Optagelser med Peter Gæmelke fra et debatmøde i Politikens hus efteråret 2006
Kilde/link
Leder: Forædling ?
Bragt i Politiken d. 29/2.
Hvem sagde Forædling ?
I snart hundrede år har man i landbruget satset på såkaldt ”forædling”. Det betyder, at man tager godt dansk korn, god importeret soja og putter det i grise, hvis kød altså betragtes som et forædlet produkt, men kun fordi det er dyrere. Ernæringsmæssigt er det tale om et stort spild. Ca. 75 % af kalorieindholdet samt mange vitaminer og mineraler går tabt. Sundt plantefedt forringes til usundt dyrisk fedt. I tilgift produceres 27 mio. ton gylle og flere slags drivhusgas. Landsbyer indhylles i stank. Der forbruges enorme mængder energi og drikkevand.
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1 th,
2800 Kgs. Lyngby
Leder: Det skadelige erhverv
Med eneret for jp. Bragt i JyllandsPosten 4/3 2008
Det skadelige erhverv.
Værdien af landbrugsproduktionen har de senste 10 år været konstant. I samme periode er erhvervets samlede gæld næsten fordoblet og andrager nu over 250 mia. kr. Jordpriserne er steget så voldsomt, at en ung landmand må låne 20 mio. for at kunne erhverve sin egen gård. Ud over at være Danmarks største miljøsynder og ødelægge landskabet er landbruget helt åbenbart inflationsskabende. Subsidierne til trods synes rentabiliteten at være vigende. Hvornår stopper dette vanvid?
venligst
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1 th,
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1 th,
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
Spørgsmål om biogas og svar fra Axelborg
Kære Bruno Sander Nielsen.
I nedenstående artikel udtaler du at "omdannelse af gylle til biogas" vil reducere udvaskningen af kvælstof. Jeg troede at man tilførte en masse biologisk materiale til gyllen – og dermed en masse kvælstof – for at få en rentabel mængde gas ud af anlægget. Denne kvælstof spredes med den afgassede gylle, mente jeg altså. Kan du forklare mig hvordan der bliver mindre kvælstof i den afgassede gylle, når man forgasser gyllens indhold af kulstof til metan og tilfører kvælstofholdige affaldprodukter til gyllen i biogasanlæggene.
På forhånd tak.
venligst
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1 th,
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1 th,
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
Mere gylle bliver til biogas
Den nye energiaftale vil mindske gylleforureningen af vandløb og havmiljø – om få år vil 10 procent af gyllen blive omdannet til biogas, forventer landbruget
I løbet af få år vil landbruget mindst have fordoblet omdannelsen af gylle til biogas. Det betyder, at der bliver vasket mindre kvælstof fra markerne ud i vandløb, fjorde og kystområderne.
Den gode nyhed er en konsekvens af den nye brede energiaftale, der med hjælp fra bedre afregningspriser vil sætte gang i både nyanlæg og udvidelser af eksisterende biogasanlæg, vurderer chefkonsulent i Landbrugsraadet, Bruno Sander Nielsen.
I dag omdannes fem procent af landbrugets gylle til biogas i 21 større anlæg samt i 60 mindre gårdanlæg.
– I løbet af nogle år vil i hvert fald en tiendedel af gyllen blive brugt til biogas, siger Bruno Sander Nielsen.
Med energiforliget sættes afregningsprisen for energi fra biogas op fra 60 øre til 74,5 ører per kilowatt-time. Og som noget nyt sikres producenterne også med en regulering for inflationen. Det vil gøre flere udvidelser og nyanlæg rentable, som ikke før har været det.
Landmænd rundt omkring i landet har længe haft 10-15 store projekter parat i skrivebordsskuffen, mens de ventede på bedre afregningspriser. Den nye aftale betyder, at fem-seks af dem allerede nu vil kunne bære økonomisk, skønner Bruno Sander Nielsen.
Kære Knud Haugmark
Biogasanlægget ændrer ikke på det totale indhold af kvælstof – der er den mængde kvælstof der var i den gylle og det organiske materiale der bliver afgasset. I biogasanlægget sker der imidlertid en mineralisering – den proces som bakterierne ellers ville gøre ud på marken, hvor det organisk bundne kvælstof frigives og omdannes til uorganisk kvælstof. Det er det der gør, at udvaskningen mindskes idet planterne umiddelbart kan optage og udnytte det uorganiske kvælsto – jo mere kvælstof der ryger i planterne jo mindre er tilbage i jorden med risiko for at blive udvasket. Reelt kan man sige, at den usikkerhed der ligger i, hvonår mineraliseringen sker på marken mindskes ved at flytte den ind i biogasanlægget – og man er sikker på at kvælstoffet er tilstede når afgrøderne har brug for det og planterne er der til at optage det når det tilføres jorden.
