Danish Crown risikerer tiltale i sag om dødsulykke
Arbejdstilsynet har torsdag indstillet til, at politiet rejser tiltale mod Danish Crown for at have brudt arbejdsmiljøloven. Det sker som følge af en dødsulykke, som skete på slagteriet i Blans ved Sønderborg i juni.
Her mistede en 44-årig mand livet, da han blev fastklemt i en maskine.
Så kom undersøgelsen af de store græsseres, altså køernes, påvirkning af Korevle i 2010, 2014 og 2019. Udgivelsen sker med fire års forsinkelse. Til sidst har forskerne helt opgivet at skrive en konklusion, så den rævedyre undersøgelse har reelt været spild af penge. Det er meget ærgerligt, for udsætningen af en stor flok køer i det sårbare naturområde har reelt været et eksperiment. Resultatet kan enhver se med sine egne øjne. Og der er hverken tale om at de ”invasive” rynkede roser er trængt tilbage eller at ”blomstrende enge med summende insekter” har bredt sig ud over det store naturareal. Tvært imod. Endnu værre er det imidlertid, at undersøgelsen metodisk er noget juks. Jeg vil lægge vægt på nogle forhold, som alle udgør væsentlige fejlkilder.
For det første er kun antallet af arter optalt, ikke antallet af eksemplarer. For den besøgende er det ulige mere interessant at kunne nyde store blomstrende flader frem for en enkelt eller to eksemplarer af nogle planter, man alligevel ikke får øje på. Her rammer undersøgelsen helt ved siden af og kan ikke andet.
For det andet har det ikke været muligt at holde sig til undersøgelsens metode, nemlig at sammenligne plantelivet på nogle arealer på 5 meter i radius over en årrække. Forskerne, som blev udskiftet alle tre år, kunne nemlig i 2019 kun genfinde markeringspælene i 17% af prøveområderne. Med GPS-lokalisering er usikkerheden 3-5 meter eller op til 100%. Man sammenligner altså ikke identiske prøveområder.
For det tredje har trampetrykket på arealet været stærkt varierende. Indtil 2017 trampede op til 50 storkvæg rundt, herefter blev tallet skåret ned til 19. Det siger sig selv, at datagrundlaget bliver meget inkonsistent, hvis man ønsker virkningen af græsnings- og trampetryk belyst.
For det fjerde, og nok så graverende, er de fleste kontrolfelter, som skulle ligge uden for det græssede område, alligevel blevet afgræsset. Dermed bliver det helt umuligt at konkludere noget som helst.
Sluttelig skal et forhold nævnes, selv om det i lyset af de førnævnte fejlkilder næppe ville gøre nogen forskel, nemlig manglende beregning af statistisk signifikans. På almindeligt dansk betyder det, at man altid skal beregne sandsynligheden for, at forskningsresultater kan være forårsaget af tilfældigheder. Altså at ændringerne i plantelivet skyldes vind og vejr og ikke har noget at gøre med de store græsseres hærgen på området.
Selv om registreringen af laver er ufuldstændig, forskerne har ikke orket af bestemme på artsniveau, men skelner blot imellem ”rensdyrlav” og ”de andre”, viser optællingen et væsentligt og uopretteligt tab af naturværdi. Laver vokser meget langsomt, fordi disse organismer ikke har rødder. De optager vand og næringsstoffer fra luften og overlever i dvale, når det om dagen bliver både varmt og tørt. Laver udgør karakterplanter i ”den grå klit” og danner sammen med flere andre meget nøjsomme og hårdføre planter et meget specialiseret, sårbart og interessant plante- og dyresamfund. Men dette har koklove i hundredevis uopretteligt gjort kål på. Det er en tragedie.
Selv om man oprindeligt forjættede, at køerne – helt naturligt – ville udrydde kamchatkaroserne, så er dette ikke sket. Det var billig lokkemad for projektet, men selvfølgelig æder køerne ikke de tornede grene. De ville sandsynligvis forbløde af det. Ikke desto mindre er det lykkedes her, som mange andre steder, at inddrage et meget værdifuldt og stort naturområde i landbrugsproduktionen af store ofte såkaldt økologiske kreaturer. Overalt slipper man disse ødelæggende horder løs under falske løfter om, at de ”skaber nye dynamikker”, ”spirebede for spændende nye urter” eller at der vil opstå ”blomstrende enge med sommerfugle og summende indsekter”. Det er ikke bare udokumenteret. Det er en stor, fed løgnehistorie.
Aarstiderne tilbagekalder to varianter af babymåltider i pose på grund af tilstedeværelsen af for højt indhold af furan.
Det skriver Aarstiderne i en pressemeddelelse.
