Forside Blog Side 6

Økoformand trækker offerkortet

Afvist af Politikens debatredaktion.

I Politiken d. 2. april trækker den nye forperson for Økologisk Landsforening offerkortet, fordi økologerne også skal betale CO2 afgift. Han mener at økologerne skal ”kompenseres”, selv om de faktisk sviner mere med diesel, metan og udvaskede næringsstoffer til vandmiljøet. Han henviser til en stribe myter om økologi, for eksempel at økologi giver bedre drikkevand. Men selv den mest ihærdige økoforkæmper kan ikke finde en eneste vandhane i Danmark, hvor vandet er rent på grund af økologi. Tvært imod.

Det kræver 628 liter rent vand at producere en liter økologisk mælk og 16.000 liter at fremstille et kilo økologisk hakkebøfkød. Økologerne bruger både meget giftige pesticider, for eksempel Spinosad, som pga. sin giftighed ikke må bruges på friland. De sprøjter deres dyr med antibiotika. Ja, der er mere ukrudt på en økologisk mark, og kald det bare ”vilde planter”, men det er da ikke noget at prale med. Der er ikke mangel på ukrudtsplanter i Danmark og de skal da slet ikke vokse i afgrøderne.

Mange ved det ikke, men der er ingen evidens for at økologi er godt for noget som helst, hverken klima, vandmiljø eller natur. Økologiske varer er op til ti gange dyrere end almindelige varer, og de herefordbøffer som økoformanden opdrætter med milliontilskud er og bliver en dyr luksusvare forbeholdt de rigeste.

Faktisk kan man på nettet se, at han har hentet knap 11 millioner i skatteydernes lommer siden 2008. Læg hertil betalt græsning på 200 hektar af samfundets jord. Så han og de andre fromme økologer burde høre op med deres usandfærdige praleri og betale deres CO2 afgift som alle andre.

kjerkegaard støtte

Økobossen scorede mindst 10 mio.

8.949.263 kroner hentede økobossen fra Vejlekanten Michael Kjerkegaard i EUs og den danske stats kasser fra 2008 til 2022, bortset fra årene 2019 og 2020. Desværre er der et hul i vores dataserie her. Vi skønner ud fra tallene i de foregående og efterfølgende år at tilskuddet i disse to år ligger på ca 1.900.000 kroner.

Vi tør godt sætte vores højre arm på, at den nyslåede formand for Økologisk Landsforening og kødkvægavler kommer tæt på 11 millioner i offentlig støtte i denne begrænsede periode. Derudover råder han over 200 hektar græsning på offentligt ejede naturarealer i Vejle Ådal, som han endda får betaling for at lade sine 240 dyr afgræsse.

Støtte for CHR 13097534 Eskelyst v/Michael Kjerkegaard

 

