Debat: Det økologisk blålys.

Dagbladet Information bragte denne kommentar i redigeret og beskåret form torsdag den 20. august 2020. Vi gengiver originalen og supplerer med yderligere korrespondance med redaktøren, der dokumenterer og bekræfter indholdet.

Man må undre sig over at så mange mennesker tror på, at økologi gavner miljø, natur og klima. Selv erfarne journalister og politikere højlover økologien, og de sidste sender stadig den ene milliard efter den anden efter denne form for landbrug uden at forlange den mindste form for evidens for miljøgevinster. Ingen ædruelige undersøgelser kan godtgøre, at skatteyderne har fået noget til gengæld for de enorme tilskud, der hver dag flyder ned i økologernes lommer. Der findes for eksempel ikke en eneste vandhane i Danmark, hvor vandet er giftfrit som følge af økologisk landbrug.

Økologerne er henvist til at prale med regler om hvad de gør og ikke gør, må og ikke må, men sandheden er i al sin enkelhed, at dette ikke har nogen som helst beviselig gavnlig virkning på vores natur, klima eller miljø. Tvært imod.

De økologiske kornavlere er afhængige af, at de kan hente store mængder gylle fra andre landmænd, som driver almindeligt kemibaseret landbrug med kunstgødning, medicin, pesticider osv.1 Men ved at levere udspredningsareal til disse bønder, ruller økologerne den røde løber ud for endnu flere klima- og miljøbelastende dyr i de traditionelle stalde. Det kan derfor ikke undre, at økologien ikke har medført et generelt faldende husdyrtryk. Det samme gælder pesticider og antibiotika. Skatteyderne bliver snydt.

Økologerne må gerne bruge antibiotika, zink og kobbersulfat i svinefoderet.2 De må også gerne sætte ring i trynen på deres søer, så de forhindres i at udføre deres naturlige rodeadfærd i jorden.3 Kalvene har ikke længere tid hos deres mor, men kan fjernes brutalt efter bare et døgn. Økologerne kan få lov til at brænde huden i panden væk med glødende jern, hvilket gør sindssygt ondt, når bedøvelsen fortager sig. Dødeligheden hos økokalve og svin er generelt højere, så hvordan kan man tro, at økologiske dyr har ”et godt liv”?

Der er ingen reelle begrænsninger på økologers kvælstofforbrug. De må som andre landmænd bruge 170 kilo/ha4, hvilket er en kraftig stigning. En af gaverne i landbrugspakken. De kan også hente for eksempel husholdningsaffald med indhold af tungmetaller, der ophobes på markerne. Bly, cadmium og kviksølv er de værste af flere. En håndfuld pesticider står på økologernes hylder: Azadirachtin, Pyretrin og Spinosad kan bruges mod insekter. For at modvirke ”fravænningsdiarre” hos pattegrise må man fodre dem med 4 forskellige kobberforbindelser og tre forskellige zinkforbindelser.5 Begge tungmetaller ophobes siden på markerne. Samt naturligvis antibiotika.

En stor internationalt sammensat forskergruppe har i maj i år offentliggjort en gennemgang af litteraturen, og den viser ikke forskelle på udvaskning og klimapåvirkning fra henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion.6 For eksempel producerer man græs helt uden brug af pesticider i det konventionelle landbrug. Så hvorfor skal skatteyderne betale økologerne for ikke at sprøjte? Med andre ord: der er ingen miljøgevinst fra 2/3 af det økologiske areal, som netop er græs.

Når økologi stadig modtager den ene milliard efter den anden skyldes det snarere, at den i indgår som et psykologisk røgslør og hold-kæft-bolsje over for kritikere af kemibaseret landbrugsproduktion. De kan jo bare købe økologisk, hvis de ser problemer med pesticider etc.

Og så kører marksprøjten og gyllevognene ufortrødent videre på de aller fleste marker for at holde gang i en overflødig animalsk, miljøskadelig produktion. Den sammenhæng har næsten ingen gennemskuet.