Furan er af DTU vurderet som sundhedsmæssigt uacceptabelt, derfor tilbagekaldes de to produkter.
Der er tale om produkter fra mærket Alex & Pihl henholdsvist med navnene “Middelhavsmåltid” og “Sødkartoffel måltid” med bedst før datoerne 20.07.2023 og 18.06.2023.
De er solgt på Aarstiderne.com og i Aarstidernes gårdbutik i Humlebæk
Hvad alle og enhver har kunnet overtyde sig om ved at åbne øjnene, er køer i naturområder til skade for artsdiversiteten. Det modsatte hævdes igen og igen, ikke mindst på skilte ude i områderne, hvor de store, trampende dyr huserer. Man tilskriver dem en rolle som “naturplejere”. Men nu kommer der endnu en sæk penge til landmændene, som tager sig betalt, når deres dyr tager for sig af retterne på offentlighedens arealer.
Hidtil har myndighederne ført fysisk tilsyn med, at der var afgræsset tilstrækkeligt. For ikke at risikere at miste tilskuddet lod bønderne alt for mange dyr græsse. Resultatet var, at naturområderne blev græsset helt i bund og de forjættede “blomstrende enge med summende insekter” forsvandt i drømmetåger. I stedet kunne man se en overskidt, nedtrampet, nedbidt græsmark helt uden naturindhold.
Bønderne har desuden haft det store problem, at de ikke både kunne få tilskud til naturpleje og landbrugsmæssig drift, hvilket sådan set er logisk nok, men nu bliver det sådan, at hvis man får tilskud til “naturpleje” så er kravet om landbrugsmæssig drift også opfyldt. Det vil helt sikkert betyde, at alle bønder nu vil stikke gaflen i begge tilskud og dermed gøre naturen til et landbrugsmæssigt driftsareal. Det bliver nu helt legitimt og tilskudsberettiget at anvende naturarealer til opvækst af storkvæg. Vi kan imødese en væsentlig forøgelse af landbrugsarealet i Danmark under dække af at være “naturpleje”.
Der er ingen garanti for, at dette vil medføre større naturindhold i de naturområder, som angiveligt er “truet af tilgroning”. Det er heller ingen krav om det, for at få de rigelige tilskud. Men hvis, hvis, et par blomster skulle dukke op, så kan landmanden i følge planer for 2024 eller 2025 indsende et foto og dermed dokumentere naturindholdet og så sender naturstyrelsen endnu et tilskud fordi afgræsningsprojektet nu angiveligt er lykkedes.
Køer skal sikre såkaldt “lysåben” natur. Men naturen gror til, som her i Porsemosen. Lysåben natur er et kunstbegreb, der skal ændre natur til landbrugsareal med opdræt at storkvæg.
Naturstyrelsens fysiske kontrol erstattes i øvrigt allerede fra i år med en frivillig kontrol med indsendelse af et foto via en “Kunde app” fra den afgræssede mark. Det er nok til at pengene kommer ind på bondens konto. Det er utænkeligt at nogen bønder vil snyde ved at indsende et foto fra et helt andet sted.
Set herfra er der ikke udsigt til, at den højt besungne naturpleje med kvæg ophører. Den vil fortsat skade naturen og mange steder ødelægge enestående næringsfattige biotoper permanent.
Jeg har i min lokale Irmabutik hentet det sidste nummer af Irma Krydderiet (marts 2023). Dette nummer er viet til økologi. På side syv oplistes nogle grunde til at kunderne skal vælge økologi. Den sidste er:
Når du køber økologisk, er du med til at beskytte vores grundvand.
Jeg har forgæves søgt efter dokumentation for dette. Selv i ICROFS publikation “Økologiens bidrag til samfundsgoder” (2015) skriver forskerne bl.a:
“Der mangler konkret viden om brugen af økologisk jordbrug til grundvandsbeskyttelse i kommunerne både i forbindelse med indsatsplanlægningen og udpegning af boringsnære beskyttelsesområder.” (Kildeliste 1, s. 117)
Det ser ikke ud til, at der senere er foretaget videnskabelige undersøgelser, der har ændret på dette forhold. Jeg har hos lobbyorganisationen “Økologisk Landsforening” efterspurgt kendskab til bare en enkelt vandhane i Kongeriget, hvor vandet skulle være rent som konsekvens af økologisk landbrug, men denne synes ikke at findes, på trods af, at vi har haft økologisk landbrug i tre årtier her i landet. Ingen har kunnet oplyse, hvor og hvornår eller til hvilken pris, det vil være muligt at eftervise Irmas påstand. Det rene vand findes simpelthen ikke i den virkelige verden, men kun i kundernes fantasi.
