DN er nu på biogasvognen. Landbruget guffer 5 milliarder tilskudskroner i sig.

DNs præsident, Maria Gjerding går pludselig ind for, at store landbrugsarealer skal smøres ind i afgasset gylle fra endnu flere rævedyre støttede biogasanlæg. Har DN lavet en studehandel med L&F?

Er Maria Gjerding fra DN og Martin Merrild det nye par i dansk miljø- og energipolitik? Det indtryk får man nemt, når man læser deres fælles læserbrev om biogas i Politiken den 1. juli 2018.

Ingen dokumentation for biogassens velsignelser

Men de to præsidenters argumenter er det rene vås. Et par af de mest forvrøvlede eksempler. De skriver:

der er brug for fosfor i fremtiden, efterhånden som de fossile kilder tømmes for dette livsvigtige næringsstof. Og når gødningen fra husdyrproduktionen kommes i biogasanlæggene, giver det et mindre tab af metan og en bedre udnyttelse af næringsstofferne.

Der findes ingen, overhovedet ingen, evidens for denne påstand. Det er ammestuesnak, født og opvokset på Axelborg, og udgået derfra. Sagen er for det første, at fordi noget er “bedre”, “mindre” eller andre relative størrelser, så er dette ikke ensbetydende med, at det er godt eller godt nok.

For det andet er den skjulte dagsorden, at landmændene, når de aftager restproduktet fra biogasanlægget, kan sprede op til dobbelt så meget kvælstof, som de skal opgive i deres gødningsregnskab, noget især økologerne lever højt på. Samt alt for store mængder fosfor, zink, kobber, antibiotika, hormoner o.m.a. Det giver større, ikke mindre, udvaskning af næringsstoffer. Produktionen er tilmed urentabel, fordi kunderne ændrer deres madvaner fra kød og mejeriprodukter til mere grønt. I øjeblikket ligger der for eksempel 400.000 tons mælkepulver på EU-lager og venter på at blive uanvendeligt som menneskeføde. Så hvis vi skal spare på fosfor, så skal vi nedlægge den umættelige animalske produktion.

Luftsovs og vindfrikadeller

At Merrild og Gjerding nu påstår, at vindmøllestrøm skal omdanne CO2 indholdet i biogassen til metan, så energien kan lagres, skal de vist lige regne på. Der vil være tale om promiller af energien og med urimeligt høje omkostninger. CO2 kan altså fås nemmere og billigere fra cement- eller kraftværkerne.

Landbrugets smilende kyllingefarmer, Martin Merrild, har lokket DN ud på en farlig biogasgalej. Pressefoto

Ser man i dagens anledning bort fra al den energi biogasanlæggene selv bruger til transport, pumper, procesvarme osv. så bidrager de med under 2 % af landets energiforbrug, og der er næppe potentiale til ret meget mere.

Det er lige til at grine af, når Merrild og Gjerding fortsætter med, at biogas

skal ses som en væsentlig energiform i det fossilfrie samfund, vi er ved at omstille os til.

For uden en masse diesel til at fragte gyllen frem og tilbage og ud på markerne, strøm til pumperne og fremstilling af stål, cement og isolering kan man hverken bygge eller drive et biogasanlæg. Inden den første boble metan har nået overfladen i reaktortanken har værket sendt mange tons CO2 ud i atmosfæren og dermed os alle et godt stykke nærmere klimakatastrofen. Det kyniske landbrug og nu også DN synes upåvirkede af denne kendsgerning. På sigt vil de metanbøvsende køer og pruttende svin kun gøre det værre.

Gjerding er en kamæleon

Landbruget lugter tilskudskroner og Maria Gjerding har tilsyneladende fået vredet armen rundt af den interne landbrugslobby i DN. Hun var i hvert fald mere realistisk og fornuftig omkring biogassen, da hun sad i Folketinget for Enhedslisten, hvis program bl.a. skriver:

Biogas har primært til formål at løse et affaldsproblem for den industrielle svineproduktion. Energimæssigt er potentialet yderst beskedent. Alle andre partier – og en række ngo’er – ønsker at støtte biogas for at løse gylleproblemet og især de borgerlige, at give svinebaronerne en ny indtægtskilde. EL ønsker i stedet at afvikle industrielt svinelandbrug, som hverken miljø, klima- eller dyrevelfærdsmæssigt er bæredygtigt. Derfor modarbejder vi en strategisk investering i en masse store biogasanlæg med offentlige tilskud.

Læs mere her

Mindst miljø for pengene

Denne ineffektive reparationsteknologi tildeles i det seneste energiforlig næsten 5 milliarder i støtte den næste snes år. Landmændene bliver forgyldt af de rigelige tilskud, men der er ingen reel miljøfordel. Tvært imod.

Biogas på gylle er et miljøbedrag og en enorm fejlinvestering, som fastholder en stor animalsk produktion og dermed en meget stor miljø- og klimabelastning.

Det kan en lille, bitte smule “grøn” biogas altså ikke lave om på.

Source: Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening om energiforlig: Biogas er det nye grøn – politiken.dk