Forside Blog Side 7

Leder: Oksekødsbedraget

Oksekødbedraget

På det seneste har debatten om oksekødets klimaskadelige betydning fyldt en del. Concito, Klimarådet og Etisk Råd mener, at en afgift på mesterhak vil nedsætte efterspørgslen og dermed klimabelastningen. De har ikke forstået, at udbud og efterspørgsel hverken regulerer oksekød eller mange andre fødevarer. Den mekanisme har EU i årtier sat ud af kraft, for at bønderne kan sælge deres produkter, uanset om der er efterspørgsel eller ej. Oksekødet i køledisken er udslidte, seje malkekøer, hvis kød faktisk er uegnet til menneskeføde.

Derfor bliver det som finthakket fars solgt til frikadeller, hakkebøffer, “kødsovs” og andre højtelskede, danske middagsretter. Men selv en tårnhøj afgift på kødet vil ikke forkorte slagtekøen af udsatte malkekøer. Hvis kødet ikke kommer på middagsbordet, bliver det bare til hundemad eller biogas. En nedsættelse af mælkeproduktionen er heller ikke en mulighed. EUs kvotesystem, der for resten heller ikke fungerede, blev i 2015 outet af WTO, så der er frit slag.

Heller ikke her kan markedet begrænse produktionen. Overskydende mælk bliver til tørmælk og eksporteres til bl.a. Rusland, som Frihedsbrevet for nylig kunne afsløre, eller bliver brugt som svinefoder. Mælkeproduktionen er styret af størrelsen på staldene. Bønderne laver mælk, fordi de kan, ikke for at tilfredsstille et marked.

Et politisk indgreb er næppe muligt. Der vil aldrig være 90 stemmer i Folketinget for eksempelvis en halvering af mælkeproduktionen. Hverken Mf-erne eller vælgerne siger ikke sådan bare lige farvel til deres letmælk, vaniljeis eller piskefløde.

Kun en egentlig bortfjernelse af landbruget vil nytte i klimamæssig sammenhæng

Leder: Elbilillusionen

Elbilillusionen

Christiansborgs gange genlyder endnu af Alternativets jubelråb i 2018, da Lars Løkke som statsminister åbnede samlingen med et mål om, at der skulle køre én million elbiler på de danske veje i 2030. De idealistiske klimaforkæmpere troede på, at elbiler sådan af sig selv fjerner CO2 fra atmosfæren. Det tror mange, også politikere, klima- og mediefolk, stadig. De jubler kritikløst videre, hver gang salgstallene for elbiler stiger uden at forholde sig til, hvad det koster for samfundet og om der overhovedet er en målelig klimagevinst.
Virkeligheden er, at elbilerne bliver markedsført for at sikre autobranchen – ikke klimaet. Der findes nogle skræddersyede beregninger, der viser, at elbiler udleder mindre CO2 pr. km, men før de kommer ud på vejene, belaster deres produktion klimaet meget mere end en fossilbil. Efter nogle tusind kilometer skulle elbilen i teorien dog udløse en klimagevinst. Forudsætningerne holder imidlertid ikke. For det første skal antallet af kørte kilometer og biler holdes konstant, men det stiger. Udgiften pr. km. er lavere og erfaringerne viser, at så kører folk mere. For det andet skal strømmen til elbilernes forslugne batterier hentes fra vedvarende kilder. Det er slet ikke muligt i dag, hvor fossil energi udgør broderparten (97%)  på verdensplan. Antallet af vindmøller faldt faktisk i 2023. Beregningerne ser i øvrigt helt bort fra klimabelastningen fra opbygning af infrastruktur af ladestandere, lige som de seneste erfaringer viser, at eldrevne biler har 20% større dækforbrug. Summa summarum:
Elbiler redder ikke klimaet. Tværtimod. Hver eneste elbil flytter udledningen frem i tid og dermed klimakatastrofen et hanefjed nærmere. Den lovede, teoretiske, fremtidige og ret begrænsede “klimagevinst” hviler på falske forudsætninger.