ForanstaltningEU (DKK)National (DKK)Sum (DKK)År
Betalinger for miljøvenligt landbrug3050724960554672008
Enkeltbetalingsordning (SPS)652110652112008
Får og gedepræmie152430152432008
Tillægsstøtte1864018642008
Betalinger for miljøvenligt landbrug5415844311984692009
Enkeltbetalingsordning (SPS)11902201190222009
Får og gedepræmie111640111642009
Særlig præmie for oksekød3872038722009
Særlig præmie for oksekød2679026792009
Tillægsstøtte1865018652009
Betalinger for miljøvenligt landbrug5085741610924682010
Enkeltbetalingsordning (SPS)15534601553462010
Enkeltbetalingsordning (SPS)351740351742010
Særlig præmie for oksekød2048020482010
Betalinger for miljøvenligt landbrug4754938904864522011
Enkeltbetalingsordning (SPS)23822402382242011
Får og gedepræmie233800233802011
Særlig præmie for oksekød113250113252011
Særskilt støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? afkoblet direkte betalinger2555025552011
Særskilt støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? afkoblet direkte betalinger1078010782011
Betalinger for miljøvenligt landbrug3236026477588372012
Enkeltbetalingsordning (SPS)24692102469212012
Enkeltbetalingsordning (SPS)1052010522012
Får og gedepræmie235040235042012
Særlig præmie for oksekød126530126532012
Særskilt støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? afkoblet direkte betalinger250660250662012
Betalinger for miljøvenligt landbrug1584812966288142013
Betalinger for miljøvenligt landbrug4748938854863432013
Enkeltbetalingsordning (SPS)30834303083432013
Særlig støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? koblet direkte betalinger4026040262013
Særskilt støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? afkoblet direkte betalinger138250138252013
Særskilt støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? afkoblet direkte betalinger372780372782013
Betalinger for miljøvenligt landbrug115879480210672014
Betalinger for miljøvenligt landbrug2491020381452912014
Enkeltbetalingsordning (SPS)149160149162014
Enkeltbetalingsordning (SPS)218250218252014
Enkeltbetalingsordning (SPS)26503002650302014
Ikke-produktive investeringer55217451781003952014
Særlig støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? koblet direkte betalinger2915029152014
Særskilt støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? afkoblet direkte betalinger15757201575722014
Betalinger for miljøvenligt landbrug2536420752461162015
Betalinger for miljøvenligt landbrug1593713039289762015
Enkeltbetalingsordning (SPS)148860148862015
Enkeltbetalingsordning (SPS)40731304073132015
Særlig støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? koblet direkte betalinger4202042022015
Særskilt støtte (artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009) ? afkoblet direkte betalinger25967102596712015
Tilbagebetaling af direkte støtte i forbindelse med finansdisciplin191650191652015
Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet12206401220642016
Betalinger for miljøvenligt landbrug2252618430409562016
En frivillig ordning for koblet støtte7898078982016
Grundbetalingsordningen24853902485392016
Grundbetalingsordningen149200149202016
Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)4324271441425765692016
Samarbejde (artikel 28)3945813153526102016
Tilbagebetaling af direkte støtte i forbindelse med finansdisciplin5220052202016
Økologisk landbrug (artikel 29)159694532312129262016
Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet15771301577132017
En frivillig ordning for koblet støtte230870230872017
Grundbetalingsordningen33349803334982017
Grundbetalingsordningen149030149032017
Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)273719124364942017
Samarbejde (artikel 28)258188606344242017
Tilbagebetaling af direkte støtte i forbindelse med finansdisciplin7195071952017
Økologisk landbrug (artikel 29)3518771172924691692017
Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet14685501468552018
En frivillig ordning for koblet støtte9615096152018
Grundbetalingsordningen148850148852018
Grundbetalingsordningen30713903071392018
Samarbejde (artikel 28)6324821083843302018
Tilbagebetaling af direkte støtte i forbindelse med finansdisciplin6455064552018
Økologisk landbrug (artikel 29)253534845113380462018
Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet – afsnit III, kapitel 317281401728142021
Frivillig koblet støtte – afsnit IV, kapitel 1114420114422021
Godtgørelse af bevillinger, der er fremført fra regnskabsåret N-1 (det regnskabsår, for hvilket tilpasningssatsen for finansiel disciplin finder anvendelse (artikel 26, stk. 5 i forordning (EU) nr. 1306/2013)7837078372021
Grundbetalingsordningen – afsnit III, afdeling 1, 2, 3 og 536412103641212021
Miljø- og klimavenligt landbrug124336414451657812021
Økologisk landbrug251774839253356982021
Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet —afsnit III, kapitel 317987501798752022
Frivillig koblet støtte — afsnit IV, kapitel 1254180254182022
Godtgørelse af bevillinger, der er fremført fra regnskabsåret N-1 (det regnskabsår, for hvilket tilpasningssatsen for finansiel disciplin finder anvendelse (artikel 26, stk. 5 i forordning (EU) nr. 1306/2013)126960126962022
Grundbetalingsordningen – afsnit III, afdeling 1, 2, 3 og 537861103786112022
Investeringer i fysiske aktiver29668802966882022
Miljø- og klimavenligt landbrug126996423321693292022
Økologisk landbrug213401711342845352022

Check støtten

Klik herunder for at komme til ministeriets søgeside for støtteoplysninger, der ligger godt gemt på dets hjemmeside.

https://stoetteoplysninger.naturerhverv.dk/ords/capp/f?p=101:1:1872939884775:::::

Igen: Netto skjuler de høje priser på økologi.

I Netto koster et net med økologiske appelsiner mindre end et net med overfladebehandlede, der har længere holdbarhed og derfor giver mindre madspild. Men appelsinerne er 38% dyrere. Der er nemlig kun et kilo i de økologiske net medens man får 1.5 kilo af de overfladebehandlede.

Økologisk prisfusk

Æskerne med flødeost står pænt på række i køledisken med oversiden udad, så man ikke ser højden på æskerne. De ser lige store ud set fra kundens ståsted. Prisen er endda den samme, så hvorfor ikke bare vælge økologisk og få lidt god samvittighed gratis med hjem?