Jeg vil mene, at Irma i henhold til markedsføringslovens §13 er forpligtet til at fremlægge dokumentation for sine påstande i markedsføringen. Denne udbedes venligst.
Det skal tilføjes, at fremstilling af en liter økologisk mælk forårsager forurening af 628 liter rent grundvand. Økologisk øksekød kræver 16.000 liter pr kilo. Der er lignende forbrug for en række økologiske mejeriprodukter. Dette synes at stride direkte imod Irmas påstand om, at det økologiske valg beskytter grundvandet. (Kildeliste nr. 7)
Desuden er det i praksis sådan, at landmænd, der driver konventionelt landbrug, afsætter gylle til økologer som gødning, hvorved de får mulighed for at intensivere deres bedrift med flere dyr og dermed større udledning af næringsstoffer, drivhusgasser m.v. Økologerne selv må gerne anvende afgasset gylle fra biogasanlæg, men får i den forbindelse lov til at anvende en lavere “udnyttelsesprocent”, som angiver hvor meget nitrat, der skal indgå i gødningsregnskabet. Denne er sat til 57, som beregnes af udnyttelsesprocenten af handelsgødning, som er 60, altså 60 / 100 x 57 = 34%. (Kildeliste nr. 6)
Hvordan kan man kalde det “beskyttelse af vores grundvand”, hvis økologiske landmænd kan sprede tre gange så meget gødning, som de indberetter i deres gødningsregnskab?
Der er samme norm for tildeling af nitrat for økologer som for almindelige bønder, nemlig 170 kg/ha på bedriftsniveau. Hvis man har meget græs, som kun kræver tilførsel af ca. 40 kg/ha må man altså sprede resten ud på de øvrige marker. Økologer har forholdsmæssigt større arealer med græs, så der er i hvert fald en teoretisk mulighed for at de kan udlede mere næringsstof til vandmiljøet end konventionelle.
Det hedder sig, at økologer ikke sprøjter, og dette var måske sandt en gang for længe siden. Nu må de anvende mange forskellige sprøjtemidler herunder det meget giftige Spinosad samt flere andre helt gængse pesticider. Så man kan ikke påstå, at økologerne beskytter grundvandet, fordi de ikke sprøjter med gift. (Kildeliste n. 2)
Det påstås at økologiske køer går ude, men hvis dette passer deponerer de store mængder næringsstoffer med stor risiko for udvaskning til dræn og overfladevand. Beskyttelse? Næppe.
Sidst skal det nævnes, at Irma sælger økologiske varer som er importeret fra udlandet. Her er der overhovedet ikke tale om beskyttelse af “vores grundvand”.
Irmas grunde til at kunderne skal vælge økologi. Irma nævner ikke at øko er meget dyrere.
Klimaargumentet
Det anføres i Irma Krydderiet, at
“Økolandmænd hjælper klimaet ved bl.a. at have færre dyr pr. ha og ved at bruge mindre kunstgødning.”
Klimaet belastes af antallet af dyr, uanset hvor store arealer de måtte færdes på, så argumentet holder ikke. I øvrigt ved ingen om økologerne reelt har færre dyr pr. ha. Der er tale om en regel, men det kan sagtes forekomme at konventionelle landmænd har færre dyr, end reglerne tilsiger. Men der er 230.000 økologiske stykker kvæg i Danmark, og de belaster ikke klimaet mindre end andre køer, selv hvis vi antager, at landmanden har lidt større marker.
Anvendelsen af gylle som gødning hos økologerne udleder mange tons klimagasser herunder de særligt farlige metan og lattergas.
Med hensyn til anvendelsen af kunstgødning efterlyser jeg også her dokumentation fra Irma.
Dyrevelfærd:
Irma anfører at økologiske dyr har “bedre dyrevelfærd, fordi dyrene har mere plads og adgang til udearealer”
Med hensyn til kvæg har en stor del af de konventionelle køer også adgang til udearealer (Kildeliste 3)
Men økologiske dyr har på mange områder dårligere dyrevelfærd. De angribes mere af parasitter, har væsentlig højere dødelighed, flere knoglebrud osv. Der er ingen evidens for, at økologiske dyr samlet set har det bedre end konventionelle. For eksempel har Dyrenes Beskyttelse trukket deres anbefaling af økologiske æg tilbage efter at et forskningsprojekt fra Københavns universitetet fastslog, at økologiske læggehøner oftere har smertefulde skader på deres skelet fordi de simpelthen er avlet til at være for små i forhold til deres æg. (Kildeliste nr. 5). En økologisk høne lægger 260 æg årligt og lever 13 måneder. Alle hanekyllinger gasses så de bliver bevidstløse hvorefter der males til en pulp, der så anvendes som dyrefoder. Det er et meget stressende og smertefuldt liv og der forekommer også forskellige stressreaktioner hos økologiske høner, fjerplukning m.v. Økologiske søer forhindrer landmanden bevidst i at udføre sin naturlige rodeadfærd ved at sætte en ring i trynen, så det gør rigtig ondt. Kalve brændes med glødende jern, så deres naturlige hornvækst stopper, og selv om der er bedøvelse, gør det rigtig ondt når denne fortager sig.