2 Ibid. s. 233

3 Ibid. s. 206

4 Ibid. s. 69, afsnit 15.1

5 Ibid. s. 218

6 https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/kun-lille-forskel-paa-klimabelastning-og-kvaelstofudvaskning-mellem-oekologisk-og-konventionel-planteav/

https://www.information.dk/debat/2020/08/lad-snyde-oekologisk-landbrug-godt-hverken-klimaet-naturen


Herunder korrespondancen med redaktørassistenten på Information:

Kære Knud
Tak for dit grundige svar – jeg har fået sat en god del af kilderne på som links til hjælp for vores nysgerrige læsere, og rettet fejlen med smågrisene.
Jeg har desuden taget dine overvejelser omkring rubrikken med, og lavet den om til: »Lad dig ikke snyde – økologisk landbrug er ikke godt for hverken klimaet eller naturen«
Med hensyn til dit argument om græsproduktion, kan jeg dog ingen steder finde belæg for, at man i konventionelt landbrug ikke sprøjter græs – faktisk er her en publikation, som skriver at græsarealer modtager 3% af sprøjtningen. Mit forslag er derfor at sløjfe denne pointe helt, så afsnittet i stedet lyder:
En stor internationalt sammensat forskergruppe har i maj i år offentliggjort en gennemgang af den eksisterende litteratur på området, og den viser ikke mærkbare forskelle på udvaskning og klimapåvirkning fra henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion. Så hvorfor skal skatteyderne betale for det?
Hvis du har indvendinger til dette, så send gerne en omformuleret version om græsarealerne, der stemmer overens med de kilder, vi kan finde inden i morgen klokken 8.30.
Med venlig hilsen
Emma Ihlemann
Redaktørassistent
Debatredaktionen
Dagbladet Information

Fra: knud haugmark <knud@haugmark.dk>
Sendt: 17. august 2020 20:34
Til: Emma Ihlemann <emih@information.dk>
Emne: Fwd: Re: Indlæg i Information til tjek

UPS! glemte lige en enkelt rettelse. Det er ikke smågrise, der får brændt hornanlæggene væk med glødende jern, men kalve.

——– Forwarded Message ——–

Subject: Re: Indlæg i Information til tjek
Date: Mon, 17 Aug 2020 20:25:20 +0200
From: knud haugmark <knud@haugmark.dk>
To: Emma Ihlemann <emih@information.dk>

Kære Emma Ihlemann

Tak for denne orientering.

Med hensyn til, at økologiske landmænd er afhængige af tilførsel af gylle fra traditionelle landmænd henholder jeg mig til de eksempler, jeg er stødt på i medierne.

Jeg skal her nævne et:

I denne artikel omtales Agri Vest, der driver 1400 ha. økologisk korn. De henter gylle fra traditionelle svinestalde, som de så i dette tilfælde selv ejer. Citat:

Har gylle nok

For Lars Olsen er et af argumenterne for omlægningen også, at de tre gårde bag Agro Vest, med 3.000 søer og en produktion af bl.a. 8.000 polte og ca. 50.000 slagteproduktion årligt producerer 50.000 ton gylle.

»Fordelen er, at vi har den gylle, vi skal bruge. Og hvis vi sædskifter med 25 pct. bælgsæd, så kan vi tilføre 100 kg N«, forklarer han.

En konsulent udtaler til Landbrugsavisen:

»I visse egne er gyllen allerede støvsuget som på Falster, det østlige Lolland eller dele af Sjælland. Det er det, som er barrieren«, siger han.
 
Er dette dokumentation nok for påstanden? Der findes ingen statistikker, så vidt jeg ved, kun har man i årevis tilladt trafikken, hvor gylle fra store traditionelle dyrehold afsættes på økologiske arealer, der altså så udgør det, som teknisk hedder “udspredningsarealer”. Størrelsen af disse danner grundlag for det tilladte dyreholds omfang.
 