Økologisk flødeost koster 166 kroner pr. kilo.

Almindelig flødeost koster kun 124 kroner pr.kilo, men man skal have læsebrillerne på og god tid for at opdage at prisforskellen er på 34%

Men skinnet bedrager. der er 150  gram i den økologiske æske men 200 gram i den anden. Vægten af indholdet fremgår hverken af for- eller bagside, men på den korteste side helt ude i hjørnet, står det: 150 gram. Mere diskret kunne Arlas marketingfolk næppe placere denne vigtige oplysning. Og jovist, kiloprisen fremgår af prisskiltet, men med de mindst mulige bogstaver.

Øko bruger mere emballage

Hvad man derimod slet ikke bliver bekendt med er, at den økologiske vare har en meget større aftryk på klima og miljø, fordi der skal fire pakker til 600 gram flødeost, mens man kan nøjes med tre pakker normal ost. Så kunden får altså trods alt noget for sine penge, nemlig mere emballage og dermed større klimaaftryk og mere forurening af natur og miljø.

For klimaets skyld: boycott økologi.

 

Vi bliver stegt XXXVI

Trods milliarder til elbiler, varmepumper, affaldssortering og offentlig transport ser der ud til at klodens opvarmning fortsætter, måske endda med øget hastighed.

Februar 2024 føjer sig til en stribe varmerekorder over hele kloden

 

https://www.dr.dk/nyheder/vejret/vi-er-ved-komme-op-i-det-roede-felt-februar-slaar-endnu-en-global-varmerekord

Vi bliver stegt XXXVII

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/op-op-og-atter-op-verdens-co2-udledning-fortsaetter-med-stige

Noget kunne tyde på at verdens klimakrise er forårsaget af rigdom. Det er i al fald de rige lande, som står for den største udledning af klimagasser. Det er desværre mest de fattige lande o det såkaldte globale syd, som rammes af katastroferne. Danmarks Radio skriver bl.a: For den menneskeskabte udledning af CO2, som er med til at varme kloden op, stiger stadig. Faktisk satte verden sidste år rekord. Igen. Det viser nye tal fra IEA, Det Internationale Energiagentur. Dermed er retningen den stik modsatte af, hvad der egentlig er brug for, hvis verden skal nå de klimamål, der blev fastsat i Paris-aftalen fra 2015.

Danmark har førertrøjen på, fordi vi sviner mest pro capita. Fattige lande sviner mindst. Rigdom synes at være det grundlæggende problem

Ultratyndt grundlag for økologiens samfundsnytte

Økoboss Sybille Kyed bruger et partsindlæg som dokumentation for økologiens velsignelser.

Fødevareministeriet har offentliggjort tre slides  fra nogle forhandlinger om penge til økologi. Der er tydeligvis tale om et partsindlæg. Det påstås at økologi udleder mindre CO2 og nitrat. Økologerne praler i virkeligheden med, at deres produktionsform er ineffektiv og beslaglægger større arealer for at levere samme mængde som konventionel. Det betyder bare at økologerne sviner lidt mindre men på et større areal. Eller rettere, man formoder det. Der er tale om et estimat uden sagligt indhold. Der foreligger ingen evidens, kun spekulative antagelser. 

Man pynter sig endda med et billede at en vandhane selvom der aldrig er påvist en vandhane med rent vand pga. økologi.

Partsindlæg fra en fremlæggelse i Fødevareministeriet

 

https://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Tekniske_gennemgange_-_Landb.forh._2021/OEkologi/Slideshow_50_-_OEkologi__Tal_og_fakta__FVM_.pdf

Eskil Halberg: Hvorfor holde hånden over et sort erhverv, der udnytter sårbare arbejdere? | Information

0

Men landbruget er godt organiseret og har stærke forsvarere. Ikke mindst Venstre, der benhårdt varetager det konventionelle landbrugs interesser. Hele SVM-regeringen virker mildest talt fodslæbende. I regeringsgrundlaget står der, at CO₂-afgiften »skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set«.

Men hvad er det egentlig for nogle arbejdspladser, regeringen vil bevare?

Dem, der samler døde grise op

For det første står landbruget for blot to-tre procent af BNP. Men lige så vigtigt er det, at der ikke er mange job i landbrugets primære erhverv. Sammenlignet med bygge og anlægsbranchens 191.000 ansatte har landbruget kun beskedne 52.000 beskæftigede. Og her er endda medregnet gartnere. I svineproduktionen er halvdelen af alle ansatte fra udlandet, især Ukraine. Og det er der en grund til. Rigtig mange arbejdspladser i landbruget er hårdt arbejde med elendige arbejdsforhold.