Det hører med til historien, at de fleste elbilister er højtuddannede, velstående husejere. Altså netop den befolkningsgruppe, som i kraft af dens høje materielle forbrug, også er de største klimasyndere. Det r også disse mennesker, der køber mest af såkaldte økologiske fødevarer. Det skriver Danmarks Statistik i denne artikel. 

Antallet af elbiler er stigende, hvilket medfører større udledning af CO2 her og nu. Det samlede antal personbiler er også stigende. Der er ingen klimagevinst ved elbiler. Kilde  BIL54 på DST.dk

Christian Hüttemeier, Venstres partisekretær er blevet så træt

 

CV på facebook

Det vil nok være at gå for vidt, at kalde Carsten Hüttemeier for en moderne udgave af dr.Jekyll og mr. Hyde. Men at han ikke udbasunerer sit nære forhold til landbruget er en kendsgerning. På sin facebook skriver han blot at han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og arbejder for Venstre. Hans erfaring er også begrænset til fire år for Venstre, Danmarks liberale parti,

Altinget er mindre karrig med mandens baggrund. Her kan man læse, at han har været ansat i Landbrug og Fødevarer som  kommunikationsdirektør og særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen.

Nu er det jo ingen skam at arbejde for en velpolstret lobbyorganisation som Landbrug&Fødevarer. Men på den anden side, ser det jo en lille smule suspekt ud, at han hopper direkte derfra over til et statsministerparti som Venstre. På den tredje side skal man jo ikke foragte en mand, der har en stort netværk, hverken når han sidder i et fint kontor på Axelborg og når han sidder i Venstres hovedkvarter i Søllerød.

 

Men der sidder han ikke meget længere. Med det sædvanlige påskud om, at han vil være mere sammen med sine børn og i øvrigt er blevet træt af Venstre med de evige kriser og konflikter, søger han nu nye græsgange. Mon ikke de kunne finde en ovre hos vennerne på Axelborg. Eller er han mon også blevet træt af dem?

https://www.berlingske.dk/politik/venstres-partisekretaer-stopper-jeg-er-simpelthen-bare-traet


Facebookopslaget lyder i sin fulde meget lange længde.

Da jeg for fire år siden begyndte i min stilling som partisekretær for Venstre, havde jeg måske nok en forestilling om, hvad det ville indebære. Når det er sagt, så rakte min fantasi ikke til noget, der bare minder om den virkelighed, som de sidste fire år har bragt. Der vil nok gå for vidt at tegne det hele op her – i fald er vi nok også ude i noget, der vil blive til verdens længste facebook-opslag – men ikke desto mindre, så har det i hvert fald været begivenhedsrigt. Jeg har prøvet lidt af hvert de sidste fire år. Det har været spændende. Det har været fascinerende. Det har været helt igennem fantastisk. Og selv om der har været dage, hvor jeg har været noget kun frustreret, så har jeg aldrig fortrudt, at jeg sagde ja til jobbet. Men det har også været hårdt. Selv dem, der ikke følger dansk politik på tætteste hånd, ved, at Venstre har været igennem nogle turbulente år. Politik slider. Og kriser i politik slider endnu mere. Derfor brugte jeg juleferien og de første par uger af det nye år til at tænke mig om. For med Troels og Stephanie som ny ledelse for partiet er Venstre godt på vej. De to har allerede bragt ro og stabilitet. Og deres evner ud i politik og deres dybe rødder i partiet skal nok få Venstre rejst helt op igen. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Alligevel blev enden på mine tanker, at jeg i januar meddelte Troels og Stephanie, at Venstre skal have en ny partisekretær. At jeg ønsker at fratræde min stilling, når der er fundet en afløser. Ikke fordi jeg er træt af Venstre. Ikke fordi jeg ikke holder af Troels og Stephanie. Ikke fordi jeg ikke elsker mit job eller mine opgaver. Jeg er simpelthen bare træt. Træt efter fire helt vilde, skøre – ja, faktisk vil jeg nok kalde dem vanvittige – år, hvor jeg har givet alt, hvad jeg overhovedet kunne. Jeg vidste godt, at det ikke var et 37 timers job, jeg sagde ja til. Så ingen skal på nogen måder tage det her som en beklagelse – men selv i oplyst tilstand kan man jo alligevel godt ende med at blive træt. Og længere er den faktisk ikke. Trods uroen, problemerne, kriserne og udfordringerne, så er jeg uendelig glad for, at jeg fik muligheden for at være partisekretær i Venstre. Der er mange at takke. Rigtig mange – og alt det skal vi nok nå til på et senere tidspunkt. Nu og her gælder det Venstre. Foran os venter et Europa Parlaments valg til sommer, og det agter jeg at kaste al min energi i, ligesom vi skal videremed genopbygningen under Troels og Stephanies ledelse og have solgt vores hovedkvarter i Søllerød. Og hvad så ellers? Hvad skal lave, når jeg ikke længere skal være partisekretær? Tjah, det ved jeg faktisk ikke. Når jeg på et tidspunkt er færdig med Venstre, så skal jeg bruge noget mere tid med mine børn. Og der skal jeg så også finde ud af, hvad der skal ske med mit arbejdsliv. Men her og nu handler det om Venstre. Og så må det andet komme hen ad vejen