Med hensyn til husdyrtrykket kan jeg blot henvise til DST, der oplyser at antallet af køer er faldet med 3,8%  2008-2018. Men der er ingen sammenhæng med udviklingen af økologi i perioden. (Tabel KVAEG5) Nok så væsentligt steg såvel den almindelige som den økologiske mælkeproduktion i 2010 til 2019, som det fremgår heraf:

Der er altså ikke grundlag for at mene, at økologisk produktion af mælk har fortrængt almindelig mælk. Der er derfor slet ingen miljøgevinst. Så derfor kan den naturligvis ikke påvises empirisk. Snarere har man blot kanaliseret den vækst der alligevel ville have fundet sted ind i det tilskudsgivende økologiske scenario. Mælk er under alle omstændigheder meget miljø- og klimabelastende, øko eller ej.
Med hensyn til antibiotikaforbruget er det steget med 24% siden 2000, viste en undersøgelse, som Detektor foretog i 2017.
Forbruget går op og ned og det samme gør grænseværdierne for såkaldt gult kort. Økologiske svin må gerne behandles med antibiotika for “fravænningsdiarre” og her ligge der store forbrug til svin. Får de mere antibiotika bliver de sorteret fra, og er ikke mere økologiske.
Med hensyn til pesticider er der sket et betydeligt fald på de traditionelle marker, hvilket skyldes nedsat behandlingshyppighed, sortvalg etc. Men der er ikke belæg for, at økologien har bidraget til et generelt fald.
Med hensyn til, at græs ikke sprøjtes, kan jeg blot henvise til den kendsgerning, at behandlingsmiddelstatistikken slet ikke medtager græsarealer.
Det er ikke let at finde opgørelser over det økologiske græsareal, da det opgøres sammen med helsæd og grovfoder.
Men hvis man adderer arealerne for afgrødekode 247 til 276, som alle er græs  (s. 17-18) fra publikationen
så når man 115.027 ha. eller godt halvdelen af det økologiske areal.

Jeg modificerer derfor de “to tredjedele”

Nu håber jeg at redaktørassistenten er tilfreds. Ellers må du skrive igen.
Knud Haugmark, cand.mag.
pensioneret turistfører.

PS: jeg er lidt mopset over brugen af ordet “bedre” i overskriften. For at noget er “bedre”, må noget andet være godt. Og det er jo ikke tilfældet. Som når man siger, Det er da bedre at drikke bajere end at ryge heroin. Det er bedre at ryge 15 smøger end 30. Det er da bedre kun at banke sin mor fem gange end femten gange om måneden…Så hellere “lige så slemt eller værre…” om økologien. I hvert fald dyrere. Det bestemmer I selv.

 
 
 
 
 
On 17.08.20 15:53, Emma Ihlemann wrote:
Kære Knud
Tak for dit indlæg om økologisk landbrug. Vi bringer det i avisen og på nettet på torsdag. I den forbindelse får du her den redigerede version til tjek for eventuelle misforståelser.
Nogle passager er markeret med fed, fordi jeg vil bede dig eftersende kilder på visse udsagn. Dem, der var nemme at søge frem, har jeg allerede indsat links på, og det samme gælder de kilder, du havde citeret i forvejen, derfor er disse understregede.
Tjek også gerne at din byline (nederst) er korrekt, og sig til, hvis du ønsker, at den skal udformes anderledes.
Svar gerne med kilder og eventuelle kommentarer til redigeringen inden i morgen kl. 13, hvor indlægget skal videre til korrektur og tryk.
Med venlig hilsen
Emma Ihlemann
Redaktørassistent
Debatredaktionen
Dagbladet Information
KOMMENTAR

Lad dig ikke snyde – økologisk landbrug er ikke bedre for hverken klimaet eller naturen

Vi bruger milliarder af skattekroner på tilskud til økologisk landbrug, fordi vi er blevet duperet af fortællingen om en naturlig og klimavenlig produktion. Men i virkeligheden er økologerne lige så store klimasyndere som resten af landbruget, skriver Knud Haugmark i dette debatindlæg.