Så dårlige, at Fagbladet 3F har kørt en hel serie af artikler, hvor det diskuteres, om man kan betragte de udenlandske lønmodtagere som handlede. Finder der menneskehandel sted i dansk landbrug? Det ligner i al fald mafiametoder. Det gælder ikke mindst den såkaldte landbrugspraktikordning, der gør det muligt at få meget billig arbejdskraft til landet, i uhyggeligt mange tilfælde på baggrund af forfalskede uddannelsesdokumenter og sprogprøver. Formelt set er det et uddannelsesforløb, men det er hårdt arbejde under vanskelige forhold. Og der er flere historier om, at landbrugsarbejderne sover på gården i skure eller sågar i en landmands køkken.

Det er med andre ord nogle af Danmarks mest udsatte og ringe job, som SVM-regeringen hårdnakket forsvarer. Arbejdspladser, som ingen danskere ville kunne betale husleje og institutionspladser til børnene med. Der er eksempler på løn ned til 72 kroner før skat.

Jeg har indimellem tænkt på, hvem der har som job at samle de over 27.000 pattegrise, der dør af sult eller bliver klemt ihjel dagligt, op fra produktionsanlæggenes gulve og smide dem i skraldespanden. Vi har nok svaret her.

Hele produktionsmetoden er forskruet

Jo mere man undersøger dansk landbrugs produktionsmetoder, desto klarere står det, hvor grotesk det er, at landbruget har så meget politisk indflydelse med tætte forbindelser til regeringstoppen.

Landbruget snyder med forskningen, det får massive statslige subsidier, det er indtil videre sluppet for CO2-afgifter, som alle andre betaler, og det benytter sig af Europas mest udsatte arbejdskraft fra Ukraine, Polen, Rumænien osv. Mennesker, der udnyttes, fordi de er langt hjemmefra og på jagt efter penge til livets ophold.

Engang var Danmark et stolt landbrugsland bygget op gennem civilsamfundet og den kooperative tradition. Der er intet at være stolt af i dag.

Landbruget er organiseret imod fremtiden og gør brug af feudale strukturer som stavnsbinding af deres lønmodtagere gennem landbrugspraktikordningen, kontrol med jorden og særrettigheder, fordi man er tæt på den politiske elite. Erhvervet modarbejder enhver forandring, det udnytter sine medarbejdere, og så sender de formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard eller miljøchef Anders Panum Jensen i radioen eller i Deadline for at forvisse os andre om, at alt er o.k. Men I er gennemskuet.

Ethvert politisk parti og enhver organisation, der understøtter toppen af dansk landbrug, må vi fra nu af forstå som medskyldige i, at ti millioner pattegrise årligt dør som følge af syge avlsprogrammer, og atudenlandske medarbejdere arbejder under højst kritisable forhold. Engang kaldte socialdemokraterne det for social dumping. I dag dækker Socialdemokratiet over det for at tækkes en lille bitte neofeudal overklasse. Det må stoppe nu.

https://www.information.dk/debat/2024/02/eskil-halberg-hvorfor-holde-haanden-sort-erhverv-udnytter-saarbare-arbejdere?kupon=eyJpYXQiOjE3MDg1MTE5NDUsInN1YiI6IjQ1NjcxODo4MTQ3NDgifQ.8fS4wdBxOGOW4iJiIpBeNA

Klimaråd er en blindgyde

0

Både COOP, Concito, Klimarådet og andre eksperter er gået all in på at anvise en mere “klimavenlig” kost til danskerne. Disse jublende optimister skylder dog at henvise til bare et enkelt eksempel på, at forbrugerne med deres indkøbsvalg har ændret verden bare en lille smule.

I den virkelige verden vælger kun et fåtal forbigående at følge diverse råd om at spise mindre dit og mere dat, tage toget i stedet for bilen, trappen i stedet for elevatoren og kikærterne i stedet for de røde bøffer.

Verden lader sig ikke ændre af idealistiske enmandshære, så alle disse kampagner er spild af tid og penge. Og værre endnu: de står i vejen for omfattende, organiserede strukturelle forandringer, som faktisk virker. Men disse har desværre et dårligt ry som politisk besværlige.