Dette site hacked,- igen

Denne sides forgænger, kaldet sickpigs.dk blev nedlagt simpelthen fordi det var lykkedes at skræmme læsere væk med forskellige julenumre, som aktiverede virusbeskyttelsesprogrammer på læsernes PC. Her på redaktionen var vi dengang ikke snu nok til at gennemskue disse ondsindede angreb, så til sidst flyttede vi over til et nyt domæne, landmisbrig.dk, og fortsatte vores kritik af landbruget som før. Men ikke uantastet. Trusler om retssager indløb fra landmænd, som brugte penge på advokater til at skrive mærkelige fejlbehæftede breve, ja selv Dansk Journalistforbund forsøgte sig med et retsligt erstatningskrav efter en stribe artikler, der viste hvor tæt journalister på JyllandsPosten, herunder Lars Attrup, arbejdede efter diktat fra Axelborgs presserådgivere. De trak sig tilbage, ville nu nøjes med en undskyldning, som jeg foreslog, at de selv kunne formulere, men endte med at takke nej til en kop kaffe i Tivoli. Vi har aldrig givet efter for pres, bortset fra en enkelt gang, hvor vi uforvarende kom til at bringe et billede fra et andet medie uden at have sikret os rettighederne til dette. Så fjernede vi billedet, men afviste tossede økonomiske krav.

Sådan er det nu en gang, når man bider skeer med mægtige interesseorganisationer, der – åbenbart – ser vores journalistik som irriterende, måske truende.

Billeder fra forskellige sites som ses ovenstående dækkede over indholdet på sitet

Seneste angreb bestod i, at “nogen” fik installeret noget kode på vores server, som bevirkede, at det blev umuligt at tilgå indholdet på denne side. I stedet blev læserne stillet videre (redirected) til andre sider med pornografisk indhold, dating sider, gaming m.v. Heldigvis er det nu lykkedes at fjerne dette ondsindede indhold, så alle kan læse indholdet uforstyrret igen. Vi finder nok aldrig ud af hvem, der stod bag angrebet, men hvis vi skulle motivforske kunne det være:

JyllandsPosten, som nok næppe ville reagere så mange år efter at vi afslørede deres kinddans med Axelborg. Lars Attrup fortsatte dog med at sleske for Axelborg i bladets spalter.

Dansk Journalistforbund kunne have et motiv, da de sprang op som en løve, men faldt ned som et lam i forbindelse med et erstatningskrav på 10.000 kroner. Men det er også længe siden. Mon ikke deres liderlige hævntørst efterhånden er ebbet ud. Ikke mindst i lyset af deres egne kvajere.

