ForsideMenneskers sundhedFarlige fødevarerSvinevirus fundet i muslinger i Limfjorden | Ingeniøren

Svinevirus fundet i muslinger i Limfjorden | Ingeniøren

-

Limfjordsmuslinger nær landbrugsmarker indeholder en virus, der kommer fra gylle. Virussen er ikke farlig for mennesker, men afslører omfanget af gylleforurening.Af Thomas Djursing 27. sep 2013 kl. 13:22Lad os slå det fast med det samme: De seneste 15 års undersøgelser af kommercielle muslinger i danske farvande viser, at de er blandt de reneste i verden. Alligevel har danske forskere nu fundet en virus i muslingerne, der stammer fra svin.Undersøgelserne viser, at virussen typisk findes udbredt i muslinger i nærheden af kystområder med svinebesætninger eller marker, der bliver gødet med gylle, og selvom den svinespecifikke virus Porcint circovirus Type 2 PCV2 ikke smitter mennesker, er forskerne forundrede.»Vi havde ikke regnet med at finde så udbredt fækalieforurening fra svin i danske muslinger. Vi har jo monitoreret muslinger herhjemme i 15 år og finder meget sjældent coli-bakterier, der anvendes som indikator for generel fækalie-forurening. Derfor er vi overraskede over, at så mange muslinger blev testet positive for PCV2,« siger forsker Anna Charlotte Schultz fra DTU Fødevareinstituttet.

via Svinevirus fundet i muslinger i Limfjorden | Ingeniøren.