Regeringens Natur- og Landbrugskommission skriver i deres rapport om kvælstof (side 18) bl.a:
En kvælstofbalance for dansk landbrug for driftsåret 2010/11 viser, at 43 % af det tilførte kvælstof udnyttes i animalske og vegetabilske produkter, mens 57 % tabes til omgivelserne i form af ammoniakfordampning til atmosfæren, udvaskning til grundvand og overfladevand og gasformige tab hovedsageligt fra denitrifikation. Tilbage i 1980’erne var kvælstofeffektiviteten ca. 25 %. Stigningen i kvælstofeffektiviteten har resulteret i en reduktion i tabet af kvælstof til omgivelserne samtidig med at landbrugsproduktionen er steget i samme periode (’Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1990/91‐2010/11’. DCA rapport nr. 008, juni 2012).
Det er bemærkelsesværdigt at denne forbedrede kvælstofudnyttelse ikke lader sig se i naturen. Artdiversiteten er faldet i hele perioden for eksempel, og de lukkes stadig drikkevandsboringer på grund af forurening med kvælstof. "Faldet" er illusionsnummer, der hviler på at man har estimeret udgangspunktet i "midtfirserne" alt for højt. Hvis man ser på udviklingen i landbrugets kvælstofoverskud siden for eksempel 2000 er der ikke sket en dyt. Overskuddet er stadig hvert eneste ¨år 300.000 tons kvælstof. Det er naturligvis en ubærlig belastning for naturen
Man skal også være opmærksom på, at "stigningen i kvælstofeffektiviteteten" er sket ud fra et meget lavt niveau. Trods alle mulige bestræbelser i en række såkaldte vandmiljøplaner udvaskes stadig over halvdelen af den tilførte næring til miljøet. Er det rigtigt at anvende ordet "effektivitet" i denne sammenhæng. Ville "ineffektivitet" ikke være mere passende?
Læs hele rapporten her
Kilde/link