Man må undre sig over at så mange mennesker tror på, at økologi gavner miljø, natur og klima. Selv erfarne journalister og politikere højlover økologien, og de sidste sender stadig den ene milliard efter den anden efter denne form for landbrug uden at forlange den mindste form for evidens for miljøgevinster.Ingen ædruelige undersøgelser kan vise, at skatteyderne har fået noget til gengæld for de enorme tilskud, der hver dag flyder ned i økologernes lommer. Der findes for eksempel ikke en eneste vandhane i Danmark, hvor vandet er giftfrit som følge af økologisk landbrug.

Økologerne kan prale med regler om, hvad de gør og ikke gør, må og ikke må, men sandheden er i al sin enkelhed, at dette ikke har nogen som helst beviselig gavnlig virkning på vores natur, klima eller miljø. Tværtimod.

Falsk idé om dyrevelfærd

De økologiske kornavlere er afhængige af, at de kan hente store mængde gylle fra andre landmænd, som driver almindeligt kemibaseret landbrug med kunstgødning, medicin, pesticider osv. Men ved at levere udspredningsareal til disse bønder, ruller økologerne den røde løber ud for endnu flere klima- og miljøbelastende dyr i de traditionelle stalde.

Det kan derfor ikke undre, at udbredningen af økologien ikke har medført et generelt faldende husdyrtryk. Det samme gælder pesticider og antibiotika. Skatteyderne bliver snydt.

Økologerne må ifølge miljø- og fødevareministeriets vejledning nemlig gerne bruge antibiotika, zink og kobbersulfat i svinefoderet. De må også gerne sætte ring i trynen på deres søer, så de forhindres i at udføre deres naturlige rodeadfærd i jorden. Kalvene har ikke lang tid hos deres mor, men kan fjernes brutalt efter bare et døgn. Økologerne får også lov til at brænde huden i panden med hornanlæggene væk med glødende jern. For at modvirke såkaldt ’fravænningsdiarré’ må man fodre pattegrisene med fire forskellige kobberforbindelser og tre forskellige zinkforbindelser – begge tungmetaller, som siden ophobes på markerne. Samt flokmedicinere med antibiotika.

Dødeligheden blandt økologiske kalve og pattegrise er generelt højere, end blandt konventionelle, så hvordan kan man tro på fortællingen om, at økologiske dyr har et godt liv?

Samme klimapåvirkning

Der er desuden ingen reelle begrænsninger på økologers kvælstofforbrug. Siden landbrugspakken i 2016, har de ligesom konventionelle landmænd måttet bruge 170 kilo pr. hektar. De kan også hente for eksempel husholdningsaffald med indhold aftungmetaller, der ophobes på markerne. Bly, cadmium og kviksølv er de værste af flere. En håndfuld pesticider står også på økologernes hylder: Azadirachtin, Pyretrin og Spinosad kan bruges mod insekter.

En stor internationalt sammensat forskergruppe har i maj i år offentliggjort en gennemgang af den eksisterende litteratur på området, og den viser ikke mærkbare forskelle på udvaskning og klimapåvirkning fra henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion. For eksempel producerer man græs helt uden brug af pesticider i det konventionelle landbrug. Derfor er der ingen miljøgevinst fra godt halvdelen af det økologiske areal, som netop er græs – så hvorfor skal skatteyderne betale for det?

Når økologi stadig modtager den ene milliard efter den anden skyldes det snarere, at den i indgår som et psykologisk røgslør og hold-kæft-bolsje til kritikere af konventionelt landbrug. De kan jo bare købe økologisk, hvis de ser problemer med pesticider etc.

På den måde kan marksprøjten og gyllevognene ufortrødent køre videre på de fleste marker, og holde gang i en overflødig animalsk, miljøskadelig produktion, og vi behøver ikke forholde os til en større omstilling. Den sammenhæng har næsten ingen gennemskuet.

Knud Haugmark er cand. mag og pensioneret turistfører

Information.dk/deltag