Leder: Det underlige topos om verdens bedste landmænd

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Den eneste forklaring, jeg kan finde, er økonomiske interesser. Jeg tror, det er et overordnet tankesæt i systemet, som favoriserer økonomien frem for mennesket. Det er penge, der grundlæggende driver det og har drevet det så vidt, uden at nogen rigtig har tænkt over det

Lone Vitus, Politiken 15. november 2014.


Sådan argumenterer Lone Vitus omkring grunden til, at de danske

myndigheder, som man tror varetager befolkningens interesser, gang på gang viser sig at gøre det stik modsatte.

For myndighederne lægger sig selv i kunstig koma, når det gælder spredningen af resistente bakterier til vuggestuer og børnehaver, og herfra til resten af samfundet.

De betaler hundreder af millioner til landmænd, for at de skal lade være med at sprøjte i grundvandsdannende områder. Men det beskytter ikke drikkevandet. Områderne ligger alt for fragmenteret i landskabet. Der betales endda til skove og søer, hvilket er helt absurd.

Søer og vandløb er eutrofieret i en sådan grad, at det vil tage flere hundrede år før de igen bliver klarvandede, hvis man ellers standsede udvaskningen af næringsstoffer. Men det har man ikke tænkt sig. Så hvert år fosser trods EU-regler med regeringens velsignelse 150.000 tons kvælstof ud i vandmiljøet.

Antibiotikaforbruget er en særlig historie, for her har man med åbne øjne sat helt virkningsløse tiltag ind og samtidig givet landmændene lov til at diagnosticere og behandle deres egne dyr efter forgodtbefindende.

Så Lones iagttagelse er rigtig. Myndighederne varetager ikke befolkningens interesser. Myndighederne giver pokker i befolkningen med lægger sig på maven for landbruget, som igen og igen forlanger tilskud, kompensation, skattelettelser, og hvad man nu ellers  finder på. Ud over de mange milliarder som landbruget lovligt erhverver af skatteydernes surt indbetalte kroner, tager de også selv for sig. 750.000.000 kroner til ulovlig brakstøtte fik skatteyderne lov at tilbagebetale til EU, mens landmændene grinene så på. Og så fuppede de med nogle projekter i Videncenter for Svineproduktion, VSP, men fik lukket for offentlig interesse ved at fyre et par chefer og idømme sig selv tilbagebetaling og en lille bøde. Derudover går man nu uden skrupler løs på sundhedssystemet med resistente bakterier.

Svin giver underskud. I følge VSP koster det kassen de kommende år at lave svin, men ingen ser ud til at ville holde op. Gælden stiger, men dermed bliver afpresningsmuligheden over for samfundet desto større. Så det gør sådan set ikke noget.

I regeringskontorerne er man parat til at opretholde illusionen om det fantastiske, danske landbrug i almindelighed, og i særdeleshed svineproduktion af den enkle grund, at sandheden truer Danmarks kreditværdighed. Hvis katten slipper ud af sækken, og udenlandske kreditgivere, som jo er venlige nok til at fylde statskassen op hver måned med nye kreditter, finder ud af, hvor galt det er fat, så er Fanden løs i Laksegade.

For så stiger renten ikke bare for staten, men også for landmændene, som jo ikke afdrager på gælden, og det kan udløse et inferno af konkurser, bankkrak og økonomisk ustabilitet, som kun forekommer i regeringens værste mareridt.

Dan Jørgensen og Nick Hækkerup er derfor pisket til at nedtone MRSA problematikken, betale til de afpressende bønder, hvis værste scenario vil være, at de begyndte at tjene penge.

For så skulle de lave helt om på gamle vaner, og betale både i banken og på skattekontoret.

Det er værre end døden.