Giver dette svar på dit spørgsmål – ellers må du kontakte mig igen.
med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen
Landbrugsraadet
Axeltorv 3, 1609 København V
T: +45 3339 4267
M: +45 2724 5967
F: +45 3339 4150
Kære Bruno Sander Nielsen.
Mange tak for denne forklaring. Er der forskningsmæssigt belæg for reduktionen eller er der tale om en udelukkende teoretisk beregning?
Vil konsekvensen ikke være, at der i virkeligheden skal bruges større udspredningsarealer til den afgassede gylle for at sikre at al den uorganiske kvælstof optages, når den spredes. Jeg forstår det nemlig sådan at den uorganiske del er vandopløselig, og derfor kan udvaskes umiddelbart i forbindelse med en tordenbyge mens den uorganiske del langsomt mineraliseres, hvorfor en tordenbyge kun vil udvaske en meget mindre del.
Når man spreder uorganisk kvælstof i afgasset gylle ser det for mig ud til, at man kan risikere større udvaskning, hvis planterne ikke kan optage kvælstoffet så at sige øjeblikkeligt og inden det næste store regnvejr. Organisk bundet kvælstof vil mineraliseres langsomt og i tilfælde af regnvejr vil den største del bevares på marken mens kun en lille del, der er mineraliseret, men endnu ikke optaget af planterne, vil udvaskes.
På forhånd tak for svaret
Knud Haugmark
Kilde/link
Landbruget ejer retten til det åbne land, incl landsbyer
Billedet viser gylletanken på bygrænsen af Ajstrup, hvor tre familier tabte en retssag om at få antallet af dyr nedsat, da der var sket procedurefejl i sagen.
Værdien af fast ejendom på landet kan falde drastisk på grund af miljøgener fra landbruget. Ejerne er uden mulighed for at få kompensation.
En dom i Vestre landsret fastslår, at man må finde sig i, at ens faste ejendom falder i værdi, fordi en naboejendom lægger om fra kvæg til svin, med store lugtgener til følge.
Tre beboere i landbyen Ajstrup ved Malling havde anlagt sag med krav om erstatning på over en mio kroner, men tabte sagen og skal nu betale 345.000 kroner i sagsomkostninger.
Oprindeligt drev gårdejeren en gård med 155 kreaturer, men omlagde i 1999 til svinebrug. Han ville efter omlægningen producere cirka 4500 slagtesvin om året, og det var en stigning målt i dyrenheder fra 100 til 150. Sagsøgerne fik ikke medhold på trods af, at retten medgav, at der var sket væsentlige fejl i sagsbehandlingen om forøgelsen af bedriftens størrelse.
Kilde/link
Landbrugets gæld er nu over 250 mia kr. Gælden er steget 88% på 10 år
Dansk landbrug synes mindre rentabelt end nogen sinde. Med en samlet gæld på over 250 mia. kroner er gælden vokset med 88% på 10 år. I samme periode er værdien af landbrugets produkter været konstant. Forgældningen er kun mulig på grund af stigninger på jordpriserne.
Gæmelke på hælene i diskussion med sickpigs.dk redaktør.
Peter Gæmelke bliver helt metafysisk, når han skal begrunde Danmarks vildt overdrevne animalske produktion…
Peter Gæmelke må ty til søgte argumenter i en radiodiskussion om landbrugets miljøbelastning. For eksempel mener han at Danmark har en "forpligtelse" til at producere fødevarer på al den landbrugsjord, som vi er "begunstiget" af, fordi andre lande ikke kan brødføde deres befolkninger. Men danske eksporterede fødevarer kommer ikke de sultne i ulandene til gode. De er kun til rådighed for velstående del af befolkningen på markeder i den rige del af verden. Det nævner Gæmelke ikke. Til gengæld får vi historien om hvor meget han selv har reduceret sin forurening på sin egen gård…
Hurra for det. (Det er ikke første gang Gæmelke bruger dette debattrick, se optagelse fra møde i Politikens Hus 2006 her
PS: Apropos det med fødevareproduktionen i Danmark. Der blev i 2007 eksporteret 3.8 mio levende smågrise ud af Danmark. Læs her
Kilde/link
Ministeriet holder ikke hvad de lover
Det er i dag d. 21 februar, og svaret er ikke kommet.
Det bemærkes at det tog ministeriet over en måned at efterkomme ombudsmandens pålæg.