Det er vildledende markedsføring, når man påstår, at økologi giver bedre dyrevelfærd og ser bort fra de mange eksempler på det modsatte (se for eks. kildeliste 4)
Biodiversitet:
Irma påstår at der “På og omkring økologiske marker er registreret 30% flere vilde dyr og planter”
Jeg kender til en ældre undersøgelse fra Østrig, der sammenlignede et mindre antal økologiske bedrifter og fandt, at i nogen tilfælde var der en positiv forskel i andre var den negativ. Men der var ingen evidens for, at de positive forskelle kunne henføres til økologi. Det kunne lige så godt skyldes tilfældigheder eller at økologisk interesserede familier bosætter sig der, hvor der i forvejen er rigere natur. Jeg savner dansk dokumentation for denne påstand om bedre biodiversitet og ikke bare mere ukrudt. For jo, en økologisk mark er fuld af ukrudt, men det er vel næppe meningen med landbruget.
Når Århus byråd under ledelse af SF indfører strafafgift på oksekød for at gavne klimaet, er det spildte kræfter og gratis, tom politisk profilering. Jo, SF pudser gerne og ofte sin politisk korrekte glorie, og mange tror sikkert, at når de gamle i Århus ikke længere må spise deres obligate frikadeller og hakkedrenge, så redder det planeten en lille smule. Det er forkert. Produktionen af oksekød er afledt af mælkeproduktionen. Hakket oksekød er hakket gammel og sej malkeko, og de bliver ikke færre, fordi de skærer lidt i kødindkøbet henne i Århus. Lad dog de gamle få deres livretter. Så må de frelste folkesocialister finde på et andet stunt for at flashe deres politiske korrekthed.
De gamle på plejehjemmene i Århus skal ofre deres livretter fordi SF tror det redder klimaet.
Et tydeligt eksempel på, at udbud er afkoblet efterspørgslen, når det drejer sig om mælk, udspiller sig for tiden.
Forbruget af mælk er faldet i hele Europa med ca.7 %. Alligevel er produktionen steget med 1%.
Arla har sænket afregningen med 60 øre pr. kg og ser sig nu om for at finde nye markeder. Ofte vil den usælgelige mælk med stort energiforbrug blive indsamlet og solgt som mælkepulver i fattige lande eller som foder til svin m.v.
Intet tyder på, at forbrugerne kan påvirke bestandene af kvæg ved at fravælge mælkeprodukter. Produktionen af tørmælk bliver bare skruet i vejret.
Irma har i en længere periode solgt chips med et meget højt indhold af akrylamid, som dannes under stegning i fedt. Nu er det blevet opdaget, og varerne kan ikke længere købes.
Igen kan vi konstatere, at økologi ikke er garanti for, at fødevarer er fri for gift. Det strider faktisk heller ikke imod nogen økoregler. De regulerer kun produktionsmetoden, ikke de færdige produkter.
Udover æg med meget højt indhold af PFAS og rodfrugtchips med ekstremt højt indhold af akrylamid. I gennemsnit pungede skatteyderne ud med over en halv milliard årligt til økologisk lamdbrugsdrift
Landbrugsstyrelsen oplyser bl.a:
Det bemærkes, at oversigten over økologitilskud i 2011-2021 viser relativt store udsving i de enkelte år. Tilskuddene er særligt høje i 2015 og 2019, idet der er afsat ekstra midler til Økologisk arealtilskud til 5-årige tilsagn i 2015 og til de forventede gentegninger af de tilsagn, der udløber i 2019.
Økologien er på retur. Arla kan ikke sælge den ekstra dyre og ekstra subsidierede øko mælk, og ønsker produktionen nedsat med 100 mio. ton.
Det ser ud til at vi får ret i, at økologi er de riges aflad og kilde til feel good, hvilket man kan undre sig over, da der hverken findes håndgribelige resultater mht. klima, drikkevand eller natur.
Økologisk landsforening, DN og SF, hyler op om at der brug for mere, ikke mindre økologi, men anfører ikke nærmere årsager hertil. Det er bare noget man synes i disse kredse.
De kan sove roligt om natten. Der vil hverken ske nogen forværring af drikkevandet, klimaet eller naturen. Økologi er helt uden betydning i disse sammenhænge. Svineriet fortsætter nu bare uden det røde ø-mærke.