Økologisk Landsforbund, som er stenrig og har muskler til at tryne en kritiker, der har pillet fjerene af den økologiske produktionsform, og endda afsløret, at de økologiske landmænd har stukket milliarder i omlægningsstøtte i lommen uden at det såkaldte økologiske areal steg tilsvarende. Vi har også vist, at arealet er pustet op ved at inkludere arealer, som figurerede som “planlagt omlagt”. Vi har også sat en finger på den kendsgerning at økologi reelt er en trosretning. Der findes, lige som i Guds tilfælde, ingen evidens for økologiens positive påvirkning. Tværtimod er der eksempler på, at de økologiske dyr lider mere og sviner mere med næringsstoffer, diesel etc. Produkterne er mest feelgood for de rige, for de er så dyre, at almindelige mennesker vælger dem fra. På den anden side er økologerne nok ikke udspekulerede nok, til at gå løs på denne hjemmeside som hackere. De har alt for travlt med at klø hinanden på ryggen og sig selv på maven, mens de ryger pibe og drikker urtete og nyder deres egen selvfedme.

Axelborg har også en økologisk afdeling, som har erobret økologien som brand, og fremmer salget af stærkt klima- og miljøbelastende økologiske, animalske produkter, mælk, ost, kød, æg osv. De er så skruppelløse, at de sagtens i deres dybe ondsind kunne finde at hyre russiske hackere til at lukke munden på denne sides berettigede og veldokumenterede kritik af landbruget og ikke mindst de falske profeter i økologisk landsforening. Samtidig ser Axelborg fjender alle vegne, da de er kontrolleret af mere eller mindre overtroiske, enfoldige bønder. Set fra redaktørens stol er angrebet orkestreret herfra, men det skal understreges, at der er tale om en mistanke, vi har ikke skyggen af bevis. Ligeledes set fra redaktørens stol er dette heller ikke nødvendigt.

Landbruget er storforbruger af vand

Landbruget viser sig som den største forbruger af drikkevand i Danmark

Det fremgår endvidere af tal fra Danmarks Statistik,at landbruget bruger over 5 (fem!) gange så meget vand som industrien. Landbruget udnytter 60% af Danmarks areal og er med flere længder den største vandforbruger. Selv de såkaldte økologiske bedrifter er ingen undtagelse. Med hensyn til antibiotika bruger landbruget ca. dobbelt så meget som befolkningen (DANMAP 2017). Landbrugets bidrag til værditilvæksten i samfundet er meget lille, ca. 1.2%. Samtidig modtager erhvervet, eller hvad vi nu skal kalde det, milliardstore tilskud og forskellige afgiftsfritagelser.

Som almindelig borger i Danmark må man spørge sig selv, om landbruget overhovedet kan betale sig, eller om det var bedre at nedlægge størstedelen af det.

Brancher i alt. Vandforbrug i m3 x 1000700.498
Landbrug og gartneri288.464
Fiskeri262.768
Husholdninger233.852
C Industri57.408
D_E Forsyningsvirksomhed40.410
O_Q Offentlig administration, undervisning og sundhed16.253
R_S Kultur, fritid og anden service11.284
G_I Handel og transport mv.11.251
B Råstofindvinding8.349
M_N Erhvervsservice2.088
LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme1.253
F Bygge og anlæg519
J Information og kommunikation158
02000 Skovbrug131
K Finansiering og forsikring130
LB Boliger31

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/vand-og-spildevand

Salget af de dyre økologiske varer styrtdykker

Tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologisk okse-, grise- og kyllingekød i 2022 faldt med henholdsvis 26, 27 og 20 pct sammenlignet med året før. I perioder var det kun muligt at opretholde 40 af det forventede salg. Branchen beskylder forbrugerne for at spare fordi de angiveligt skulle have færre penge til mad. Hvis dette er sandt, bekræfter bønderne i bl.a. Friland, der ejes af Danish Crown, at økologi er et rigmandsprodukt som indeholder god samvittighed

Der er imidlertid intet der tyder på, at de økologiske grise bidrager positivt til noget som helst. Kunderne drømmer om “glade grise, der lever et godt liv”, men egentlig evidens foreligger ikke.

