ForsideKødets prisHar de røget hash? Arla vil lave falsk tofu af mælk

Har de røget hash? Arla vil lave falsk tofu af mælk

-

Enten har de røget hash hos Arla eller også er de blevet splittergale.

Arla søger patent på produkt, der efterligner sojaproduktet tofu.

Tofu, en proteinholdig fødevare, bliver lavet ved at presse sojamælk, og sælges i store, hvide, bløde blokke, som kan skæres op i mindre skiver. Det er populært i såvel asiatiske supper som vegetarkost hos vesten.

Nu har Arla søgt patent på et produkt, der skal have samme konsistens som tofu, skriver Dairyreporter.com.

Produktet, som Arla beskrev i patentansøgningen i juli 2014, vil blive lavet af mælk og valleprotein. Patentansøgningen er netop blevet offentliggjort, og mejerikoncernen håber, at produktet vil appelere til dem, som normalt spiser tofu

via Arla søger patent på “mælke-tofu” | Landbrugsavisen.

her på redaktionen undrer vi os over Arlas dumhed. Når nu man kan lave tofu af soja, og det kan Arla lave lige så godt som alle mulige andre, hvorfor så fodre køer med soja først, og så malke dem for at at lave meget mindre tofuagtigt mælkeprodukt bagefter. Det kan da kun blive en dårlig forretning. Men det er måske en pointe, at man nu laver animalske produkter om til “vegetabilske”. Dumt er det nu alligevel. Måske har de røget hash ovre hos Arla.

Vegetarer vil have den ægte vare. Mælketofu er spild af fødevarer og meget klimabelastende.

Måske ville det være bedre at fodre køerne med hamp og sælge mælken som et rusmiddel. Eller bare holde op med at lave al den komælk, usund og usælgelig som den er.