Leder: Elbilillusionen

Elbiler bidrager ikke til at redde planeten. Udledninger af CO2 stiger for hver elbil der produceres

0
112

Elbilillusionen

Christiansborgs gange genlyder endnu af Alternativets jubelråb i 2018, da Lars Løkke som statsminister åbnede samlingen med et mål om, at der skulle køre én million elbiler på de danske veje i 2030. De idealistiske klimaforkæmpere troede på, at elbiler sådan af sig selv fjerner CO2 fra atmosfæren. Det tror mange, også politikere, klima- og mediefolk, stadig. De jubler kritikløst videre, hver gang salgstallene for elbiler stiger uden at forholde sig til, hvad det koster for samfundet og om der overhovedet er en målelig klimagevinst.
Virkeligheden er, at elbilerne bliver markedsført for at sikre autobranchen – ikke klimaet. Der findes nogle skræddersyede beregninger, der viser, at elbiler udleder mindre CO2 pr. km, men før de kommer ud på vejene, belaster deres produktion klimaet meget mere end en fossilbil. Efter nogle tusind kilometer skulle elbilen i teorien dog udløse en klimagevinst. Forudsætningerne holder imidlertid ikke. For det første skal antallet af kørte kilometer og biler holdes konstant, men det stiger. Udgiften pr. km. er lavere og erfaringerne viser, at så kører folk mere. For det andet skal strømmen til elbilernes forslugne batterier hentes fra vedvarende kilder. Det er slet ikke muligt i dag, hvor fossil energi udgør broderparten (97%)  på verdensplan. Antallet af vindmøller faldt faktisk i 2023. Beregningerne ser i øvrigt helt bort fra klimabelastningen fra opbygning af infrastruktur af ladestandere, lige som de seneste erfaringer viser, at eldrevne biler har 20% større dækforbrug. Summa summarum:
Elbiler redder ikke klimaet. Tværtimod. Hver eneste elbil flytter udledningen frem i tid og dermed klimakatastrofen et hanefjed nærmere. Den lovede, teoretiske, fremtidige og ret begrænsede “klimagevinst” hviler på falske forudsætninger.

Det hører med til historien, at de fleste elbilister er højtuddannede, velstående husejere. Altså netop den befolkningsgruppe, som i kraft af dens høje materielle forbrug, også er de største klimasyndere. Det r også disse mennesker, der køber mest af såkaldte økologiske fødevarer. Det skriver Danmarks Statistik i denne artikel. 

Antallet af elbiler er stigende, hvilket medfører større udledning af CO2 her og nu. Det samlede antal personbiler er også stigende. Der er ingen klimagevinst ved elbiler. Kilde  BIL54 på DST.dk