Friland

Sjovt at få ret igen

Den 3 februar 2023 skrev redaktøren dette på Twitter.

“Knivene hvæsses i venstre. Mere end en er sulten efter den nu ledige formandspost. Jakob Ellemann er en alt for flink fyr til den benhårde magtkamp i toppen af dansk politik. Han skulle finde et job som konfliktmægler eller skolelærer. Næ, nok ikke skolelærer…”

Nu er det gået nøjagtig 9 måneder og redaktøren får ret.

Det kan redaktøren rigtig godt li.

Venlig hilsen fra

Redaktøren

Netto svarer i øst, når man spørger i vest

Vi har spurgt Netto, hvilken dokumentation de har for påstå, at “Økologien tæller”. De svarer med nogle andre udokumenterede påstande, og henviser klagerne til selv at fremsøge dokumentation i et besynderligt bestillingsarbejde fra 2015. Hvor der pudsigt nok heller ikke findes egentlig evidens for økologiens påståede velsignelser.

Problemet er, at den slags sludder kan man ikke påklage. Forbrugerombudsmanden, der normalt påtaler brud på markedsføringsloven, kan, i følge ham selv, ikke påtale brud vedrørende fødevarer. Fødevarestyrelsen, som egentlig er myndighed for den slags klagesager henviser til Forbrugerombudsmanden, ved vidende at har ikke tør røre ved sagen. Til sidst ender forbrugeren med at skulle bede private tredieparter og at klage på hans eller hendes vegne, hvilket fremstår som er gedigen obstruktion, som kun kan tage modet fra forbrugeren.

Netto svarer på vores henvendelse af 29. september 2023:


FVST nægter at behandle klagen over IRMA A/S

Sendt til Fødevarestyrelsen:

Jeg har klaget over IRMA A/S og fik i første omgang besked om, at FVST ville kigge på sagen, hvis jeg indsendte min klage via en Klageformular. Dette gjorde jeg og fik i dag følgende ikke-journaliserede svar

Kære Knud Haugmark

Tak for din henvendelse til Fødevarestyrelsen.

Vi beder dig rette din henvendelse til Forbrugerombudsmanden.

Men Forbrugerombudsmanden behandler ikke klager over fødevarer, hvor FVST er klagemyndighed, hvilket jo bekræftes af, at jeg skal klage via en Klageformular på fvsts hjemmeside.
Og naturligvis kan Fødevarestyrelsen ikke nægte at behandle klagen for derefter at henvise til private foreninger, som skal formidle klagen på forbrugerens vegne, uden at henvise til et lovgrundlag herfor.
Så kære Fødevarestyrelse, da I er klagemyndighed må jeg bede jer om at tage jeres ansvar på jer, og behandle min tidligere indsendte klage over IRMA A/S
På forhånd tak

Knud Haugmark

Vi går Netto på klingen

Vi skrev følgende til Nettos kundeservice.

På Nettos biler kan man nu læse, at “økologien tæller”
Hvad mener I med det og hvilken dokumentation har I.
Jeg har ikke været i stand til at finde evidens for at økologi har nogen gavnlig virkning på klima, dyrevelfærd eller drikkevand. Selv i ICROFS publikation “Økologiens bidrag til samfundsgoder” (2015) skriver forskerne bl.a:

“Der mangler konkret viden om brugen af økologisk jordbrug til grundvandsbeskyttelse i kommunerne både i forbindelse med indsatsplanlægningen og udpegning af boringsnære beskyttelsesområder.”
Se også her:

https://ing.dk/artikel/notat-vi-bruger-oekologien-forkert-hvis-den-skal-sikre-danskerne-rent-drikkevand

Når det drejer sig og dyrevelfærd, biodiversitet er sagen den samme, men Netto må åbenbart vide noget som jeg ikke ved.
Hvilken evidens har I for at sige: “økologien tæller”