ForsideUncategorizedSvineavlerne blæser på aftale om at standse kastration af smågrise i 2014

Svineavlerne blæser på aftale om at standse kastration af smågrise i 2014

-

En frivillig aftale med svineerhvervet fra 2009 om at standse kastration af smågrise i 2014 er uden betydning. Erhvervet melder ud, at man ikke har i sinde at overholde aftalen. Svineavlerne vil fortsætte med at kastrere svinene uden bedøvelse selvom der er politisk flertal for et forbud.

Udmeldingen fra svineavlerne får Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Per Clausen, til at kræve handling fra fødevareminister Mette Gjerskov (S).

»Det siger jo noget om, at det ikke er muligt at opnå egentlige dyrevelfærdsresultater i forhold til svineproduktionen, hvis man udelukkende satser på, at man laver frivillige aftaler med producenterne. Det ender altid med, at når man kommer til en eller anden dato, så har de ikke fået det løst. Selvfølgelig er det ikke godt nok. Realiteten er, at siden man lavede planen om 2014, er der ikke rigtig sket noget – ud over at landbruget har fundet ud af, at der er forskellige ting, der ikke kan lade sig gøre«, siger han.

da der er tale om en frivillig hensigtserklæring har det ingen konsekvenser for landbruget, at de ikke lever op til aftalen.