Nu er det igen årstiden, hvor bønder ude i det åbne land hæmningsløst spreder NPK-kunstgødning, diverse pesticider, gylle og andre uhumskheder indover hegn og skel til naboerne. Hverken politi eller lokale myndigheder ønsker at gøre noget ved problemet. Det er en klokkeklar overtrædelse af grundlovens § 73, som beskytter boligens ukrænkelighed. Der bør strammes op på lovgivningen vedr. bøndernes hærgen.

Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder

Kilde/link

KJELD HANSEN journalist og forfatter, Tåstrupvej 31, Klippinge skriver d. 29.03.08 JyllandsPosten nedenstående indlæg, som er et svar på DMU direktørens svar på Kjeld Hansens angreb på DMU for at vurdere miljøeffekten af at genopdyrke store brakarealer til næsten ingen ting.

EN VRED DIREKTØR Henrik Sandbech har reageret voldsomt på min kritik af Danmarks Miljøundersøgelsers opbakning til årtiers største udvidelse af landbrugsdriften herhjemme.

Han kalder kritikken en »uskøn blanding af udokumenterede påstande, misinformation, mistænkeliggørelse og personangreb«.

Kernen i kritikken er imidlertid, at et hold anonyme forskere på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Aarhus Universitet på bare ni døgn kunne nå frem til, at det stort set ikke vil betyde en pind for miljø og natur, hvis Danmark udvider sit dyrkede landbrugsareal med op til 190.000 hektar eller 7 pct. fra i år. Denne vurdering – eller spådom, om man vil – har DMU fremsat i et bestilt notat til Fødevareministeriet.

Bestilt arbejde

HS er direktør for de kritiserede forskere. På DMU’s hjemmeside vedgår han, at der var tale om bestilt arbejde, men han afviser kategorisk, at der skulle have været tale om et »uacceptabelt tidspres«. HS fastslår, at det netop er kernen i DMU’s »forskningsbaserede myndighedsrådgivning«, at den kan leveres med ultrakort varsel.

Jo, tak – men desværre har DMU leveret flere eksempler på, hvor farligt dette hastværk kan være. Hvem husker ikke vandmiljøplanvurderingen i december 2000, hvori man voldtolkede midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II med de berømte ord: »Nu mangler der bare det sidste nøk for at nå målet«. Denne forhastede påstand kom aldrig til at gå i opfyldelse, men den gav de myndigheder, der betaler DMU for den »forskningsbaserede myndighedsrådgivning«, et tilforladeligt alibi for ikke at gøre noget.

Så sent som i december 2007 demonstrerede HS, hvor megen fortræd ukvalificeret DMU-rådgivning medfører, da han – på mindre end en uge – lod sine forskere blåstemple en genåbning af muslingefiskeriet i Vadehavet. Muslingebankerne og de dertil knyttede fuglebestande er i rivende tilbagegang. Siden begyndelsen af 1990’erne, da bestanden af muslinger blev opgjort til 117.000 tons, er den pga. rovfiskeri styrtdykket til omkring 10.000 tons i dag. Alligevel nåede forskerne fra DMU lynhurtigt frem til, at fiskeriet godt kunne genåbnes fra 1. januar med en kvote på 700 tons.

Banale fejl

Den rådgivning var lodret forkert. Efter en række indsigelser fra uafhængige forskere måtte HS bide i det sure æble og erkende, at DMU ikke havde haft tid til at gøre sit hjemmearbejde ordentligt. Forskerne havde dels overset en række elementære forskningsresultater og dels foretaget nogle helt banale regnefejl i deres iver efter at præstere en ultrahurtig vurdering. Denne »forskningsbaserede myndighedsrådgivning« var så ukvalificeret, at miljøministeren i februar måtte trække hele kvoten tilbage.

Hvis kvaliteten af HS’ forudsigelser om årtiers største udvidelse af landbrugsdriften er af samme standard, bør man nok snart se grundigt på, om Aarhus Universitets renommé kan blive ved med at holde til DMU-forskernes badutspring.

Af Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening, Skrænten 20, Sevel, Vinderup

I DETTE FORÅR har landmændene fået mulighed for at sætte ploven i jorden på de næsten 200.000 ha. landbrugsjord, der hidtil har været udlagt som brakmarker.

Disse 7 pct. af landbrugsarealet har været et fristed for agerlandets vilde dyr og fugle.

Regeringens planer for at afbøde skaderne af den forsvundne brak er aldeles utilstrækkelige.

DMU forventer, at omkring 50.000 ha. brakjord bliver opdyrket i dette forår, og andre 50.000 i de kommende år, hvis brakstoppet gøres permanent. Det får alvorlige konsekvenser for agerlandets kendte fuglearter som agerhøne, vibe, sanglærke, bomlærke og tornirisk.

Brakstoppet får også konsekvenser for de sjældne fuglearter engsnarre og hedehøg, som Danmark er internationalt forpligtet til at beskytte. Engsnarren fik et uventet comeback som ynglefugl i Danmark i kølvandet på braklægningerne og findes i dag i flere af vores braklagte ådale – eller fandtes, skulle vi måske snarere sige med et hastigt blik på brakjords-timeglasset. Og i det sydvestlige Jylland har eksperimenter med stribe- og randbrak hjulpet hedehøgen, hvis samlede danske bestand kan tælles på få hænder.

Sen handlingsplan
På trods af alle regeringens løfter om, at ophævelsen af brakforpligtelsen ikke kommer til at påvirke natur og miljø, så er det først nu, hvor oppløjningen er i fuld gang, at regeringen kommer med en handlingsplan. Det sker mere end et halvt år efter, at brakordningen med regeringens og Dansk Folkepartis fulde tilslutning blev nulstillet.

Og hvad er så regeringens bud? Et frivilligt tilbud til landmænd om, at de – hvis de braklægger 10-20 meter brede og mindst 50 meter lange randzoner langs søer og vandløb – vil kunne få tildelt op til 10 pct. større kvælstofkvoter på det resterende dyrkningsareal. De øvrige initiativer begrænser sig til information og vejledning.

Regeringens plan er et yderst spagfærdigt indgreb imod den ”massakre” på vibens, engsnarres og hedehøgens udyrkede fristeder, vi i disse dage er vidner til.

DOF og DOF’s internationale ”storesøster”, BirdLife International, har formuleret et klart og præcist krav til afløseren for braklægningen: Som kompensation for den manglende brak skal 10 pct. af dyrkningsarealet fremover friholdes for intensiv dyrkning og udlægges som f.eks. ekstensivt drevne græsarealer, varig brak, våde enge, andre naturarealer eller rotationsbrak.

Vi opfordrer regering og folketing til at gøre en ordentlig indsats for at modvirke brakstoppets skadevirkninger.

Mon ikke befolkningen vil foretrække viber, agerhøns og sanglærker på de udyrkede arealer mere end byg og bacon?

Lad os få en mangfoldighed af arter i stedet for monokultur for EU’s støttekroner.

En behjertet mand har oprettet en blog med alle de udslip af gylle, ha n har hørt om.

Kilde/link

Se bloggen her