Miljøboss overdriver groft økologiens muligheder

Greenpeacesboss forfalder til fake news i sin begejstring for såkaldt økologisk landbrug

Chefen for Greenpeace, Birgitte Lesanner skrev i en artikel på www.OrganicToday.dk bl.a:

Det er dokumenteret, at hele verden kan brødfødes med økologi.

Vi bad om at se denne dokumentation, og Birgitte er vendt tilbage med et link til en letfærdig artikel på DR.dk, der bygger på en artikel i Nature.

Men her er der ikke belæg for Greenpeacechefens påstand. Forskerne skriver derimod i deres forord bl.a:

Although organic agriculture has an untapped role to play when it comes to the establishment of sustainable farming systems, no single approach will safely feed the planet. Rather, a blend of organic and other innovative farming systems is needed.

Oversættelse: Selvom “organic agriculture” rummer uudnyttede muligheder for at etablere bæredygtig landbrugsproduktion, findes der ikke en enkelt løsning, der kan brødføde planeten på en sikker måde. Det ser snarere ud til, at en kombination af “organic” og andre innovative produktionsmetoder er nødvendige.

Forfatterne forklarer ikke, hvad de mener med “other innovative farming systems”, men det fremgår i hvert fald, at de ikke vil stå inde for, at “organic farming”, som Birgitte Lesanner bramfrit oversætter til “økologisk landbrug”, kan brødføde jordens befolkning.

Redaktionen har henvendt sig til redaktøren for OrganicToday.dk for at få ham til at bringe en dementi af Birgitte Lesanners forkerte påstand.

Opdatering den 5 januar 2018

Birgitte Lesanne giver i en mail redaktøren ret i

“at økologi forstået som det røde øko-mærke ikke er det, de mener, eller nogen anden, der taler i globale sammenhænge”,

men hun mener stadig, at det er dokumenteret, “at hele verden kan brødfødes med økologi.”

Hvad hun og Greenpeace så mener med “økologi” blæser i vinden, og vi glæder os til at fortælle hvad de udflippede økoromantikere hos Greenpeace så egentlig mener. Men det ser ikke ud til, at de ved det selv for tiden.

red.