Efter at 100.000 liter gylle løb ud på Mors i går, foreslår Limfjordsrådet nu, at landmænd selv betaler for oprydningen, når de forurener vandløb med gylle. På redaktionen undrer vi os over, at dette ikke allerede er gældende praksis, da alle andre jo er undergivet et princip om, at forureneren betaler. Hvis dette princip nu kommer til at omfatte landbruget, er der tale om den største ændring i dansk miljøpolitik i mange årtier.
Kilde/link
DTU besvarer ikke om offentligt finansieret forskning bliver grundlag for DTU- ansattes virksomheders private indkomst.
Kære Knud Haugmark
Det kan oplyses at DTU’s hjemmel til at udleje lokaler til offentlige organisationer og virksomheder er i lov nr 1265 af 20.12.2000 om DTU’s overgang til selveje med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr 1322 af 14.12.2004 om ophævelse af bestemmelser i lov om DTU’s overgang til selveje.
Venlig hilsen
Fra: Knud Haugmark [mailto:knud@haugmark.dk]
Sendt: 5. marts 2008 13:27
Til: dtu@dtu.dk
Emne: Biogasols virksomhed på DTU
Til rektoratet på DTU.
2800 Lyngby
Det fremgår af presseomtalen af professor Birgitte Ahrings bortvisning fra DTU, at hendes virksomhed Biogasol også har haft til huse på DTU.
Jeg må undre mig over, at en offentlig uddannelses- og forskningsinstitution lægger lokaler til medarbejdernes private nebengeschäfter. Er det måske sådan – det kunne man forledes til at tro – at den offentligt finansierede forskning omsættes til private indkomster for de medarbejdere, der er ansat til at forske på DTU.
Hvis dette er tilfældet skal jeg venligst bede om at få oplyst regelgrundlaget for et sådant arrangement.
—
Venligst
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C 1 th.
2800 Lyngby
Kilde/link
Billedet viser en optagelse af et stærkt vandlidende brakareal på Sydsjælland, som udløser tilskud til Bregentved Gods.
Ritzau oplyser, at EU-kommissionen ikke vil refundere 750 mio kroner af den udbetalte landbrugsstøtte fra 2002-04, fordi man ikke mener, at Danmark har opfyldt reglerne for braklægning. I Danmark har man udlagt faste arealer under ordningen og mange områder er ganske små.
I udlandet veksler arealerne hvert eller hvert andet år. Kornudbyttet i Danmark faldt ikke, som det jo var meningen at det skulle, da brakstøtten blev indført.
EU ankede så vidt vi forstår efter inspektion over, at arealerne ikke kunne opdyrkes og således reelt var taget permanent ud af omdriften. Landbruget har oplyst at kun en mindre del af brakarealet vil kunne opdyrkes igen. Formålet med brakordningerne har aldrig været miljøhensyn men derimod produktionsbegrænsning af korn.
Bragt i Ekstra Bladet d. 17/3 2008.
Kastration og halekuperinger af 11 mill. smågrise uden bedøvelse, 2-300 tons kobber og 120 tons antibiotika forbrugt årligt, resistente bakterier, spildolie i gylle, umådeholdne mængder gylle på vores marker, forurening med hormonstoffer, kvælende stank for naboer, forurenede vandløb og døde havmiljøer, forsvundne planter og dyrosv. osv. Det er resultatet af et fuldstændig ukontrolleret landbrug i dagens Danmark.
Det er på høje tid at reglerne for plante -og dyreproduktion strammes gevaldigt op. Det skylder vi vores efterkommere.
Holger Ø. Mortensen
Gosmervej 81
Odder
Det er nu muligt at fastlægge hvor meget den enkelte belaster klimaet med sit valg af fødevarer. Dansk Vegetarforening har for eksempel beregnet, at et kilo svinekød belaster klimaet 15 gange mere end et kilo kartofler. Ud over CO2 udsender landbruget metan (køers fordøjelse) og lattergas (gyllespredning), som er mange gange kraftigere drivhuseffekt end CO2. En sjettedel af den samlede klimabelastning stammer fra landbruget. det er mere end den samlede transportsektors bidrag.
I alt døde 64 personer som følge af arbejdsulykker i 2007. Landbruget og byggeriet står for de fleste. På grund af byggeboomet blev landbruget kun nummer to i 2007 men set over en længere periode er landbruget en sikker vinder. Set i forhold til antallet af beskæftigede i erhvervet er førerpositionen endnu mere prægnant..
Se tallene her
Kilde/link
Der opholder sig i dag ca 5.000 udenlandske såkaldte praktikanter på danske landbrug. Det er mkommet frem, at de betaler meget store beløb til agenter i hjemlandet, som regel østlandene, for at få kontakt med danske landbrug, som altså benytter sig af disse rekrutteringsvirksomheder. Da arbejdstagerenb skal betale fror formidlingen synes der at være lighed med andre former for menneskehandel, også kaldet trafficing.
Efter at 3F i Vojens har kørt en sag på svineavleren, er der indgået forlig, så svineavleren efterbetaler 177.000 kroner til ukrainerene. Flere af dem var såkaldte "praktikanter" og de fortæller, at de må betale agenter i ukraine ca. 19.000 kroner for at formidle kontakt til en dansk landmand. Disse menneskehandlere samarbejder tilsyneladende med danske landmænd, som savner billig udenlandsk arbejdskraft.
Kilde/link
صحيفة ووردبريس الموضوع © TagDiv