Kilde/link
Bedre sundhed i enorme svinebesætninger, siger ministeren…
En arbejdsgruppe bestående udelukkende at interessegrupper omkring landbruget nemlig dyrlæger, landbrugsrådet og fødevareminsteriet, der i denne sammenhæng må betragtes som landbrugets interesseorganisation, mener, at den øvre grænse på 500 dyreenheder, man af miljømæssige grunde har gennemført, skal ophæves. Forureningen fra produktion af ca. 15.000 slagtesvin på et sted vil være så massiv, at det ikke kan undre, at man udelukkende begrunder forslaget med bedre dyresundhed. Smittefaren er dog på disse megafarme så overhængende, at der vil skulle anvendes store muligvis forøgede mængder antibiotika forebyggende. Rapporten rummer for en sikkerhed skyld overvejelser omkring "aflivningskapaciteten i fald der alligevel udbryder sygdon i en sådan megabesæting.
Kommissoriet indebar bl.a. at¨man skulle:
"Stille forslag der sikrer, at et højere loft for antallet af dyreenheder per staldanlæg kan implementeres uden at medicinforbruget øges i utilfredsstillende grad. I den forbindelse ses på sundhedsrådgivningsaftalerne."
Hvad er da en forøgelse af medicineringen i "tilfredsstillende grad"?
I arbejdsgruppen deltog ingen fra grønne organisationer eller fra miljøministeriet.
Citater fra rapporten:
Derimod er der en risiko for, at forekomsten af infektiøse sygdomme i den danske svine- og kvægproduktion kan stige, hvis besætningerne bliver større. Derfor er fokus i denne rapport især rettet mod initiativer i svine- og kvægproduktionen.
Indførelse af karantænefaciliteter i kvægbruget vil for indeværende ikke øge sikkerheden imod de sygdomme, som er almindelige i kvægbruget, da der ikke er udviklet de nødvendige procedurer og testprogrammer, som skal anvendes sammen med karantæneforanstaltningen.
6. Medicinforbrug
Medicinforbruget ventes i nogen grad at følge sundhedstilstanden i besætningerne. Derfor forventes initiativer til begrænsning af risikoen for spredning af sygdomme til besætningerne, jf. forrige afsnit, også at resultere i mindre risiko for sygdomme, som kræver medicinsk behandling. Medicinforbruget er også påvirket af en række andre faktorer, herunder også besætningens interne smittebeskyttelse. Især anvendelse af holddrift/sektionerede stalde til opdræt af svin eller kalve kan forebygge et højt medicin forbrug.
For luftvejslidelserne almindelig og ondartet lungesyge samt nysesyge i svineproduktionen er det også muligt at tage vaccination i anvendelse som en strategi mod sygdomme og derigennem reducere behovet for antibiotika behandlinger.
Vurdering
De eksisterende sundhedsrådgivningsaftaler har til formål at sikre en god sundhed i besætningerne, herunder ved at gennemføre fornuftige vaccinationsprogrammer og sikre en korrekt anvendelsen af medicin. Som supplement til effekten af den generelle smittebeskyttelse vil obligatorisk sundhedsrådgivning være en relevant faktor for store besætninger.
Diagnostiske undersøgelser forud for medicinering i foder eller vand kan også være en hensigtsmæssig foranstaltning.
Vurdering
”Early warning” konceptet kan i fremtiden blive et værdifuldt element i overvågningsstrategier mod sygdomme, som først viser sig ved at produktionsparametre eller inline målinger i mælk påvirkes negativt.
20
Der mangler dog forskning i og erfaring med denne metode før den kan anbefales som et generelt redskab.
Kilde/link
MERE SVINEAVLERSTØTTE: Europæiske forbrugere betaler for at få ekstra dyrt svinekød
EU betaler nu i yderligere tre måneder for, at markedsmekanismerne sættes ud af kraft. I stedet for at se en helt naturligt prisfald på svinekød på grund af meget stort udbud, betaler EU for at 100.000 tons kød kan blive opmagasineret, så efterspørgslen står mål med udbuddet. Man kan med rette sige at europæiske forbrugere betaler for at få lov at betale ekstra for svinekødet. Prisfaldet på verdensmarkedet skyldes billigt svinekød fra bl.a. Brasilien.
Sandsynligvis sælges kødet med eksportrestitutioner uden for Europa for at få det ud af markedet. Kødet vil så udøve helt urimelig konkurrence over fpor lokale svineproducenter typisk i fatigere lande.
EUs kunstige skattebetalte prisstøtte til svineproducenterne hindrer en naturlig strukturudvikling hvor produktion og efterspørgsel passer sammen.
Kilde/link