt, økonomisk såvel som politisk, at lade industrilandbruget gå konkurs, og det drejer sig ikke kun om kreditgælden, men også om alle de andre ubetalte regninger, for industrilandbruget er fuldstændig ude af stand til at rydde op efter sig og betale hver sit.

Der ligger en gigantisk, men endnu ikke opgjort efterregning for skaderne, som følger af denne form for produktion, hvoraf nogle formentlig er uoprettelige og vil begrænse mulighederne for livet på Jorden for de kommende generationer. Derfor er det at stikke blår i øjnene på folk, når det hedder sig, at den politiske og økonomiske støtte til landbruget drejer sig om vækst og arbejdspladser i produktionsapparatet.

 

Kilde: Det er på tide at udfase det danske industrilandbrug – Politiken.dk